Festival sætter fokus på udsathed
4.11.2021 15:35:36 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Rodløs Kultur Festival i Aalborg er en festival, hvor udsatte mennesker i Aalborg via kunst og kultur lægger op til dialog med den almindelige aalborgenser.
Festivalen blev åbnet med en stor valgdebat på Nordkraft onsdag eftermiddag.
"Vi er superglade for, at så mange politkere ville være med i vores debat og sætte fokus på, hvordan vi bedre kan hjælpe udsatte mennesker i Aalborg," siger Tine Hedemann Tjell, der er leder af Blå Kors Danmarks værested Hjerterummet i Aalborg og en af hovedkræfterne bag Rodløs Kultur Festival.
Debatten tog udgangspunkt i spørgsmål, som på forhånd var blevet stillet af brugere fra Aalborgs forskellige sociale tilbud.
"Tanken med at holde mødet i forbindelse med festivalen var at give en stemme til de udsatte og hjemløse og give dem en mulighed for at blive hørt og for at komme med deres bud på, hvad der er brug for," siger Tine Hedemann Tjell.
Tine hæftede sig særligt ved politikernes positive tilgang til udfordringerne.
"Der var generelt et ønske om, at vi skal have øje for de udsatte og hjemløse. Der blev snakket om muligheden for at have flere toiletter og flere hellesteder, hvor man kan opholde sig og stadig være en del af byen. Så må vi bare håbe, at de ikke har glemt det hele, når valgkampen er overstået," siger Tine Hedemann Tjell.
En udsat plads i rampelyset
Inden valgdebatten begyndte, var de fleste politikere med ude på en byvandring, hvor der bl.a. blev sat fokus på kommunens regulering af det offentlige rum.
Byvandringen er en del af Rodløs Kultur Festival, der er en stor, kreativ festival af, med og for Aalborgs udsatte borgere og byder i løbet af de næste dage på både teater, poetry slam, udstillinger, keramikmaling, koncert, jamsessions, valgdebat og meget mere.
"Alle de mennesker vi dagligt møder på gaden og på vores væresteder indeholder langt mere kompleksitet og dybde end den udsathed eller hjemløshed, de bærer uden på. Den dybde og de mennesker vil vi gerne give en stemme og en plads i rampelyset og via kunst og kultur give dem en mulighed for at fortælle livshistorier og skabe en dialog med den almindelige aalborgenser," siger Tine Hedemann Tjell.
Festivalen foregår fra 3. til 6. november - primært i Nordkraft. Yderligere info om festivalen kan findes på festivalens hjemmeside og facebookside.
Kontakter
Tine Hedemann Tjell, leder af Hjerterummet i Aalborg, 61 24 14 50
Billeder





Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
