Færre faglærte falder fra videregående uddannelser end studiekammeraterne med studenterhuer
4.11.2020 11:30:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

Hovedparten af nye studerende på korte og mellemlange videregående uddannelser har en gymnasial uddannelse med sig, men en god del kommer med en faglært baggrund, altså fra en erhvervsuddannelse. Ny analyse viser, at de får bedre fat i studierne end studiekammeraterne med studenterhuer.
På de korte videregående uddannelser faldt hver femte studerende (19 procent) med en gymnasial uddannelse fra i løbet af det første år. Til sammenligning var det kun 15 procent af de faglærte, der faldt fra.
På de mellemlange videregående uddannelser faldt 15 procent af de studerende med en gymnasial uddannelse fra det første år. Kun 12,5 procent af de faglærte faldt fra.
Citat
Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
”En del af forklaringen på det lavere frafald blandt faglærte kan være, at de er ældre, har mere livserfaring og har en bedre idé om, hvad den nye uddannelse består af. Men selv når man tager højde for alder, så har faglærte lavere frafald.”
”Det her siger rigtig meget om, hvilken solid ballast man har med sig, når man har taget en erhvervsuddannelse. Man klarer sig simpelthen bedre på de her videregående uddannelser, end studiekammeraterne fra gymnasiet.”
”Mange har nok den idé, at erhvervsuddannelserne alene er en nøgle til at varetage specifikke job, men det er lidt af en myte. Det er rigtigt, at nyuddannede faglærte i første omgang har direkte adgang til arbejdsmarkedet, men en erhvervsuddannelse åbner også mange muligheder for at læse videre til for eksempel bygningskonstruktør, teknolog eller pædagog.”
Mere om analysen
- I 2018 udgjorde faglærte personer 15 procent af tilgangen til korte og mellemlange videregående uddannelser.
- At faglærte har lavere frafald end studenter ses på langt de fleste fagområder, og der er særlig stor forskel på de tekniske uddannelser.
- Analysen bygger på 37.000 personer. Analysen følger to grupper af studerende. Den ene gruppe har en faglært uddannelse med sig. Den anden gruppe har alene en gymnasial uddannelse. Har man både en faglært og en gymnasial uddannelse, er man i gruppen af faglærte.
- Blandt de personer, der tilgik en kort eller mellemlang videregående uddannelse i skoleåret 2018, er frafaldet opgjort inden for det første år. For at indgå i analysen er det et krav, at man var bosat i Danmark 1. januar 2018.
Kontakter
Mie Dalskov PihlChefanalytiker
Tlf:26 20 40 36md@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

