Får klimaændringerne mikrober til at producere mere metan?
Hver dag udledes et stigende antal mineralske partikler til det naturlige miljø. De kommer fra industrien, landbrug, skovbrande, overløb fra floder og andre begivenheder, forårsaget af klimaændringer og menneskelig aktivitet.
Som et resultat bliver geokemien i mange miljøer som floder, søer og gletsjere forstyrret; en af mange mulige forstyrrelser er, at udledningerne transporterer elektrisk ladede partikler til kystmiljøer ved oceaner, søer og nærliggende gletsjere.
I 2018 opdagede Amelia-Elena Rotaru fra Syddansk Universitet, at visse mikroorganismer indgår i nogle partnerskaber, som bruger elektrisk ledende partikler. Det er mikroorganismer, der er involveret i metan-udledninger, og de ledende partikler, som de bruger, er kulstofbaserede (fx partikler fra sod) eller partikler fra metalbaserede mineraler.
Mikrobielle partnerskaber
- Nogle mikrobielle interaktioner mellem forskellige arter er afhængige af sådanne ledende partikler, og det fører til, at de producerer metan 15 gange hurtigere, forklarer hun.
Hendes nye projekt har til formål at forstå, hvordan mikroorganismer interagerer med ledende partikler, og hvilken indflydelse sådanne interaktioner har på metankredsløbet i kystmiljøer.
Metan er den næstvigtigste drivhusgas i atmosfæren. Metan bliver primært lavet af metanproducerende mikroorganismer kaldet methanogene archaea, som lever i symbiotiske partnerskaber med bakterier.
Hurtigere produktion af metan
I laboratoriet producerer sådanne partnerskaber metan hurtigere, når de er i nærheden af ledende partikler, og i nogle tilfælde er partnerskabet ligefrem strengt afhængigt af ledende partikler.
- Visse mikrobielle partnerskaber trives, når de møder ledende partikler, siger Amelia-Elena Rotaru og fortsætter:
- Vi ved også, at ledende partikler kan fremskynde metanproduktionen i de mikrobielle partnerskaber, som vi studerer i laboratoriet. Men hvordan gør de det? Og hvordan påvirker det den globale metancyklus? siger Amelia-Elena Rotaru.
Hvor kommer ledende partikler fra?
Nogle ledende partikler er naturligt forekommende. Andre er menneskeskabte.
Antallet af naturligt forekommende partikler forventes at stige i kystmiljøer på grund af klimaforandringer som ørkendannelse, skovbrande, afsmeltning af iskapper og jorderosion.
Menneskeskabte partikler kommer ud i naturen, når vi bruger dem til fx miljøoprydning, gødning eller for at afhjælpe forsuring af havet.
Hvordan påvirker de metan-udslippene?
- Man må forvente, at klimaændringer og menneskets aktiviteter vil føre til øget aflejring af sort kulstof, ler og jernmineraler i kystmiljøer. Nogle af disse partikler har halvledende eller ledende egenskaber, og de kan muligvis accelerere metanproduktionen i kystmiljøernes mikrobielle samfund. Det kan føre til bobledannelse og måske større udslip af metan, siger Amelia-Elena Rotaru og tilføjer:
- Det er en global udfordring for os at forstå, hvordan udslip af metan, en potent drivhusgas, påvirkes af en øget tilførsel af ledende partikler.
Planlagte ekspeditioner
Amelia-Elena Rotaru har flere samarbejdspartnere, som bidrager til det arbejde, der skal udføres under denne bevilling, herunder Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet og Federico Aulenta og Stefano Fazi fra Italian Water Institute.
Sammen med disse planlægger ekspeditioner til Arktis, Østersøen, Middelhavet og Amiata-bjergregionen i Italien.
Arktis og Østersøen modtager et stigende input af sorte kulstofpartikler fra industrier i Nordeuropa, både fra flodoverløb og atmosfæren. I området omkring Amiata-bjerget i Italien vil forskerne undersøge udvalgte søer og vandløb, der modtager atmosfærisk Sahara-støv og sorte kulstofpartikler fra skovbrande og industrier.
Nøgleord
Kontakter
birgitte svennevigJournalist, kommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkInformation om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
En indsats for bedre forståelse af hjernens aldring25.6.2025 09:03:17 CEST | Pressemeddelelse
Manouchehr Seyedi Vafaee er udnævnt til professor i neuroimaging og neurobiologisk aldringsforskning på SDU. Professoratet skal styrke vores viden om hjernens aldring og afklare mekanismerne bag Alzheimers sygdom og andre neurologiske lidelser.
Batterierne fra verdens længstsejlende el-færge får nyt liv: Fra bølgeskvulp til solskin19.6.2025 10:04:40 CEST | Pressemeddelelse
El-færgen Ellen er en klimadarling. Men hvad gør man med 26.000 slidte battericeller? To SDU-forskere vil bruge batterierne til at lagre sol og vind.
Nye tandlæge- og tandplejeruddannelser på Syddansk Universitet18.6.2025 16:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske beslutning om tandlæge- og tandplejeruddannelser på SDU imødekommer Region Syddanmarks behov for flere tandfaglige specialister, som kan styrke den regionale sundhedssektor og sikre bedre tandpleje til borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum