Fagbevægelsen: Alle på erhvervsskolerne har fortjent løn

Danmark har brug for langt flere faglærte.

Derfor er det meget positivt, at regeringen for nylig luftede tanken om at give eleverne på social- og sundhedsuddannelserne løn på uddannelsens grundforløb. I Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser vi imidlertid ikke nogen grund til at begrænse det gode forslag til bare én gruppe.

”Regeringens forslag er spændende, men hvorfor ikke udbrede det til alle lærlinge og elever på erhvervsskolerne? Der er et gigantisk behov for at gøre uddannelserne mere attraktive, så langt flere vil uddanne sig til de områder, vi har hårdt brug for. Vi skal jo kunne besætte alle de ledige stillinger og gennemføre den grønne omstilling,” siger FH-formand Lizette Risgaard.

Grøn omstilling er truet

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Det vil gå hårdt ud over vores vækst og velstand, for slet ikke at tale om vores muligheder for at nå målene i den grønne omstilling.

”På samme måde som vi ikke kan sikre velfærden uden fx social- og sundhedsuddannede, kan vi altså ikke bygge vindmøller og anlægge fjernvarme uden elektrikere, industriteknikere og en helt masse andre dygtige faglærte. Det er simpelthen en bunden opgave at få flere til at søge ind på vores erhvervsskoler,” siger Lizette Risgaard.

En betaling på niveau med lærlingelønnen fra start på alle erhvervsuddannelser kunne være et incitament til, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Derfor lægger FH op til, at det kan være et element i trepartsdrøftelser efter de private overenskomster, der skal gøre det mere attraktivt at blive faglært.

”De finere nuancer i det her vil vi gerne forhandle på plads i en trepart om mere attraktive uddannelser efter overenskomstforhandlingerne på det private område til foråret. Men det er kun ét element. Det er lige så vigtigt at investere i kvaliteten i uddannelserne. Målet er at sikre flere faglærte til alle de områder, hvor vi allerede mangler dem, og naturligvis også, hvor vi kan fremskrive, hvor mange vi får brug for,” fastslår Lizette Risgaard.

”Vi har svigtet de unge”

Men bedre betaling på grundforløbet løser langt fra alle problemerne. Som lærlingeoprøret har sat fokus på, mangler mange erhvervsskoler også kvalitet.

Derfor foreslår FH en investering i erhvervsuddannelserne på 500 millioner kroner om året. De skal blandt andet gå til bedre udstyr og fysiske rammer, flere skoleuger og en faglig opkvalificering af skolernes lærere.

”Vi har igennem længere tid svigtet de unge på erhvervsskolerne. Så jeg forstår godt, at lærlingene og eleverne har gjort oprør og ikke vil finde sig i det mere. Vi er nødt til at lytte til dem og forbedre erhvervsskolerne. Vi har ikke råd til at blive ved med at miste lærlinge og elever, fordi vi tilbyder dem for ringe vilkår,” siger Lizette Risgaard.

Af samme grund var det også bekymrende, at regeringen ikke havde øremærket penge til erhvervsskolerne i planen ’Danmark kan mere 3’, der blev præsenteret mandag.

”Erhvervsuddannelser har været underprioriteret både politisk og økonomisk alt for længe, og det går ud over kvaliteten af uddannelserne. Det er både et svigt af de unge, som har valgt den faglærte vej, og så kan det helt afholde nogle fra at vælge uddannelserne til. Derfor er det afgørende, at erhvervsuddannelserne får et tiltrængt løft”, siger Lizette Risgaard.