Fem millioner kroner til at sikre bedre brug af sundhedsdata

Industriens Fond har netop bevilget fem mio. kr. til et nyt projekt, der skal udvikle de teknologier, der kan gøre det muligt for sundhedsfagligt personale og virksomheder at kombinere og analysere sundhedsdata. Vel at mærke sundhedsdata som borgere eksplicit og individuelt giver adgang til. Det nye projekt kaldes ’BLOCKDAP’ – et konsortium bestående af stærke it-kræfter som Secata og DataFair samt fonden Data for Good Foundation. Projektet ledes af Alexandra Instituttet.
- Danmark har nogle af verdens bedste sundhedsdata, men vi er langt fra de bedste til at bruge dem aktivt til at forebygge sygdom og give bedre behandling. De fem mio. kr. fra Industriens Fond vil hjælpe med at få gang i den udvikling, siger Troels Bierman Mortensen, direktør i DataFair og fortsætter:
- Hvis det lykkes, så kan danske sundhedsdata skabe stor værdi for den enkelte borger og samtidig blive en guldgrube for hele Danmark på linje med nordsøolien eller vindmølleindustrien.
Skepsis og håb præger sundhedsdatauniverset
Det er ikke en nem opgave at bringe sundhedsdata i spil. Samkøring af data har traditionelt givet risiko for fejl og datalæk. Og selvom mange borgere er positive over for ideen med at dele deres sundhedsdata til analyser, er det samtidig et område med lovgivningsmæssige barrierer, og hvor fortrolighed og datasikkerhed er ufravigelige krav. Det nye projekt vil derfor undersøge, hvordan teknologier som blockchain og avanceret kryptologi kan leve op til disse krav inden for lovens rammer.
- Der findes i dag teknologier som eksempelvis blockchain og kryptologi, der på mange måder kan gøre udveksling af fortrolige data mulig. Fortrolig deling af sundhedsdata er ikke en let opgave at løse – heller ikke med den nyeste teknologi. Men projektet er et vigtigt tiltag for at komme nærmere de visioner, man har for at kombinere og bruge sundhedsdata til at hjælpe eksempelvis kræftpatienter, forklarer Gert Læssøe Mikkelsen, der er leder af Alexandra Instituttets Security Lab.
For kræftpatienter vil det være et stort fremskridt, hvis de på sikker vis kan give mulighed for at kombinere data fra sundhedssystemet med egne målinger og dermed få et samlet overblik over medicinforbrug, bivirkninger, fysisk aktivitet, søvnmønster og psykisk velbefindende.
Midler skal udvikle blockchain i dansk erhvervsliv
’BLOCKDAP’ vil i praksis teste en it-løsning, der skal give sundhedsfagligt personale og virksomheder bedre mulighed for at analysere og anvende forskellige typer af data til forebyggelse og behandling. Det vil give læger helt nye muligheder for at skræddersy den medicinske behandling til den enkelte patient og dermed potentielt bedre effekt af behandlingen og færre bivirkninger.
- Gennem længere tid har fonden interesseret sig for kryptologi og håndteringen af big data. Og kombineret med andre teknologier – som for eksempel blockchainteknologien – kan der opstå nye muligheder. De muligheder vil fonden gerne være med til at teste gennem konkrete cases, da de kan indeholde store gevinster for både sundhedssektoren, patienter og de virksomheder, som dagligt bidrager med produkter og løsninger på området, siger Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond, der støtter det nye projekt som led i fondens arbejde med blockchainteknologien i dansk erhvervsliv.
FAKTA:
’BLOCKDAP’ skal arbejde med løsninger til fortrolig samkøring af forskellige datakilder uden at skabe nye datasiloer. Projektet arbejder med at kombinere eksisterende blockchain-teknologier med Secure Multiparty Computation (SMC) via projektet Privacy BlockChain.
