Faaborg-Midtfyn falder 5 pladser i erhvervsvenlighed
6.9.2022 19:30:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse
- Tallene viser, at der er plads til forbedringer på mange områder, når det gælder erhvervsvenligheden i kommunen. Men vi har sammen med Faaborg-Midtfyn lige før sommerferien indgået en partnerskabsaftale for at forstærke indsatsen og samarbejde om flere unge til erhvervsuddannelserne, og vi har bakket op om et Uddannelsescampus i Faaborg. Det ser ud til, at det også kan ses i tallene, siger formanden for DI Fyn, adm. direktør Poul Strandmark, Bluepack A/S.
På den positive side er virksomhederne mere tilfredse med den kommunale indsats i undersøgelsens kategori ”Overordnet erhvervsvenlighed”, hvor pilen peger op ad fra en placering som nr. 67 til nr. 47.
Fremgang for uddannelse
I kategorien ”Uddannelse” er Faaborg-Midtfyn en klar fynsk mester med en 9. plads på landsplan efter en fremgang på hele 36 pladser. I kategorierne ”Infrastruktur” og ”Arbejdskraft” er kommunen desværre langt nede i forhold til landstallene - henholdsvis nr. 89 og nr. 85.
De lokale virksomheders bedømmelse inden for kategorien ”Sagsbehandling” rækker til en placering som nr. 70 – det er et markant fald (fra nr. 34), og i kategorien ”Grøn udvikling” er der tale om et fald fra nr. 36 til en placering som nr. 61, men virksomhedernes vurderinger er trods alt mere positive end sidste år.
Når man kigger på alle fynske kommuner under ét, holder de status quo i bedømmelsen af erhvervsvenlighed sammenlignet med sidste år. Og status quo er en middel placering i forhold til landstallene. Virksomhedernes overordnede tilfredshed på Fyn er ligeledes på samme niveau som tilfredsheden på landsplan.
- Den kommunale indsats i kategorierne ”Arbejdskraft” og ”Sagsbehandling” er vigtig for virksomhederne i Faaborg-Midtfyn. Vi vil i vores dialog med rådhuset pege på veje i begge kategorier til at forbedre erhvervsvenligheden i Faaborg-Midtfyn.
- I forhold til arbejdskraft er det et generelt problem på Fyn, og en del af løsningen kan være, at samarbejdet på Fyn udbygges. Samtidigt er det også godt, at den overordnede erhvervsvenlighed vurderes mere positivt af virksomhederne, siger Poul Strandmark.
FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022
• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.
Yderligere oplysninger fås hos chefkonsulent i DI Fyn, Steen Høygaard, tlf. 2566 6309, e-mail sth@di.dk, eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg Dansk Industri på:
Information om DI Fyn
For yderligere information om DI Fyn:
Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
DI Fyn lærlingepris 2026: Elias flyttede 250 km. vestpå for at blive karrosseritekniker15.6.2026 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyns Lærlingepris 2026 går i år til Elias Goldschmidt Hansen fra autoforhandler P. Christensen A/S i Odense. Elias har udmærket sig ved at være en uforlignelig ambassadør for sit fag.
Presseinvitation: Prisoverrækkelse af lærlingeprisen 202611.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Karosseritekniker Elias Goldschmidt Hansen, der blev uddannet karrosseritekniker sidste år, er årets vinder af DI Fyns Lærlingepris 2026. Vær med når han får overrakt prisen. Tid og sted Mandag den 16. juni, kl. 12.30-13.30 P. Christensen A/S, Krumtappen 20, Odense S Der ville være taler ved vicebestyrelsesleder i DI Fyn, Evita Rosdahl fra Jeros A/S, rådmand i Odense Kommune, Brian Dybro og en repræsentant for P. Christensen. Der vil være sandwich og mulighed for interviews. Få historien om, hvordan Elias Goldschmidt Hansen som student tog turen fra Faxe til Silkeborg for at uddanne sig til karrosseritekniker - som også bliver kaldt pladesmed, der efter grundforløbet på skolen tog til Odense og bankede på hos forskellige virksomheder for at få en læreplads. Han havnede på værkstedet hos P. Christensen A/S. Et perfekt match for begge parter. Foruden at være en fantastisk arbejdskraft og god kollega, har han undervejs under uddannelsen promoveret uddannelsen på bl.a. fynske skoler, til D
DI: Fyn skal være en vinderregion20.5.2026 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har alle forudsætninger for at blive en af Danmarks stærkeste erhvervsregioner. Men det kræver handling – nu. Det var budskabet, da DI Fyn i dag samlede fynske virksomhedsledere, politikere og eksperter til Erhvervstræf Fyn 2026 på Boltinggaard Gods ved Ringe.
DI Fyn: John Veje Olesen udpeget som bestyrelsesleder20.5.2026 16:22:02 CEST | Pressemeddelelse
DI Fyn har i dag gennemført sin årlige generalforsamling i smukke omgivelser på Boltinggaard Gods ved Ringe forud for dette års Erhvervstræf Fyn. John Veje Olesen er igen udpeget som bestyrelsesleder.
Presseinvitation: Hvordan får vi Fyn op i top?13.5.2026 08:12:35 CEST | Pressemeddelelse
Fyn har stærke virksomheder, store ambitioner og gode forudsætninger for vækst. Men fremdrift kommer ikke af sig selv. Derfor inviterer DI Fyn til Erhvervstræf på Boltinggaard Gods onsdag den 20. maj. kl. 09.00 - 12.00. Ud over at have direkte adgang til en bred palette af repræsentanter fra Fyns erhvervsliv, kan du blandt andet høre håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen, der deler sin erfaring med, hvordan man skaber holdånd, motivation og resultater, som også kan bruges i virksomhederne. Derudover deltager Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut med konkrete anbefalinger til, hvordan fynske virksomheder griber robotteknologi og kunstig intelligens an, så det kan bruges i praksis. Og så kan du høre borgmestrene Peter Rahbæk Juel (Odense) og Søren Steen Andersen (Assens) samt folketingsmedlemmerne Lars Aagaard (Moderaterne) og Trine Bramsen (Socialdemokratiet) i debat om, hvad der politisk skal til for at skabe fremdrift. Du kan læse hele programmet her. Tilmelding for pressen ska
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
