FabLab Guldborgsund opnår international certificering
27.11.2020 11:42:28 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

FabLab Guldborgsund, som er beliggende på Hovedbiblioteket i Nykøbing F. er blevet godkendt som certificeret FabLab. Det vil med andre ord sige, at FabLab’et lever op til det såkaldte internationale charter, som er et sæt regler og et mindset for FabLabs i hele verden og lab’et indgår derfor fremover i et internationalt samarbejde som en del af FabLab Nordic.
”Det er jo en super fed nyhed, at vi er blevet certificeret og at vi fremover derfor indgår i brede fællesskaber på internationalt plan”, siger Anders Peetz-Schou Nielsen, som er en del af FabLab-teamet.
Vidensdeling på tværs af landegrænser
Med den nye certificering følger et internationalt samarbejde, som FabLab ser som en kærkommen mulighed for at vidensdele, drage brug af hinandens erfaringer og inspirere hinanden på tværs af landegrænser. Selvom FabLab Guldborgsund først lige har fået certificeringen, har de allerede budt ind i det internationale samarbejde; FabLab har fx allerede deltaget i en online Q & A, hvor de har hjulpet designstuderende i Finland, og de ser frem til at nyde godt af fællesskabet. Forhåbentlig vil der også blive mulighed for at sparre og mødes fysisk med partnere i en nær fremtid, når Coronaen en dag kommer under kontrol. Indtil da holder FabLab sig til at mødes med partnere online.
Om FabLab Guldborgsund
FabLab Guldborgsund blev etableret på 1. sal på Guldborgsund-bibliotekernes hovedbibliotek i april 2017 med en vision om at tilbyde borgerne den nyeste teknologi og læren om denne i tråd med folkebibliotekernes formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. I de knapt 3 ½ år FabLab Guldborgsund har eksisteret, har FabLab-teamet udbudt alt fra undervisning i software og teknologien til lærerige og sjove workshops for alle aldre – fx har børn og unge kunnet lære at lave deres egen fidgetspinner, mens de ældre har lært at designe egne knapper til deres sy- og strikkeprojekter. Senest har FabLab også afholdt ”Sy dit eget mundbind” workshop og der er flere på vej i 2021. Derudover har en god håndfuld brugere – de såkaldte nøglebrugere – adgang til lab’et uden for betjent åbningstid og nyeste skud på stammen er Book en fablabster, hvor brugere kan booke en-til-en-undervisning, når det passer dem. FabLab bliver drevet af Guldborgsund-bibliotekernes personale, der hver især har deltaget i undervisning i de forskellige maskiner.
Kontakter
Sonja Christina Rasmussen, assisterende leder af Biblioteket, telefon 2518 0691
Anders Peetz-Schou Nielsen, bibliotekar og en del af FabLab-teamet, telefon 5473 1626
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Nysted får støtte til julemarked og nye træhuse28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nysteds julemarked får støtte, og samtidig får byen mulighed for at etablere seks transportable træhuse, som både skal bruges til det årlige julemarked og af lokale foreninger året rundt. Tilsammen er der tale om 208.700 kroner fra Landdistriktspuljen.
1.000 pophits, gospel, italiensk DJ og meget mere til Kulturnat i Nykøbing F23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober bliver Nykøbing F. fyldt med musik, kunst og kreative oplevelser, når Kulturnatten igen forvandler byens gader, torve og pladser til scener. Publikum kan blandt andet danse til en lydcollage med mere end 1.000 pophits, opleve en italiensk DJ på Torvet og møde Marie Carmen Koppel.
3 forfattere, 3 dage, 450 skoleelever – fokus på læseglæden i Guldborgsund17.9.2026 14:28:37 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket har haft besøg af tre af landets stærke børne- og ungdomsforfattere
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


