Fagbevægelsen vil styrke professionsuddannelserne

I morgen får tusindvis af unge at vide, om de er kommet ind på en videregående uddannelse.

”Det er altid glædeligt, at tusindvis af unge kan se frem til et nyt kapitel af deres liv som studerende, men vi kan desværre ikke se bort fra, at der er færre optagne på de store professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver, hvor vi så høj grad mangler arbejdskraft”, siger Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

FH understreger, at det er afgørende, at flere unge tager en professionsuddannelse på velfærdsområdet. I takt med at der bliver færre unge de kommende år, som kan søge ind på uddannelserne, så kan situationen med mangel på arbejdskraft forværres yderligere. FH ønsker derfor, at der sættes markant ind politisk for at styrke professionsuddannelserne yderligere.

Behov for politisk handling
”Optaget i år bekræfter, hvad vi allerede ved; der er behov for politisk handling, hvis vi skal ændre de unges søgemønstre. Flere professionsbachelorer er afgørende, hvis vi skal opretholde et stærkt velfærdssamfund. Vi skal gøre uddannelserne meget mere interessante for de unge og udvide de muligheder, der følger med, når man vælger at blive fx lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver. Det kræver, at vi investerer i uddannelsernes udvikling og kvalitet”, siger næstformand i FH, Nanna Højlund. 

Fagbevægelsens Hovedorganisation foreslår blandt andet at:

• Professionsidentiteten skal styrkes via fagligt stærke læringsmiljøer, en tæt kobling til praksis og flere undervisningstimer.
• Pengene skal følge de studerende, så de praktiksteder der løfter uddannelsesansvaret også får de nødvendige ressourcer til det, og der skal være større krav til kvaliteten af praktikvejledningen, herunder krav om uddannelse af vejlederne.
• Bedre karriereveje inden for professionerne og en forbedring af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), så ydelsen bliver højere og dækker en bredere målgruppe.

”Vi skal styrke koblingen mellem teori og praksis. Vi skal stille større krav til praktikken, og den vejledning de studerende modtager i praktikforløbet. Og så skal vi skabe bedre muligheder for efter- og videreuddannelse, bl.a. ved igen at give erhvervsakademi- og professionsuddannede mulighed for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) så der bliver bedre muligheder for at specialisere sig inden for ens fag”, siger Nanna Højlund.

Fagbevægelsen vil fremlægge et konkret forslag til en National handlingsplan for øget rekruttering til professionsuddannelserne på velfærdsområdet i august.

Overvej en ekstra gang
Nanna Højlund opfordrer de unge, der ikke har fået deres uddannelsesønske opfyldt til at overveje professionsuddannelserne en ekstra gang.

”Vi kan alle sammen huske den helt særlige lærer, vi selv havde i skolen eller den pædagog, som drog omsorg for vores barn eller den sygeplejerske, som gjorde en forskel i en svær situation. Derfor håber jeg også, at mange af de unge, der ikke er kommet ind på den uddannelse, de har søgt, vil overveje professionsuddannelserne, som åbner for et hav af muligheder for at få et spændende og meningsfuldt arbejdsliv og for at gøre en positiv forskel for andre mennesker,” siger Nanna Højlund.

Samlet set er der tale om et fald i optaget på tværs af erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter på 5.680 studerende sammenlignet med i 2019. Det lave optag skal også ses i lyset af, at årets søgetal til de videregående uddannelser var det laveste i ti år.