Fælles aktion i tatovørbranchen afslørede ulovlige tatovører
26.11.2021 10:32:17 CET | Sikkerhedsstyrelsen | Pressemeddelelse

Torsdag gennemførte Skattestyrelsen, Politiet og Sikkerhedsstyrelsen en større aktion, hvor de på samme tid slog til hos tatovører i Kolding, Odense og Aabenraa.
Umiddelbart blev der konstateret lovovertrædelser på alle de kontrollerede tatoveringssteder. I alt afslørede aktionen 23 ulovlige tatovører.
I Danmark skal man være registreret som tatovør hos Sikkerhedsstyrelsen, før det er lovligt at tatovere. Hovedparten af de ikke-registrerede tatovører havde heller ikke gennemført det lovpligtige hygiejnekursus, der skal hindre, at kunderne får infektioner efter tatoveringer.
En sydamerikansk mand er derudover blevet sigtet for at have overtrådt udlændingeloven ved at have arbejdet som tatovør i Aabenraa uden at have gyldig arbejdstilladelse. Den sigtede erkender forholdet og kan nu se frem til en bøde.
– Efterlevelsen af tatoveringsloven stod ringe til på de kontrollerede steder, og der venter et efterspil. Aktionen var baseret på et tip, så det er heldigvis ikke vores generelle indtryk af branchen. Mange gør sig umage med at følge reglerne, siger kontorchef Søren Assenholt Muff, Sikkerhedsstyrelsen.
I Danmark skal både tatoveringsstedet og tatovører være registreret i Sikkerhedsstyrelsen, der sikrer kontrol med branchen. Som kunde kan man medvirke til, at loven overholdes ved at gå ind og tjekke, om den udvalgte tatovør er tilmeldt hos Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen udfører tilsyn med tatoveringsbranchen på vegne af Sundhedsministeriet.
Se oversigt over traditionelle tatoveringssteder og tatovører, der er registreret hos Sikkerhedsstyrelsen.
Register over tatoveringssteder | Sikkerhedsstyrelsen
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Sikkerhedsstyrelsens pressevagt, tlf. 22 38 44 51
Syd- og Sønderjyllands Politis Kommunikationsenhed, tlf. 56 42 25 04
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Sådan anmelder du farligt eller defekt fyrværkeri31.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hjælp med at stoppe farlige produkter før næste nytår - Ikke alle fejl bliver opdaget under test. Se her, hvordan du anmelder fyrværkeri.
Blæsevejr og regn kan øge faren ved fyrværkeri nytårsaften30.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen advarer: Hold ekstra afstand og pas på i det ustadige vejr
Ny undersøgelse: Alt for mange danskere glemmer beskyttelsesbrillerne nytårsaften.30.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget, viser at hele 44% af danskerne har affyret fyrværkeri uden beskyttelsesbriller.
Husk at finde sikkerheden frem sammen med fyrværkeriet30.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 31. december må privatpersoner skyde nytåret ind – undgå at blive en del af statistikken og husk de fem fyrværkeriråd.
Hver tredje dansker ejer ikke dette vigtige udstyr til nytårsaften29.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Sikkerhedsstyrelsen har fået foretaget viser, at 33% af danskerne ikke ejer et par beskyttelsesbriller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

