Får klimaændringerne mikrober til at producere mere metan?
Klimaændringer og menneskets aktiviteter er årsag til, at flere og flere mineralske partikler finder vej til naturen. Det sker fx som følge af erosion, tørkedannelse eller industriel afbrænding. Der findes mikrober, der trives med disse partikler og producerer metan i processen. Et nyt projekt har til formål at forstå, hvordan mikroberne interagerer via partiklerne, og hvordan det kan påvirke metankredsløbet.
Hver dag udledes et stigende antal mineralske partikler til det naturlige miljø. De kommer fra industrien, landbrug, skovbrande, overløb fra floder og andre begivenheder, forårsaget af klimaændringer og menneskelig aktivitet.
Som et resultat bliver geokemien i mange miljøer som floder, søer og gletsjere forstyrret; en af mange mulige forstyrrelser er, at udledningerne transporterer elektrisk ladede partikler til kystmiljøer ved oceaner, søer og nærliggende gletsjere.
I 2018 opdagede Amelia-Elena Rotaru fra Syddansk Universitet, at visse mikroorganismer indgår i nogle partnerskaber, som bruger elektrisk ledende partikler. Det er mikroorganismer, der er involveret i metan-udledninger, og de ledende partikler, som de bruger, er kulstofbaserede (fx partikler fra sod) eller partikler fra metalbaserede mineraler.
Mikrobielle partnerskaber
- Nogle mikrobielle interaktioner mellem forskellige arter er afhængige af sådanne ledende partikler, og det fører til, at de producerer metan 15 gange hurtigere, forklarer hun.
Hendes nye projekt har til formål at forstå, hvordan mikroorganismer interagerer med ledende partikler, og hvilken indflydelse sådanne interaktioner har på metankredsløbet i kystmiljøer.
Metan er den næstvigtigste drivhusgas i atmosfæren. Metan bliver primært lavet af metanproducerende mikroorganismer kaldet methanogene archaea, som lever i symbiotiske partnerskaber med bakterier.
Hurtigere produktion af metan
I laboratoriet producerer sådanne partnerskaber metan hurtigere, når de er i nærheden af ledende partikler, og i nogle tilfælde er partnerskabet ligefrem strengt afhængigt af ledende partikler.
- Visse mikrobielle partnerskaber trives, når de møder ledende partikler, siger Amelia-Elena Rotaru og fortsætter:
- Vi ved også, at ledende partikler kan fremskynde metanproduktionen i de mikrobielle partnerskaber, som vi studerer i laboratoriet. Men hvordan gør de det? Og hvordan påvirker det den globale metancyklus? siger Amelia-Elena Rotaru.
Hvor kommer ledende partikler fra?
Nogle ledende partikler er naturligt forekommende. Andre er menneskeskabte.
Antallet af naturligt forekommende partikler forventes at stige i kystmiljøer på grund af klimaforandringer som ørkendannelse, skovbrande, afsmeltning af iskapper og jorderosion.
Menneskeskabte partikler kommer ud i naturen, når vi bruger dem til fx miljøoprydning, gødning eller for at afhjælpe forsuring af havet.
Hvordan påvirker de metan-udslippene?
- Man må forvente, at klimaændringer og menneskets aktiviteter vil føre til øget aflejring af sort kulstof, ler og jernmineraler i kystmiljøer. Nogle af disse partikler har halvledende eller ledende egenskaber, og de kan muligvis accelerere metanproduktionen i kystmiljøernes mikrobielle samfund. Det kan føre til bobledannelse og måske større udslip af metan, siger Amelia-Elena Rotaru og tilføjer:
- Det er en global udfordring for os at forstå, hvordan udslip af metan, en potent drivhusgas, påvirkes af en øget tilførsel af ledende partikler.
Planlagte ekspeditioner
Amelia-Elena Rotaru har flere samarbejdspartnere, som bidrager til det arbejde, der skal udføres under denne bevilling, herunder Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet og Federico Aulenta og Stefano Fazi fra Italian Water Institute.
Sammen med disse planlægger ekspeditioner til Arktis, Østersøen, Middelhavet og Amiata-bjergregionen i Italien.
Arktis og Østersøen modtager et stigende input af sorte kulstofpartikler fra industrier i Nordeuropa, både fra flodoverløb og atmosfæren. I området omkring Amiata-bjerget i Italien vil forskerne undersøge udvalgte søer og vandløb, der modtager atmosfærisk Sahara-støv og sorte kulstofpartikler fra skovbrande og industrier.
Nøgleord
Kontakter
birgitte svennevigJournalist, kommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkInformation om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Nu sker det: Verdens første Robotcenter for store konstruktioner på Odense Havn skydes i gang16.5.2022 15:54:17 CEST | Pressemeddelelse
Selvom centret først står færdigt i 2025, så skyder det nye danske robotcenter Large Structure Production (LSP) sine aktiviteter i gang allerede i morgen, tirsdag d.17. maj. Det sker ved et kick-off-arrangement på Odense Havn med deltagelse af bl.a. professor ved SDU, Christian Schlette og adm. direktør for Bladt Industries, Anders Søe-Jensen.
Astronomer afslører det første billede af det sorte hul i hjertet af vores galakse12.5.2022 15:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Astronomer har præsenteret det første billede af det supertunge sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen. Dette resultat er et markant bevis på, at objektet rent faktisk er et sort hul, og giver værdifulde ledetråde om, hvordan sådanne giganter, som man mener befinder sig i centrum af de fleste galakser, fungerer.
The Lancet: Odense er i verdenseliten som sund og bæredygtig by12.5.2022 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en rapport fra det ansete videnskabelige tidsskrift The Lancet Global Health rangerer Odense som en af verdens sundeste og mest bæredygtige byer i sammenligning med 25 byer i 19 lande verden over.
Hvorfor går du ikke til lægen?11.5.2022 14:41:53 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage modtager 150.000 danskere spørgsmål om symptomer, hvordan de går til læge og om deres erfaringer med sundhedsvæsenet.
Presseinvitation Odense: Generalsekretær for Amnesty International, Agnes Callamard, besøger Danish Institute for Advanced Study og vil tale om krigen i Ukraine.9.5.2022 11:02:18 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 11. maj kommer Amnesty Internationals generalsekretær, Agnes Callamard, til Danish Institute for Advanced Study for at holde et foredrag og deltage i en workshop med fokus på krigen i Ukraine og dens betydning for verdenssamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum