Farverigt samarbejde
9.12.2019 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

I løbet af to dage i november har mere end 20 frivillige medarbejdere fra malingsvirksomheden PPG/Dyrup, Søborg været i fuld gang med at istandsætte og renovere lokalerne i Det Åbne Tilbud (DÅT) i Gladsaxe Kommune. Projektet er gennemført sammen med brugere og personale fra DÅT. Torsdag 5. december blev lokalerne indviet ved et lille arrangement.
- Vi har med Gladsaxestrategien en ambition om partnerskab for handling, og det er vores samarbejde med PPG/Dyrup et rigtig godt eksempel på. I har i Dyrup selv trukket i arbejdstøjet og har også doneret maling og møbler til Det Åbne Tilbud. Tusind tak for det. Der er ingen tvivl om, at det betyder rigtig meget for brugerne, at de får så flotte lokaler, sagde Trine Græse ved indvielsen.
Det Åbne Tilbud er et tilbud under Gladsaxe Kommune, hvor udviklingshæmmede og voksne med autisme kan komme og lave forskellige aktiviteter sammen.
Brugerne har selv valgt farverne
Brugerne af DÅT har været inddraget i både valg af farver til maling og møbler til lokalerne. I løbet af de to dage er der også blevet gennemført et kunstprojekt med brugerne, hvor der er blevet malet flotte malerier til væggene.
- Det er skønt, at I brugere selv har været med til at vælge farverne og deltaget aktivt i hele istandsættelsen. Det er trods alt jer, der skal være her til dagligt. Jeg er sikker på, at de nye, fine lokaler kommer til at danne rammen om mange gode stunder – sjov, hygge og socialt samvær, sagde Trine Græse.
Social ansvarlighed
Den adm. direktør fra PPG/Dyrup Peter Sørensen deltog også i indvielsen og havde også selv deltaget i istandsættelsen sammen med brugerne af Det Åbne Tilbud.
- Det er vigtigt for os som virksomhed at tage et socialt ansvar og gøre en forskel. Derfor var det også helt naturligt for os at engagere os i projektet med DÅT, som ligger i vores nærområde. Det er meget berigende at være en del af dette projekt og opleve brugernes glæde, som smitter af på os, siger Peter Sørensen.
PPG/Dyrup kalder projektet Colorful Communities, da formålet er at bidrage til de lokalsamfund, virksomheden er en del af. Det er de glade brugere, varme modtagelser og stoltheden i malingen, der driver de frivillige medarbejdere og er nøglen bag projektet.
Siden 2015 har PPG gennemført mere end 235 Colorful Communities projekter, der har påvirket over 5.3 millioner mennesker i 36 lande.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Trine Græse via kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Leder af Det Åbne Tilbud, Gladsaxe Kommune Betina Skovby: 3957 3990
PPG/Dyrup via Pia Carlsen: 39579300
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
To borgmestre vil have gang i indsatsen mod støj fra M31.7.2026 10:12:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes og Herlevs borgmestre vil mødes med den nye transportminister for at genstarte dialogen om at sænke trafikstøjen fra Motorring 3.
Nyt samarbejde mellem SOSU H og Gladsaxe Handicaptilbud styrker kobling mellem teori og praksis15.6.2026 09:09:29 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Handicaptilbud og SOSU H har indgået et nyt samarbejde, der styrker koblingen mellem teori og praksis for grundforløbselever. Eleverne fra SOSU H besøger forskellige botilbud og får erfaring med arbejdet med borgere med udviklingshandicap, psykiske lidelser og komplekse støttebehov.
Danmarks første bæredygtige buslæskærm ligger i Gladsaxe15.6.2026 07:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i træ, med solpaneldrevet digital infoskærm og levende tag.
GoMonkey Cave Gladsaxe tager stort skridt mod en åbning11.6.2026 12:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af området ved den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang. Caféen, der bliver et fælles mødested for alle omkring Idrætsanlæggene, åbner på lørdag. Du kan allerede nu booke tid i GoMonkey Cave, der åbner 1. august.
Invitation til indvielse af Danmarks første bæredygtige buslæskur10.6.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Onsdag den 10. juni kl. 14 indvier Gladsaxe Kommune og Bauer Media Outdoor (tidligere Clear Channel Danmark) officielt Danmarks første Milestone buslæskærm, som er en ny generation af buslæskure.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
