Face armor, memekonkurrence og black out skal mindske antallet af fyrværkeriskader

Årets fyrværkerisæson byder derfor på tre nye kampagner fra Sikkerhedsstyrelsen for især at få flere især drenge til at tage beskyttelsesbriller på. Sikkerhedsstyrelsen har i år teamet op Counterstrikeholdet Astralis for at få unge drenge til at bruge beskyttelsesbriller. De fem fyrværkeriråd er oversat til gaming-universet, og Sikkerhedsstyrelsen lancerer limited-edition beskyttelsesbriller på netcafeér.
- Vores opfattelse er, at drengene kender de gængse fyrværkeriråd, men ser stort på dem, når musikken spiller og festen står på. Derfor har vi blandt andet allieret os med Astralis, som er nogle drengene ser op til, og som beskæftiger sig med noget, der fylder i drengenes univers. Vores råd om hold god afstand til fyrværkeriet er oversat af Astralis til: Fall back team. Vi håber, at det bliver råbet, der kan høres på gaderne nytårsaften, siger Mette Thorn, kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen
Counter-Strike: Global Offensive eller CS:GO fylder drengenes univers. 96 procent af drengene i alderen 13-19 år spiller computerspil – 49 procent af dem hver eneste dag, viser tal fra DR Medieforskning. Netop derfor var Astralis den perfekte team-makker til årets kampagne til unge drenge og mænd.
- Årets fyrværkerikampagne til de unge er resultatet af en grundig indsigt i målgruppen, en fed kreativ idé og en overraskende aktivering", siger Thomas Søby Eskildsen, Chief Brand Officer hos reklamebureauet Envision og fortsætter:
- Vi var meget bevidste om, at det kræver noget helt særligt at få unge i tale og endnu mere at få dem til at ændre adfærd. Derfor tappede vi ind i det, som unge elsker allermest og bruger allermest tid på - nemlig Gaming og E-sport.
Målet med kampagnen er at forvandle den gængse beskyttelsesbrille fra en kikset pligt til et eftertragtet stykke merchandise. Derfor lancerede Sikkerhedstyrelsen en limited edition beskyttelsesbrille - ’Face-Armor’. Face armor er specialdesignet i en edgy stil kendt fra gaming-verdenen. Face armor uddeles gratis i udvalgte netcaféer i landet – se hvor på facearmor.dk.
Går i sort
Det er ikke kun dem der fyrer af, men også tilskuere der hvert år kommer til skade med fyrværkeri. Hele 40 procent af de tilskadekomne ved fyrværkeriulykker er tilskuere.
”Derfor har vi de seneste år koncentreret en del af vores kampagne omkring dem”, siger Mette Thorn. ”Det er så vigtigt, at ALLE husker beskyttelsesbriller. Man er ikke i sikkerhed bare fordi man ikke aktivt er med til at tænde fyrværkeriet”.
I år var det Montgomery, der vandt udbuddet på tilskuerkampagnen, og deres kampagne rammer tilskuerne i mellemgulvet med budskabet: ’Vil du selv se livet – eller skal andre se det for dig?’. Kampagnen – både film, plakater og annoncer – er helt sorte med hvid tekst.
"Vi gør os altid umage med at finde det sweetspot, hvor grundig research og kreativitet smelter sammen i en kampagne, som skaber gehør og allerhelst en holdningsændring hos målgruppen", siger Anne Katrine Skole, som er strategisk kommunikationsrådgiver i det århusianske reklamebureau Montgomery og fortsætter: "Målet med kampagnen er, at vi alle lige tænker os om en ekstra gang, når vi har med fyrværkeri at gøre. Det sorte univers tvinger os til at skabe billeder for vores indre nethinde og dermed delvist sætte os ind i, hvor mangelfuldt livet er uden at kunne se sin nyfødte baby eller opleve andre af livets store øjeblikke".
Memes & Nytår Igen
Sidste år nåede årets nytårsbanger op på 2,6 mil. afspilninger på bare tre uger – over 200.000 afspilninger var under nytårsdøgnet. Sangen gjorde fyrværkerisikkerhed top of mind hos de unge drenge i de afgørende minutter op til affyring af fyrværkeri, og håbet er, at Nytår Igen atter kommer til at blaste ud af de danske højtalere under nytårsfesten.
Hvert år leverer Sikkerhedsstyrelsen også indhold til de sociale medier, der spiller på de tendenser og memes der hitter blandt de unge i real time. I år er ingen undtagelse - men ud over de sædvanlige knivskarpe memes leveret med ’Dank-styrelsen’ som afsender, skal drengene også generere deres eget indhold om fyrværkerisikkerhed. Holm Kommunikation har derfor på vegne af styrelsen indkaldt til memekonkurrence, hvor det gælder om at lave det fedeste content, med de fem fyrværkeriråd som omdrejningspunkt. I skrivende stund har Sikkerhedsstyrelsen allerede modtaget over 150 hjemmelavede memes, blandt andet på instagramprofilen @TheRealSikkerhedsstyrelsen:
"Sidste år oplevede vi, at de unge mænd begyndte at holde med os, de kommenterede for os og leverede selv memes om fyrværkerisikkerhed i kommentarsporet eller til kundeservice. Derfor valgte vi at gengælde interessen med muligheden for at levere memes til Sikkerhedsstyrelsens profiler, og det har vi fået en helt overvældende respons på i år," siger Mads Keilberg Johansen, Partner & Digital chef i Holm Kommunikation
Kampagnerne gik i luften fra d. 15. december og kører til og med 31. december.
Billeder
Information om Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen
Ny kampagne skal minde danskerne om at beskytte hørelsen mod nytårsbrag17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen sætter i år fokus på risikoen for høreskader i forbindelse med fyrværkeri. Kraftige brag kan nemlig give varige skader på hørelsen.
Fra i dag kan du købe fyrværkeri – men du skal vente med at tænde lunten15.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom du har mulighed for at købe raketter, batterier og andet krudt, skal du være opmærksom på, at det først må fyres af den 31. december.
Alt for mange børn og unge kommer fortsat til skade med fyrværkeri3.12.2025 09:17:05 CET | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader rammer personer under 18 år, og de kommer til skade med alle typer af fyrværkeri. Derfor skal der stadig undervises i fyrværkerisikkerhed.
Benjamin Hav går forrest i ny kampagne for fyrværkerisikkerhed1.12.2025 09:09:15 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig alt for mange børn og unge, der kommer til skade nytårsaften. Ny kampagne sætter fokus på beskyttelsesbriller med musik og fællesskab i øjenhøjde med de unge.
Kampagne skal gøre det normalt at vise ID ved køb af alkohol, nikotin eller tobak7.7.2025 11:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen lancerer nu kampagnen ’Gør det let – Vis ID, når du handler’. Formålet er at sætte fokus på alderskontrol for unge. Med opbakning fra detailbranchen og andre interessenter er målet at styrke forståelsen for, at det er helt naturligt at skulle vise ID, når man handler alkohol, nikotin eller tobak.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

