Få penge til grønne projekter i Ishøj
Har du en grøn idé, og mangler du penge til at realisere den? Grønt Råd tilbyder at støtte grønne projekter inden for klima, natur og miljø med en årlig klimapulje på 50.000 kroner. Ansøgningsfristen er 8. marts 2023

Borgere, institutioner og foreninger i Ishøj Kommune kan søge om tilskud fra klimapuljen til lokale projekter, afholdelse af arrangementer eller andre lokale miljøtiltag, som de selv står for.
Støtte til både små og store grønne projekter
Et grønt projekt kan være mange ting. Også små ting har stor betydning for klimaet, naturen og miljøet. Alle kan gøre det, men hvor mange gør det så?
Eksempler på grønne projekter, som kan opnå støtte, kunne fx være en workshop, hvor man i fællesskab bygger insekthoteller, der giver yngle- og overvintringsmulighed for mange forskellige insekter, projekter, der fremmer biodiversitet og levevilkår for dyr og planter, eller et projekt, der fremmer samkørsel.
Udvælgelse af projekter prioriteres blandt andet efter, hvor gennemarbejdet projektet er beskrevet. Herunder, om der er indgået forhåndsaftaler med andre involverede.
Ansøgningsfristen i 2023 er 8. marts. Du kan finde ansøgningsskemaet og kriterierne på vores hjemmeside: ishoj.dk/grontraad/
Ansøgere vil få svar cirka en måned efter ansøgningsfristen.
Det er Grønt Råd, som vælger, hvilke projekter, der kan modtage penge fra Klimapuljen.
I Grønt Råd sidder borgere samt repræsentanter fra en række foreninger, organisationer, sammen med Klima- og Miljøudvalget.
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium Bibliotek inviterer til en snak om klimakrisen med klimapsykolog Solveig Roepstorff2.2.2023 12:02:59 CET | Pressemeddelelse
Vi ved alle sammen at klodens temperaturer stiger, og at det har en hel masse ødelæggende konsekvenser for både mennesker og natur, men ved vi hvad den viden gør ved os?
Billy Cross og Mike Andersen besøger i fællesskab Kulturium Musikteater1.2.2023 15:00:10 CET | Pressemeddelelse
Det er sjældent, at man har mulighed for at opleve to legender på samme scene, på samme tid. Men det kan du den 19. februar kl. 20, når Mike Andersen og Billy Cross parkerer tourbussen ved Kulturium Musikteater.
Kulturium Bibliotek får certifikat i verdensmål31.1.2023 13:20:33 CET | Pressemeddelelse
Kulturium Bibliotek har de seneste år arbejdet strategisk med FN’s verdensmål for at tage ansvar for og tydeliggøre bibliotekets rolle i den bæredygtige omstilling. Nu er biblioteket blevet verdensmålscertificeret som del af indsatsen.
Ishøj Kommune har ansat ny centerchef for Voksne og Velfærd30.1.2023 15:14:16 CET | Pressemeddelelse
Anne Kirstine Svanholt bliver ny centerchef for Voksne og Velfærd pr. 1. marts i Ishøj Kommune. Hun kommer fra en stilling som udførerchef i socialafdelingen i Frederiksberg Kommune
Oplev bogkoncerten ’Annas Sang’ i Ishøj24.1.2023 13:02:19 CET | Pressemeddelelse
Benjamin Koppel sætter musik til sin egen families flugthistorie i bogkoncerten 'Annas Sang'. Det sker i Kulturium Musikteater i Ishøj den 7. februar kl. 19.30
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum