Fælles-jubilæum: Ledelse har tilsammen været 40 år i Middelfart Sparekasse

Da 2021 blev til 2022 kunne ledelsen i Middelfart Sparekasse ud over årsskiftet også skåle på, at de to direktører nu tilsammen har været 40 år i Middelfart Sparekasse. Vicedirektør Peter Møller står for de 30 år, mens adm. direktør Martin Baltser nu har stået i spidsen for sparekassen i 10 år.
Deres historie er forbundet på flere plan. Først og fremmest har de kørt ledelsesmæssigt parløb i de seneste 10 år, og Peter Møller har i høj grad været med til at skabe den særlige kultur i Middelfart Sparekasse, som Martin Baltser fik til opgave at bevare og udvikle – samtidig med, at sparekassen skulle rustes til at leve op til de krav, som allerede dengang lurede i horisonten.
- Peter er en kulturbærer, der om nogen forstår – og kan fortælle – hvad der er Middelfart Sparekasses særkender. Han er ophavsmanden til udtrykket ”Middelfart Sparekasse er en moderne sparekasse baseret på gamle dyder”, og det fortæller helt perfekt, hvordan vi fortsat tror på personlige relationer, men også skal have de rigtige digitale løsninger til kunderne. Ved siden af det føler vi også en forpligtelse til at lade en del af vores overskud gå tilbage som støtte til foreninger, arrangementer og meget andet, som bidrager til liv og trivsel i de områder, hvor vi har afdelinger. Vi vil være til fælles bedste, og den ambition opstod længe før både Peters og min tid, siger Martin Baltser.
80 år i sektoren
De to direktører har tilsammen 80 års erfaring i finanssektoren at trække på. Martin Baltser indledte karrieren i Sparekassen Hobro. Han har desuden været i bl.a. Sydbank, før han kom til Middelfart Sparekasse fra en stilling som områdedirektør i Sparekassen Kronjylland. Peter Møller blev ansat til at åbne Middelfart Sparekasses afdeling i Vejle i 1992, hvor han kom fra den daværende Sparekassen Sydjylland.
De tidlige 90’ere var første skridt mod den Middelfart Sparekasse, vi kender i dag. Nye afdelinger i Vejle, Fredericia og Kolding lagde fundamentet for at fremtidssikre sparekassen. I 2010’erne kom anden bølge med afdelinger i bl.a. Odense, Horsens, Svendborg, Esbjerg og Aarhus til.
I dag er Middelfart Sparekasse næsten nøjagtigt dobbelt så stor målt på antal kunder og medarbejdere i forhold til i 2012, da Martin Baltser tiltrådte. Kundetilfredsheden er fortsat meget høj, og det er blevet til en førsteplads og tre andenpladser i konkurrencen Danmarks bedste arbejdspladser. Så kulturen er fastholdt, og sparekassen står godt rustet til fremtiden.
- Det er ikke en opgave, Peter og jeg har løst alene, men vi har selvfølgelig haft et ansvar for at sætte nogle rammer, som vores nu næsten 380 kolleger fylder ud på fornem vis, siger Martin Baltser.
Nøgleord
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:27900664bja@midspar.dkBilleder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
Fusion bliver motor for fælles vækst på Fyn27.10.2025 13:20:09 CET | Pressemeddelelse
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse har i dag offentliggjort en række dokumenter i forbindelse med den planlagte fusion. Indkaldelse til besluttende møder ventes at ske inden månedens udgang.
Middelfart Sparekasse øger ejerandelen i Nordfyns Bank3.10.2025 09:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har øget sin ejerandel i Nordfyns Bank, så den nu udgør ca. 47 procent. Sparekassen har købt aktierne i Nordfyns Bank til kurs 620, som også er kursen, der er indeholdt i den fusionsaftale, Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser har indgået. Middelfart Sparekasse har yderligere kommentarer.
Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse indgår fusionsaftale30.9.2025 22:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordfyns Banks og Middelfart Sparekasses bestyrelser er enige om vilkårene for en fusion. Parterne sigter efter at holde besluttende møder ultimo november.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
