Fanø Sparekasse lægges sammen med Middelfart Sparekasse

To gamle sparekasser gør klar til at blive til én. Bestyrelserne i Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse har indgået en sammenlægningsaftale, som de to sparekassers repræsentantskaber skal forholde sig til på ekstraordinære repræsentantskabsmøder torsdag 9. februar.
Med aftalen vil Fanø Sparekasse ophøre som selvstændig sparekasse efter mere end 150 år på Fanø. Medarbejderne og de ca. 3.200 kunder i Fanø Sparekasse bliver en del af Middelfart Sparekasse, som før sammenlægningen har ca. 95.000 kunder og 380 medarbejdere.
Formanden for Fanø Sparekasse, Jeppe Valbjørn, står i spidsen for en enig bestyrelse, der anbefaler sammenlægningen. Det har i mange år været en kamp at drive en lille sparekasse med få medarbejdere.
- Det har i længere tid været en udfordring for os at rekruttere nye kolleger, og aktuelt har vi måttet opgive at finde en souschef til sparekassen. Det lagt oven i de fortsat øgede krav til alle pengeinstitutter uanset størrelse, har været udslagsgivende for beslutningen, fortæller Jeppe Valbjørn.
Beslutning truffet med hænderne på rattet
Han er glad for, at bestyrelsen træffer beslutningen nu i stedet for at vente med risiko for, at andre skulle træffe beslutningen for dem.
- Vi har hænderne på rattet, og vi har fået en meget god aftale for både Fanø Sparekasse og Fanø. Medarbejderne bliver, og afdelingen fortætter – vi bevarer endda skiltet på facaden. Samtidig oprettes der en fond bestående af Fanø Sparekasses opsparede overskud. Det betyder, at vi kommer til at kunne give 10 gange så meget til aktiviteter på Fanø som hidtil, siger Jeppe Valbjørn.
Han glæder sig også over, at kunderne kan se frem til endnu bedre rådgivning.
- Rådgiverne får nu tid til at koncentrere sig 100 procent om rådgivning, og vi får adgang til specialister inden for fx pension og investering, hvilket også vil komme til at højne kvaliteten af rådgivningen, siger Jeppe Valbjørn.
En veldrevet sparekasse i markedsområdet
Også i Middelfart Sparekasse er der tilfredshed med den indgåede aftale.
- Vi er landets tredjestørste sparekasse, og tager gerne aktiv part i konsolideringen i sektoren. Vi har i forvejen en afdeling i Esbjerg, så Fanø er en del af vores eksisterende markedsområde, hvilket gør det endnu mere oplagt, siger Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, som ikke tøver med at kalde Fanø Sparekasse for en veldrevet sparekasse.
Flemming B. Nielsen håber, at begge repræsentantskaber stemmer for indstillingen.
- Det er to sparekasser, som trods forskellig størrelse drives ud fra de samme værdier om tilgængelighed, medarbejdertilfredshed og lokal opbakning. Jeg håber og tror, at kunderne i Fanø Sparekasse vil opleve genkendelighed i form af ansigterne i afdelingen og hertil nye, gode muligheder som kunder i Middelfart Sparekasse, siger Flemming B. Nielsen.
De to sparekasser har besluttet, at Fanø Sparekasse får to pladser i Middelfart Sparekasses repræsentantskab frem til næste repræsentantskabsvalg i 2025. Afdelingen på Fanø drives videre som en del af Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg med afdelingsdirektør Henrik Toverud Stokkebæk som leder.
Ud over de to repræsentantskabers godkendelse er det også en forudsætning, at Finanstilsynet godkender sammenlægningen.
Fakta - de to sparekasser
- Fanø Sparekasse er grundlagt i 1869
- Fanø Sparekasse har ca. 3.200 kunder, otte medarbejdere og én afdeling i Nordby på Fanø
- Middelfart Sparekasse er grundlagt i 1853
- Middelfart Sparekasse har ca. 95.000 kunder og ca. 380 medarbejdere fordelt 14 afdelinger i Jylland og på Fyn
- Fanø Sparekasses afdeling drives uforandret videre, dog i samdrift med Middelfart Sparekasses afdeling i Esbjerg.
Nøgleord
Kontakter
Jeppe Valbjørn, bestyrelsesformand i Fanø Sparekasse, 61660139
Flemming B. Nielsen, bestyrelsesformand i Middelfart Sparekasse, via kommunikationsdirektør Bjarne Jacobsen, 27900664
Billeder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Stærk afslutning på udfordrende år9.3.2023 20:15:00 CET | Pressemeddelelse
Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.
Middelfart Sparekasse henter ny privatkundechef i egne rækker8.3.2023 10:21:06 CET | Pressemeddelelse
35-årige Christian Klint Barslund er blevet privatkundechef i Middelfart Sparekasse i Fredericia, hvor han har arbejdet siden 2019. Han overtager titlen fra Torben Christensen, der gik på pension 17. februar.
Mimi Dalsgaard er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse8.3.2023 10:10:17 CET | Pressemeddelelse
Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til 43-årige Mimi Dalsgaard, som får sin daglige gang i hovedsædet i Middelfart, hvor hun er startet som privatrådgiver. Hun begyndte som elev i Arbejdernes Landsbank i 2001, men skiftede til Danske Bank i 2006 og har arbejdet der frem til nu, hvor det altså er Middelfart Sparekasses kunder, som får glæde af Mimi Dalsgaards mange års erfaring som rådgiver. - Det betyder meget for mig at have en god relation til mine kunder, og jeg brænder for at finde de bedst mulige løsninger til hver eneste kunde, så de kan få deres ønsker og drømme opfyldt. Det er derfor, jeg har valgt at arbejde i Middelfart Sparekasse. Her sætter man kunderne i centrum og prioriterer at varetage deres interesser. Sparekassens værdier flugter godt med mine egne, og jeg glæder mig til at skulle arbejde på en af landets bedste arbejdspladser, siger Mimi Dalsgaard, som er gift og bor i Odense med sin mand og deres to sønner. Hun bruger en ikke uvæsentlig del af sin fri
Jovial sparekassemand på pension efter 46 i Fredericias finanssektor14.2.2023 11:21:57 CET | Pressemeddelelse
Efter 22 år i Middelfart Sparekasse og i alt 46 år i Fredericias finanssektor går privatkundechef Torben Christensen 17. februar på pension i en alder af 65 år.
Christian Trans er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Esbjerg-afdeling10.2.2023 11:55:14 CET | Pressemeddelelse
Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en erfaren herre i sparekassens afdeling i Esbjerg. Det er 50-årige Christian Trans, som nærmer sig tre årtier i finanssektoren. Christian Trans har både været privatrådgiver, souschef og privatkundechef. Han startede i Danske Bank i Esbjerg i 1993 og har på nær en toårig afstikker til et job som mægler ved Danbolig i 2014 befundet sig i finanssektoren lige siden. Han var souschef i Danske Bank i Esbjerg, inden han var med til at Starte Spar Nord op som privatkundechef i byen. Siden 2016 har Christian Trans været privatrådgiver i Skjern Bank i Esbjerg, men nu er det altså kunderne i Middelfart Sparekasse, som får gavn af Christian Trans’ kompetencer. - Noget af det bedste ved jobbet som rådgiver er kontakten og dialogen med kunderne. At følge dem igennem livets faser – både op- og nedture – og være med til at finde de bedste løsninger til folk. Det ser jeg også frem til i jobbet i Middelfart Sparekasse, som jeg har valgt af flere år
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum