Fællesskabsstafetten kommer til Næstved Kommune
27.5.2021 15:55:10 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Efter en lang coronanedlukning, som har været en svær og isoleret periode for mange, har vi brug for ny optimisme for frivilligheden og fællesskaberne - en ny start:
- Det er vigtigt, at vi bakker op om alle fællesskaber og foreninger efter coronakrisen, hvor meget er faldet fra hinanden, udtaler Birgit Parkdal, formand for Næstved Frivilligråd.
Vi vil synliggøre mangfoldigheden af de frivillige fællesskaber, invitere flere med og skabe nye samarbejder og fællesskaber på tværs. Det gør vi ved at binde alle - små som store - fællesskaber sammen i en fællesskabsstafet for hele Næstved Kommune den 19.-24. september 2021.
Hvad er en Fællesskabsstafet?
Fælleskabsstafetten er en stafet med en fysisk depeche, som bæres rundt mellem de forskellige frivillige fællesskaber. Bærerne af depechen er de frivillige fællesskaber, og de kan både gå, cykle, svømme, sejle og sågar flyve depechen rundt.
Undervejs på ruten laver fællesskaberne forskellige aktiviteter og stop. Det kan fx være fællesspisning, bålhygge, brætspilsaften eller morgengymnastik, det er kun fantasien, der sætter grænser.
Kort sagt; Fællesskabsstafetten en aktivitet, som skaber møder på tværs af frivillige fællesskaber.
Alle frivillige fællesskaber indenfor Næstveds kommunegrænser kan deltage som aktører i stafetten; foreninger - både kultur, idræt og sociale, lokalråd, selvorganiserede grupper (fx gåklubber, spisefællesskaber, løbeklubber m.fl.) og kommunale institutioner (fx aktivitetscentre og skoler).
Vil du være med?
Der er brug for lokale tovholdere, som har lyst til at få de lokale fællesskaber med på stafetidéen og koordinere stafettens afholdelse i lokalområderne. Så vil du gøre noget godt for dit lokalområde, så tilmeld dig informationsmødet og kom og hør mere.
Hvem står bag?
Fællesskabsstafetten er en kobling af et initiativ under partnerskabet ”ABC for mental sundhed” og Frivillig Fredag, som hvert år afholdes af Næstved Frivilligråd, Næstved Kommune og Frivilligcenter Næstved.
Idéen er født i Slagelse Kommune, som i 2019 afholdt den første stafet, som blev lavet sammen med 100 lokale fællesskaber. Deres stafet strakte sig over 5 dage, bevægede sig over 125 km, var igennem 10 lokalområder og blev båret af mere end 1000 hænder. Det – og gerne mere – er også vores mål i Næstved Kommune.
Der er informationsmøde om Fællesskabsstafetten:
TID: Onsdag den 2. juni 2021 kl. 17.00-19.30.
STED: Ressource City, Maglemølle 31, 4700 Næstved.
TILMELDING: Senest mandag den 31. maj 2021 på tlf. 55 77 62 43 eller adm@frivilligcenter-naestved.dk
Nøgleord
Kontakter
Mie Majgaard fra Næstved Sundhedscenter, tlf.: 51 24 08 86, mail: mimaj@naestved.dk
Betina Rasmussen fra Frivilligcenter Næstved, tlf.: 29 26 00 38, mail: btr@frivilligcenter-naestved.dk
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
Ny teknologi skal støvsuge Snesere Sø7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt skal med ny robotteknologi forbedre vandkvaliteten i Snesere Sø. Det vil skabe et mere varieret dyre- og planteliv og give både borgere og besøgende en bedre oplevelse i landskabet. Næstved Kommune inviterer 16. september interesserede borgere på guidet infotur omkring søen.
Ny pris på 25.000 kroner skal hylde Næstveds sociale ildsjæle3.9.2026 13:22:38 CEST | Pressemeddelelse
En ny årlig pris skal anerkende personer, foreninger og fællesskaber, der gør en særlig forskel gennem frivilligt socialt arbejde i Næstved Kommune. Alle kan indstille kandidater til Trelleborg Fondens Frivilligpris, der er på 25.000 kroner.
Næstved er den mest erhvervsvenlige kommune på Sjælland, Fyn og øerne2.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune lander på en flot 13. plads på Dansk Industris liste over landets mest erhvervsvenlige kommuner – og for andet år i træk er kommunen igen den mest erhvervsvenlige af kommunerne på Sjælland, Fyn og øerne. Undersøgelsen viser blandt andet, at virksomhederne oplever en markant forbedret dialog med kommunen.
Budgetkatalog for 2027 på 64 mio. kr. sendes i høring25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune beder medarbejdere, råd og nævn om at kvalificere de politiske prioriteringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