Partnerne bag projektet er:
Alexandra Instituttet – en almennyttig virksomhed, der i mange år har udviklet nytænkende it i Danmark.
Secata – et nyt spin-out fra Partisia, som er pioner inden for kommerciel anvendelse af avancereret kryptologi som Secure Multiparty Computation. Secatas teknologi er baseret på mere end 20 års banebrydende forskning inden for kryptering, hvor forskergrupper i Danmark har været absolut førende.
Data for Good Foundation – en nystartet erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål, der med udgangspunkt i EU's nye persondataforordning – GDPR - ønsker at hjælpe danske borgere med at få kontrol over egne data.
DataFair – et nystartet firma med særlig fokus på datadreven innovation, især baseret på Danmarks stærke sundhedsdata.
Industriens Fond – en filantropisk fond, der arbejder for at fremme dansk erhvervslivs konkurrenceevne.
Mere information:
Troels Bierman Mortensen, adm. dir. i DataFair, e-mail: tbm@datafair.org, tlf.: 31 55 10 15.
Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet, e-mail: gert.l.mikkelsen@alexandra.dk, tlf.: 24 26 99 11.
Kurt Nielsen, Secata, e-mail: kn@secata.com, tlf.: 26 18 19 71.
Annemette Broch, Data for Good Foundation, e-mail: ab@dfgfoundation.com, tlf.: 24 65 11 19.
Ole Østrup, Industriens Fond, e-mail: oos@industriensfond.dk, tlf.: 23 80 06 60.
Billeder
Information om Alexandra Instituttet

Åbogade 34 · Rued Langgaards Vej 7
8200 Aarhus N · 2300 København S
+45 70 27 70 12https://alexandra.dk
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Nyt program sætter mere end 4.000 produktionsvirksomheder i gang med den bæredygtige omstilling22.3.2023 14:41:57 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af bæredygtige og cirkulære produkter og værdikædesamarbejder er vejen til et bedre miljø og klima, men også til nye markeder og konkurrencekraft. Industriens Fond griber muligheden med et langsigtet og eksperimenterende program. Alexandra Instituttet deltager i samarbejdet.
Nyt storstilet projekt skal bringe dansk taleteknologi i front21.3.2023 09:08:23 CET | Pressemeddelelse
Teknologi, der kan forstå og gengive talt sprog, er i voldsom vækst, men det danske sprog er for småt et marked til, at private virksomheder alene kan drive udviklingen af teknologien. Derfor bevilliger Innovationsfonden 14 mio. kroner til et projekt, der skal bringe dansk taleteknologi op på internationalt niveau i løbet af de næste to år.
19 mio. skal hjælpe danske SMV'er med at udvikle bæredygtige produkter16.3.2023 12:29:00 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore fremstillingsvirksomheder vil om 5-10 år ikke længere kunne leve af rent produktsalg. Derfor bringer Alexandra Instituttet deres erfaring i spil i et nyt projekt under Industriens Fond. "Fremtidens bæredygtige servicekoncepter" skal hjælpe virksomheder med at skifte fokus og arbejde mere med servitization og innovative servicekoncepter.
Indendørs GPS guider medarbejdere på lageret13.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske underleverandør til vindmølleindustrien, HydraSpecma har i et lovende forsøg testet nye teknologier, der nemt og hurtigt hjælper medarbejderne med at finde og plukke de rigtige komponenter på lageret. Forsøget er sket i et MADE Udviklingsprojekt, og HydraSpecma ser et stort potentiale for at accelerere plukkeprocessen og dermed styrke konkurrencedygtigheden.
Kunstig intelligens skal hjælpe med at teste nye lægemidler 1.3.2023 10:38:07 CET | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet har indgået et samarbejde med GTS-partneren Bioneer A/S og DTU om at stille nye værktøjer til rådighed, som er baseret på kunstig intelligens (AI). AI-værktøjerne skal bruges til at teste nye metoder inden for blandt andet behandling af kræft og neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum