Få nyheder fra Kulturium direkte i din indbakke
19.6.2019 10:30:35 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Nu kan du tilmelde dig Kulturiums nye nyhedsbreve, og der er noget for enhver smag.
Kulturium udgiver nemlig hele fem forskellige nyhedsbreve, og man kan vælge at tilmelde sig en eller flere afhængigt af interesseområder. Tilmeldingen foregår via www.kulturium.dk. De første nyhedsbreve vil blive sendt ud lige omkring sommerferien.
Fem forskellige nyhedsbreve
Om du er til nyheder om koncerter, film, biblioteksarrangementer eller børnearrangementer er der helt sikkert et nyhedsbrev for dig. De fem nyhedsbreve, som man kan tilmelde sig, er hhv. KulturiumNyt, BørneNyt, KoncertNyt, SalonNyt og FilmNyt.
Lidt fra hele Kulturium
KulturiumNyt er det overordnede nyhedsbrev for hele organisationen og indeholder de vigtigste nyheder fra biblioteket, musikteatret og biografen.
For børnene
BørneNyt henvender sig primært til børnefamilier og bedsteforældre. Nyhedsbrevet indeholder nyt om bibliotekets og musikteatrets arrangementer for børn og børnefamilier, gode tips til læsning med dit barn, og anbefalinger af de bedste børnebøger, film, spil m.m.
For koncertelskerne
KoncertNyt indeholder primært nyheder fra musikteatret med anbefalinger om kommende koncerter, musikevents, musikfilm samt talks og musikforedrag.
Biblioteksklubben Salonen
I SalonNyt kan du blive inspireret til din næste læseoplevelse, blive opdateret om Salonens kommende kulturelle arrangementer, hvor du kan møde andre kulturinteresserede og høre foredrag om aktuelle tendenser. Biblioteksklubben Salonen arrangerer spændende, tankevækkende og nogle gange lidt skæve kulturelle events og udflugter.
Vild med film
FilmNyt vil primært indeholde nyheder fra biografen, som kommende film, særarrangementer og meget mere.
Kulturium håber, at rigtig mange vil læse med.
Kontakter
Line Nørregård Larsen, kommunikationsmedarbejder, Kulturium: lilla@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
Ny bestyrelse skal forvandle historisk vandværk til en oplevelsesdestination22.4.2026 09:15:46 CEST | Pressemeddelelse
Fem stærke profiler skal udvikle de gamle vandværksbygninger ved Thorsbro Vandværk til en ny oplevelsesdestination på Vestegnen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


