FA og Finansforbundet lancerer anbefalinger til at få flere kvindelige ledere i finanssektoren
6.3.2020 09:41:13 CET | Finansforbundet | Pressemeddelelse
Studier viser, at det er en god forretning at have topledelser med diversitet og kønsbalance. Desværre halter Danmark bagud, når det kommer til at have kvinder siddende på ledende poster i både den offentlige sektor og i det private erhvervsliv.
Finanssektoren er ingen undtagelse. I 2010 var andelen af kvindelige ledere i de øverste ledelseslag 22 procent, mens tallet i 2018 var knap 26 procent. Til sammenligning udgør kvinder næsten halvdelen af sektorens samlede ansatte.
’Der er brug at tage det næste skridt mod at få flere kvinder helt til tops i finanssektoren. Derfor er vi også gået ind i det fælles arbejde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening for at få afdækket barriererne grundigt og have et klart, fælles fundament for indsatsen. Nu skal vi så i gang med at omsætte til konkret handling ude i virksomhederne, for det er naturligvis her, at vi for alvor skal løfte den fælles forpligtelse til at sætte mere fart på arbejdet for styrket mangfoldighed på topledelsesniveau.’, siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet
Gennem det seneste år har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra FA og Finansforbundet derfor arbejdet med problemstillingen og lancerer i dag en rapport med seks konkrete anbefalinger til at øge kønsbalancen på finanssektorens toplederposter. Anbefalingerne er udarbejdet på baggrund af et grundigt analysearbejde med deltagelse af medarbejdere og ledere fra Nordea, Sydbank, Jyske Bank, DLR Kredit, Nykredit/Totalkredit, Danske Bank og Den Jyske Sparekasse.
’Vi er rigtig glade for, at en række af vores medlemmer har deltaget i dette vigtige arbejde. For det kræver mod og vilje at lade sig blive kigget efter i sømmene. Uden deres unikke indsigter ville vi ikke stå her i dag, og præsentere en række anbefalinger til, hvordan vi som sektor kan knække kurven. De resultater, vi lancerer i dag, håber vi kan inspirere til at endnu flere vil arbejde med mangfoldighed på ledelsesgangene. For det er god forretning at have diversitet - både for den enkelte virksomhed, men også for samfundet generelt,’ siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening
De seks anbefalinger bliver præsenteret på Nationalmuseet i dag, hvor ligestillingsminister Mogens Jensen holder åbningstale. En række topledere i finanssektoren og ligestillingsordførere fra Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet deltager også i konferencen.
Nøgleord
Kontakter
Kristian Lind, kl@finansforbundet.dk, 61204214
Information om Finansforbundet
FinansforbundetApplebys Plads 5, Postboks 1960
1411 København K
32 96 46 00https://www.finansforbundet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Finansforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finansforbundet
Godt grundlag for fremtidens arbejdsliv — men også én knast3.6.2026 12:08:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget rummer mange ambitiøse elementer omkring arbejdsliv, sporskifte og AI, men også en stor knast i selskabsskatten, mener Finansforbundet
Ny stor afskedigelsesrunde i Danske Bank28.5.2026 12:55:47 CEST | Pressemeddelelse
Danske Bank har i dag offentliggjort, at koncernen vil nedlægge 262 stillinger – heraf 199 i Danmark. Det er stærkt bekymrende, mener Finansforbundet.
Dataetikprisen: Her er de fire nominerede21.4.2026 10:22:01 CEST | Pressemeddelelse
AI og data spiller en stadig større rolle for virksomheder, arbejdsliv og samfund. 28. april uddeler DI Digital og Finansforbundet derfor igen Dataetikprisen til en virksomhed, der gør noget særligt for at omsætte dataetik og ansvarlig AI til praksis.
Det er cool at være bank-baby17.4.2026 12:34:58 CEST | Pressemeddelelse
Fædre med job i pengeinstitutter ligger i toppen af arbejdsmarkedet, når det handler om at bruge deres ret til barsel. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik. Det er lykkedes at gøre en forskel med nye rammer i overenskomsterne, lyder det fra Finansforbundet og Finans Danmark/Arbejdsgiver
Nordea nedlægger 1500 stillinger17.3.2026 12:41:15 CET | Pressemeddelelse
1500 stillinger skal nedlægges som led i omstruktureringer i Nordea. ”Det er en dybt rystende udmelding, som rammer medarbejderne over hele koncernen” siger kredsformand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum