Fæcestransplantation er effektiv kur mod livstruende tarminfektion
En behandling med fæcestransplantation i tarmen er en effektiv kur – og langt overlegen i forhold til nutidens standardbehandling – over for en livstruende infektion, der hvert år rammer mellem 2500 og 3000 danskere.
Det er konklusionen i et nyt studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Gastroenterology & Hepatology.
I studiet har forskerne undersøgt den banebrydende behandling med fæcestransplantation på patienter med infektionen Clostridioides difficile (C. difficile), der typisk rammer ældre eller i forvejen svækkede patienter.
Og resultatet af studiet er særdeles opløftende, fortæller Simon Mark Dahl Baunwall, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin og læge på Aarhus Universitetshospital.
”Vores nye studie viser, at vi effektivt kan kurere infektionen ved tidligt at anvende Fækal mikrobiota transplantation (FMT) efter endt standardbehandling for at forebygge tilbagefald,” siger han.
Potentielt dødelig infektion
Standardbehandlingen mod C. difficile består i dag af en antibiotikakur, men infektionen er genstridig og vender tilbage for mange patienter.
I nogle tilfælde kan infektionen være dødelig, fordi gængse behandlingsmuligheder er utilstrækkelige.
FMT-behandling tilbydes i dag kun i forbindelse med de mest genstridige tilfælde, hvor der er registreret tre infektioner eller mere.
Men studiet, hvor 42 patienter har deltaget, tyder på, at langt de fleste patienter helt kan kureres med den nye behandling.
”Vi fandt, at behandlingen med FMT efter endt standardbehandling kurerede 19 ud af 21 patienter, hvorimod kun syv ud af 21 behandlet med placebo eller yderligere antibiotika blev kureret. Altså var sandsynligheden for at kurere infektionen godt tre gange større efter behandling med FMT fremfor vores nuværende standardbehandling alene,” forklarer Simon Mark Dahl Baunwall.
Studie måtte indstilles
FMT-behandlingen foregår ved at overføre rask donorafføring, som indeholder et komplet mikrobielt tarmøkosystem til patienter med forstyrrelser i deres tarmmikrobiota.
Effekten af behandlingen var i studiet så markant, at projektet måtte indstilles af etiske grunde.
”I sjældne tilfælde sker det, at man opdager, at behandlingen, man undersøger, er så effektiv, at det er etisk uforsvarligt at fortsætte,” siger Simon Mark Dahl Baunwall og fortsætter:
”Vores studie er et eksempel på, at den ny FMT-behandling tydeligt er så meget bedre end standardbehandlingen med antibiotika, at det vil være uetisk at fortsætte, fordi patienterne i kontrolgruppen ville risikere ikke at få FMT-behandlingen.”
Stort potentiale for FMT-behandling
Danmark er det land i Europa, der er længst fremme med udrulningen af behandlingen til den pågældende patientgruppe. En kortlægning afslørede dog sidste år, at kun 25 procent af de patienter, som kunne have gavn af FMT-behandlingen, fik den tilbudt. I Europa er det kun én ud af ti.
Og meget tyder på, at FMT ikke kun er en effektiv behandling til patienter med C. difficile. Behandlingen testes i øjeblikket også på en lang række andre sygdomme, hvor forstyrrelser i tarmenes mikrobiota kan være en udløsende faktor.
”I øjeblikket gennemføres der på verdensplan mange studier med FMT-behandling mod forskellige sygdomme, hvor de mest lovende tyder på gavnlig effekt hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom og multiresistente bakterier,” siger Simon Mark Dahl Baunwall.
Mere om Clostridioides og fæcesbank
- Den livstruende Clostridioides difficile er en slags ukrudtsbakterie, der kan vokse, hvis der ikke er andre bakterier til at holde den nede. Clostridioides vokser fx i tarmen, efter at man har fået antibiotika, som har nedbrudt de naturlige tarmbakterier.
- Foreløbig er flere end 70 raske fæcesdonorer tilknyttet en fæcesbank i Aarhus – alle rekrutteret via Blodbanken. Afføringsprøver afleveres inden for to timer i særligt sterile beholdere.
- Som fæcesdonor skal man være normalvægtig og fri af medicin.
Bag om forskningsresultatet:
Fakta om studietype: Studiet er en klinisk kontrolleret undersøgelse, hvor der tilfældigt trækkes lod om to behandlinger typisk standardbehandlingen og en ny behandling uden hverken patient eller læge ved hvilken af de to, der bliver givet. På den måde kan man sammenligne to behandlinger og videnskabeligt undersøge om en behandling er bedre end en anden.
Samarbejdspartnere: Studiet udgår primært fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet med deltagelse fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Ældresygdomme samt Blodbank og Immunologi. Studiet er en del af Center for fæcestransplantation (CEFTA) www.cefa.au.dk, som er et Innovationsfondsstøttet projekt med deltagelse fra både Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet.
Ekstern finansiering: Studiet er støttet af Innovationsfonden Danmark (j.no. 8056-00006B)
Læs den videnskabelige artikel her
Kontakt:
Simon Mark Dahl Baunwall, ph.d.-studerende ved Institut for Klinisk Medicin.
Mail: simonjorgensen@clin.au.dk
Telefon: 22318017
Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Glem musen – mød videnskabens nye håb17.9.2025 09:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har bidraget til en detaljeret kortlægning af muse-lemurens celler. Det kan blive et uvurderligt værktøj til at forstå udviklingen af sygdomme hos mennesker.
Ann Wenzel modtager Bagger-Sørensen Prisen 202511.9.2025 12:40:34 CEST | Pressemeddelelse
Professor emeritus Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager Bagger-Sørensen Prisen 2025. Hun bliver hædret for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning i anvendelsen af billeddiagnostiske metoder til sygdomme i tænder, mund og ansigt.
To Health-forskere får Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 202511.9.2025 12:39:03 CEST | Pressemeddelelse
Professor Julie W. Dreier fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og lektor Adam Hulman fra samme institut og Steno Diabetes Center Aarhus modtager Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 2025.
Forskere finder celledefekt, som kan linkes til udviklingen af Alzheimers11.9.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Det handler om bittesmå partikler - med potentielt store menneskelige konsekvenser. Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret en defekt i produktionen af såkaldte exosomer i celler, med en proteinmutation, som ses i demenspatienter. Det kan føre til en bedre forståelse for udviklingen – og på sigt måske også behandlingen – af Alzheimers.
Aarhus Universitet investerer millioner i borgeres sundhedskompetence11.9.2025 09:27:15 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker har svært ved at navigere i sundhedssystemet og får derfor hverken den forebyggelse eller behandling, de har brug for. Nu investerer Det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet 13 millioner kroner i et nyt forskningscenter, som skal ændre på det ved at skabe ny viden om sundhedskompetence og lighed i sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum