Få pulsen op på Krigsmuseet i vinterferien
I vinterferien kan hele familien prøve sjove, militære øvelser på Krigsmuseet, når aktiviteten ’Fit for Fight’ løber af stablen i Christian 4.’s gamle tøjhus.

Hvem er familiens hurtigste, stærkeste og mest udholdende? Kan dine børn lave flere lunges end dig? Er mor eller far bedst til at skyde med Nerf Guns? Og hvem i familien kan lave flest armbøjninger?
Få svaret til 'Fit for Fight' på Krigsmuseet i vinterferien - der er lagt op til en sveddryppende oplevelse for hele familien.
I sjove, militære øvelser skal I udfordre jeres fysik og hinanden.
Undervejs skal I kæmpe med og mod hinanden. Styrke er ikke nok. I skal også kunne holde hovedet koldt og hjælpe hinanden, hvis opgaverne skal løses.
Hver familie får et Fit for Fight-pas, hvor I kan skrive jeres tider ned og se hvem i familien, der klarede sig bedst. Til sidst kan I skrive jer på Krigsmuseets pointtavle og måle jeres score med andre familiers. Hvem ved - måske er det netop jer, som bliver vinterferiens topscorer.
Alle kan deltage! I skal bare komme i tøj, I kan bevæge jer i.
Det koster ikke noget at deltage i Fit for Fight, når entrebilletten er betalt – og børn under 18 år er gratis.
Information:
Hvornår: 11-19. februar 2023, fra kl. 10.15 til 15.00 (Sidste start er kl. 14.) – museet er åbent fra 10.00-17.00
Pris: Entrebillet 95 kr. Børn under 18 år er gratis (inkluderer en medalje og et familie Fit for Fight-pas)
Hvor: Krigsmuseet, Tøjhusgade 3, 1220 København K
Arrangementet anbefales til familier med børn i alderen 8-12 år. Børn skal være i følgeskab med en voksen.
Kontakter
Julie LorenzenKommunikationsansvarligNationalmuseet, Krigsmuseet
Tlf:41206042Julie.Lorenzen@natmus.dkBilleder
Links
Information om Krigsmuseet
På Krigsmuseet kommer du tæt på Danmarks krige og krigshistorie.I vores udstillinger kan du rejse med en ung dansk soldat til det krigshærgede Afghanistan, gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde, udforske historierne om 21 danske krige de seneste 500 år og se nærmere på vores skatkammer, der rummer enestående krigsklenodier fra hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krigsmuseet
Foredrag på Krigsmuseet: Da briterne på mirakuløs vis besejrede den mægtige zuluhær18.1.2023 14:08:19 CET | Pressemeddelelse
Alle odds er imod de britiske soldater, der er i massivt undertal over for de disciplinerede zulukrigere under Slaget ved Rorke´s Drift i 1879 – alligevel vinder briterne. Krigsmuseets næste foredrag i februar handler om det legendariske slag.
Krigsmuseet er klar med ny sæson af krigshistoriske foredrag12.1.2023 14:58:10 CET | Pressemeddelelse
I det nye år byder Krigsmuseet endnu gang velkommen til den populære foredragsrække Fad & Foredrag. Hør om samuraiernes mystiske verden, om danske soldater i Hitlers tjeneste og en masse andet – som altid serveret over en kold fadøl.
Giv ti krigshistoriske foredrag og en fadøl i julegave12.12.2022 15:34:23 CET | Pressemeddelelse
Som noget helt nyt lancerer Krigsmuseet nu et sæsonkort, der giver adgang til ti foredrag i 2023, der spænder over alt fra danskere i den amerikanske borgerkrig til Margrethe 1.’s nordiske storrige.
Fad & Foredrag: Ukendt spionlegende trodsede tyskerne: Hør hendes historie på Krigsmuseet15.11.2022 08:14:14 CET | Pressemeddelelse
Jutta Graae, blandt andet kendt som Storfyrstinden, var et samlingspunkt for modstandsbevægelsen, men hendes historie har hidtil stået i skyggen af modstandsmændenes fortællinger. Det råder vi bod på til næste Fad & Foredrag d. 15.12.2022 på Krigsmuseet med forsker og forfatter Trine Engholm Michelsen.
Fad & foredrag: Sådan slog københavnerne den svenske overmagt tilbage18.10.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på undergangens rand, København er omringet og den nådesløse isvinter holder sit kvælende greb om byboerne i vinteren 1659. Til næste Fad & Foredrag fortæller seniorforsker Poul Grinder-Hansen om svenskernes dramatiske stormløb på København og danskernes forsvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum