Fem gode råd: Sådan bruger du powerbanken sikkert på festivalen og ferien
6.6.2019 11:18:11 CEST | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse

Sommer er sæson for festivaller, friluftsliv, vandreture og camping. Mobilen og tabletten skal selvfølgelig med, men det kan hurtigt blive et problem at få strøm til opladning. Her er powerbanken en smart løsning. Desværre hænder det, at de indbyggede battericeller i powerbanken kollapser. Det kan blive farligt, da det kan medføre brand. Du kan forebygge risikoen ved at følge fem gode råd om sikker brug af powerbank:
- Oplad under opsyn. Du bør holde opsyn med din powerbank, når den er tilsluttet en stikkontakt for at lade op. Det samme gælder, når du eksempelvis oplader din mobil med powerbanken. Husk at tage stikket ud af powerbanken efter brug.
- Oplad ikke på brandbart underlag. Oplad ikke din mobil eller powerbank på et brandbart underlag som eksempelvis en dyne eller sovepose.
- Hold ekstra øje, hvis du har tabt din powerbank. Battericellerne i en powerbank kan tage skade, hvis powerbanken bliver tabt. Det øger risikoen for overophedning eller brand under brug.
- Pas på varme og vand. Du bør undgå at bruge eller oplade powerbanken ved temperaturer under 0 og over 25 grader. Som med alle elprodukter bør du også undgå, at powerbanken bliver våd.
- Smid powerbanken ud, hvis du har mistanke om overophedning. Bliver din powerbank usædvanligt varm, når du bruger eller oplader den, bør du omgående stoppe brugen og aflevere den som elektronikaffald på genbrugspladsen.
Læs evt. mere på: https://www.sik.dk/privat/gor-det-sikkert/el/brug-elprodukter-sikkert/brug-din-powerbank-sikkert-nar-du-oplader-elprodukter
Kontakter
Pressekonsulent, Anja Helene Jensen, mail: ahj@sik.dk, mobil: 25103978
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

