Familiehandler af sommerhus kan også eksplodere i år

Del

Det er populært at købe ’familie-sommerhuset’, viser nye tal fra Danmarks Statistik – Home forventer endnu flere familiehandler i 2020 på grund af corona og nye ejendomsvurderinger

Coronakrise er blevet til kanonsalg, og der bliver solgt flere sommerhuse end i mange år. Men der bliver også handlet en masse sommerhuse, som aldrig rammer de officielle mæglersider. De bliver i familien, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home har set nærmere på.

Flere og flere sommerhuse bliver nemlig handlet i familien. Nye tal for 1. kvartal 2020 viser, at der er solgt 577 fritidshuse i familien. Det er 21 % flere end for et år siden.

2019 var med 2627 familiehandler samlet set det næststørste år siden 1992 og kun ganske få handler fra rekorden i 2005. Home forudser, at 2020 kan sætte ny rekord for familiehandler. April og maj har nemlig budt på et stærkt stigende sommerhussalg, og det smitter typisk positivt af på omfanget af familiehandler.

"Motivationen er den samme. Sommerhuset er blevet et helle i en usikker tid. Danskerne har fået øjnene op for den frihed og livsstil, der er i at have eget sommerhus. Vi møder flere yngre købere lige nu, så der bliver også skabt nye sommerhus-fælleskaber i mange familier, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

Tallene for familiehandler i april og maj kendes endnu ikke, men omfanget det seneste år svarer til, at for hver gang, der bliver solgt fire sommerhuse på det frie marked, bliver der handlet ét ’familiehus’. Altså, cirka 20 % er familiehandler.

Med over 3500 almindelige sommerhushandler i april og maj vil det svare til hele 875 familiehandler oven i samme måneder.

"Vi må vente at se, om sommerhusboomet slår igennem lige så stærkt i familiehandlerne nu eller kommer forskudt de kommende måneder, " siger Michael Dalsager.

Også nye ejendomsvurderinger, der er på vej, vil smitte af på årets familiehandler, forventer Home.

Sommerhuset er den mest almindelig boligtype, hvad angår familiehandler.

”Mange familier har haft sommerhuset i generationer, hvor de har gode minder fra ferier og familie-sammenkomster. Det bliver handlet med hjertet. Man vil gerne give det bedste videre, ” siger Michael Dalsager og nævner, at der også kan ligge økonomiske overvejelser bag at sælge sommerhuset videre med familierabat.

Ligeledes er der også er den mulighed, at sommerhuset sælges frit på markedet, og at overskuddet fra salget bliver fordelt i familien, hvis det er ønsket.

Nye ejendomsvurderinger påvirker familiehandler

Sommerhusets popularitet og kommende ejendomsvurderinger betyder, at familiehandlerne kan få ekstra medvind i år.

Hvis du overvejer at sende sommerhuset videre til næste generation, så er der nyt på vej i 2020.
”Der er nemlig nye ejendomsvurderinger på trapperne, og det får betydning i familiehandlerne, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.

Som det er nu, kan familierne som udgangspunkt (se forbehold*) handle sommerhuset skattefrit 15 % under ejendomsvurderingen. Med den nye vurdering kan familierne sælge 20 % under en forventet højere ejendomsværdi.

Sommerhusene er steget i værdi de senere år, og i nogle områder ganske meget. Tidligst efter 1. juli begynder Skat at udsende de nye ejendomsvurderinger.

”Det – kombineret med et oprigtigt ønske om at beholde familiesommerhuset i en coronatid – kan få flere til at fremskynde planerne, fordi de måske skal betale en højere familiepris med den nye vurdering, ” siger talspersonen fra Home.

Tal for familiehandler i 2. kvartal i år er først tilgængelige om cirka tre måneder.

FAKTA: Flere familiehandler

  • Flere og flere sommerhuse bliver nemlig handlet i familien. Typisk mellem generationer. Nye tal for 1. kvartal 2020 viser, at der er solgt 577 fritidshuse i familien.

  • Det er 21 % flere end for et år siden – og det er meget tæt på rekord for 1. kvartal helt tilbage til 1992, hvor Danmarks Statistisk starter opgørelsen. Kun 1. kvartal 2000 er ganske få handler over, med 592.

FAKTA: Reglerne for familiehandler:

*Normalt accepteres den aftalte overdragelsessum, hvis den ikke afviger mere end 15 % fra den årsregulerede kontantværdi (20 % efter de nye vurderinger) under den offentlige vurdering.

Hvis ejendommen handles, belånes eller andet indenfor en relativ kort periode, vil der kunne skabes grundlag for, at overdragelsessummen ikke afspejler den egentlige værdi af ejendommen.

Derudover er der offentliggjort et udkast til nyt styresignal, der træder i kraft 1. juli, hvorefter Skattestyrelsen bliver bemyndiget til at tilsidesætte en aftalt overdragelsessum i en række situationer. Der er nærmere redegjort for særlige omstændigheder, og de holdepunkter der kan benyttes i den forbindelse i udkastets afsnit 4.2 og 4.3 https://skat.dk/skat.aspx?oid=2295820

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har over 900 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 177 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.


home samarbejder også med erhvervsmæglerkæden, home Erhverv, som er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, der arbejder med salg, udlejning, vurdering og rådgivning inden for erhvervsejendomme og erhvervslokaler.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking medio 2020.
** medio 2020.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum