Få hjælp til at forbedre din turismevirksomhed: Åbent for tilmelding til gratis forløb på Lolland-Falster og Møn
2.11.2021 12:48:26 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Et bredt spænd af turismeaktører er samlet på Lykkebjerg Bondegårdsferie i Ruds Vedby i dag.
De repræsenterer små og store turismevirksomheder, fra Sommerland Sjælland og Nyvang til B&B, bondegårdsferier, caféer og oplevelsessteder. Samtlige deltagere har været igennem et intensivt SEO-optimeringsforløb ved Erhvervshus Sjælland, inden de på seks forskellige workshops sætter deres nye viden i spil.
I dag er de nået halvvejs i workshop-forløbet og de positive gevinster er allerede at mærke – både i forhold til virksomhedernes digitale tilstedeværelse, som er blevet forstærket, og i forhold til det spirende samarbejde, som begynder at tage form deltagerne imellem.
Forløbet tager udgangspunkt i de enkelte virksomheders individuelle behov og tilbyder 1:1 sparring med en erhvervsrådgiver. Erhvervsrådgiveren følger virksomhederne tæt og følger løbende op på brugen af de digitale værktøjer, som hjælper virksomhederne til at optimere trafikken på deres online platforme.
Lige nu er der åbent for tilmelding til lignende forløb på Lolland-Falster og Møn med tilmeldingsfrist d. 1. december 2021. Udover den individuelle sparring og digital optimering får du plads på seks fysiske workshops, som styrker din virksomhed med værdiskabelse gennem partnerskaber, udvikling af konkurrencedygtige oplevelser og hjælp til at øge virksomhedens grønne profil. Læs mere om forløbene og tilmeld dig her.
REACT 1.2 er en øjenåbner: Jeg føler mig meget privilegeret!
- Jeg synes forløbet er spændende og godt, og jeg bliver helt bekymret for, når det ikke er her mere!
Sådan lyder det fra Elsebeth Helena Sass fra Teatergården i Holbæk, der deltager på REACT 1.2 projektets tredje workshop.
Elsebeth Helena Sass står bag den lille virksomhed Teatergården, som tilbyder hyggelige rammer for børn og voksne med børneteater, hjemmebag i den økologiske café og forskellige lege og kreative sysler. Hun har været enormt glad for at være involveret i forløbet og kalder det en øjenåbner:
- Jeg føler mig virkelig privilegeret over at have fået så grundig hjælp og læring på samme tid. På andre kurser sidder man alene med at skulle implementere rådene, men her bliver jeg hjulpet så meget på vej, at jeg rent faktisk får gjort det. Jeg har virkelig fået øjnene op for, at der var og er rigtig meget, som jeg kan gøre for at forbedre min tilstedeværelse på sociale medier.
Fakta om REACT 1.2- projektet
REACT 1.2 står for Resort for Active Costal Tourism og er et dansk-tysk EU-projekt, som har til formål at understøtte virksomheders potentiale for at tiltrække flere turister.
Holbæk Kommune, Landdistrikternes Fællesård og Erhvervshus Sjælland er partnere i projektet. På tysk side er partnerne Ostsee – Schleswig-Holstein, Stadt Fehmarn og WFA, Kreis Plön. Projektet er støttet af Interreg Deutshland Danmark, og er under udvikling indtil udgangen af 2022.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Nikoline Jakobsen, projektkonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 25, mail: nik@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt23.2.2026 20:45:41 CET | Pressemeddelelse
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
Landdistrikter roser nyt skoleudspil fra S4.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil afsætte 500 mio. kr. til små og mindre skoler og bruge 5 mia. kr. på færre elever i 0. til 3. klasse. Landdistrikternes Fællesråd roser den økonomiske indsprøjtning til de små og mindre skoler, som særligt vil gavne i yder-, land- og ø-kommuner og sikre mod skolelukninger.
Sundhedslandsbyer tager kampen op med ulighed i sundhed – nu udbredes det til flere byer30.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I landdistrikterne er afstanden til læge og sundhedsydelser ofte længere – og konsekvenserne mærkes i hverdagen. Nu tager landsbyerne selv kampen op mod den ulige adgang til sundhed. Med støtte fra Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden bliver i alt 14 landsbyer frem mod 2030 udviklet til såkaldte sundhedslandsbyer.
Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




