Færre får alkohol-lever
9.2.2021 10:19:57 CET | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
De seneste år er alkoholforbruget faldet i Danmark. Og det viser sig nu i antallet af leverskader. Det har forskere fra AU og AUH netop undersøgt.
”Vi har kigget på forekomsten, hospitalsbehandlingen og dødeligheden af alkoholrelateret leversygdom i Danmark gennem de sidste 25 år,” siger ph.d.-studerende på Aarhus Universitet og læge på Aarhus Universitetshospital, Frederik Kraglund, som er en af forskerne bag undersøgelsen.
Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af alkoholrelateret leversygdom faldt fra 357 per million danskere i 2009 til 240 per million danskere i 2018. Et fald som er tydeligt for begge køn og mest udtalt blandt de yngre generationer født efter 1960.
Forskerne forventer et yderligere fald i fremtiden. I dag har 40-50-årige eksempelvis en væsentligt lavere forekomst af alkoholrelateret leversygdom end 60-70-årige havde for 20 år siden, da de var 40-50 år.
Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Epidemiology.
”Faldet i antal personer med nydiagnosticeret alkoholrelateret leversygdom falder sammen med, at salget af alkohol i Danmark er faldet i samme periode. Årsagerne til denne udvikling har vi dog ikke undersøgt nærmere,” siger han.
Mange dør stadig af alkohol
Den solgte mængde ren alkohol er faldet med 22 procent fra 1994 til 2018. I gennemsnit blev der solgt ca. 13 liter ren alkohol per borger over 18 år i 1994, i 2018 var det tal knap 10 liter.
”Vi kan bruge resultaterne til at vise, at alkoholrelateret sygdom følger befolkningens alkoholforbrug. Selvom udviklingen går i den rigtige retning, så har vi i Danmark fortsat en høj dødelighed af alkoholrelateret leversygdom. Hvis man ønsker at færre dør af alkohol i Danmark, må man fortsat arbejde på at nedsætte befolkningens indtag af alkohol,” siger Frederik Kraglund.
Det var ved hjælp af de danske sundhedsregistre, at forskerne identificerede 41.316 patienter, som blev diagnosticeret med alkoholrelateret leversygdom mellem 1994 og 2018. I denne periode steg medianalderen ved første diagnose fra 52 til 62 år.
Ud over at færre får alkoholrelateret leversygdom, er dødeligheden også faldet siden 1994.
”En del af forklaringen på den lavere dødelighed er, at sygdommen i højere grad end tidligere diagnosticeres inden, den udvikler sig livstruende. Yderligere har patienter med alkoholrelateret leversygdom i gennemsnit væsentligt færre indlæggelser og skadestuebesøg end for 25 år siden,” siger forskeren.
Bag om resultatet
- Registerstudie
- Den videnskabelige artikel 'Decreasing Incidence of Alcohol-Related Liver Disease in Denmark' kan læses her
Kontakt
Ph.d.-studerende og læge Frederik Kraglund
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Mail: frekra@clin.au.dk
M: 22 42 37 17
Seniorforsker og afdelingslæge Peter Jepsen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme
Mail: pj@clin.au.dk
M: 24 25 29 44
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
500 gæster sidste år – nu åbner kræftforskerne igen dørene for offentligheden24.3.2026 09:52:17 CET | Pressemeddelelse
Den nyeste viden inden for kræftforskning og -behandling er i fokus, når Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende og nysgerrige borgere til Kræftforskningsaften 2026 – en aften, hvor forskere og læger deler deres viden og svarer på spørgsmål om fremtidens kræftbehandling. Og det er helt gratis at deltage.
Ny håndbog skal hjælpe fagpersoner med at opdage overgreb mod børn19.3.2026 10:58:35 CET | Pressemeddelelse
Gratis håndbog giver konkrete redskaber til at opdage tegn på vold, omsorgssvigt og overgreb mod børn – og den anviser, hvordan fagpersoner kan handle på en bekymring.
Lille skrumpende organ kan være afgørende for liv eller død19.3.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet rykker ved vores forståelse af immunforsvaret: Et lille organ, som man ellers troede stoppede med at virke tidligt i vores liv, spiller en livslang rolle for risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme, og for om moderne kræftbehandlinger virker.
Ny doktor sætter fokus på senfølger af medfødt hjertefejl11.3.2026 10:16:53 CET | Pressemeddelelse
Marie Ørum Maagaard er læge, ph.d. og nu også doktor på Aarhus Universitets institut for klinisk medicin. Hun har studeret langtidskonsekvenserne ved en af de hyppigste medfødte hjertefejl.
Et kaskelothjerte? Vi starter bilen med det samme6.3.2026 14:45:45 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet kører gerne til en strand i Nordjylland og skærer hjertet ud af en død, strandet hval.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
