EWII og Zapp Mobility går hver til sit
14.6.2023 14:30:00 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse
Energikoncernen sælger sin ejerandel i ladestanderfirmaet Zapp Mobility. Efter knap to års parløb er parterne enige om, at vejene nu skilles. EWII fortsætter sit fokus på udviklingen af et stærkt netværk af offentligt tilgængelige ladestandere.

Det er en ejerandel på 33 procent, som energikoncernen EWII nu sælger tilbage til stifterne af Zapp Mobility, Eric Scharnowski og Janus Mols.
”Set med vores briller har medejerskabet af Zapp været en succes for EWII. Det har været medvirkende til, at vi har udviklet et nyt forretningsområde, og at EWII er blevet etableret som udbyder af ladestandere. Nu er vi blevet enige med de øvrige i Zapps ejerkreds om, at vi går hver til sit. Jeg vil gerne sige tak til Eric og Janus for samarbejdet. Vi ønsker dem held og lykke i et spændende og dynamisk ladestandermarked, siger administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn.
EWII købte en tredjedel af Zapp Mobility i september 2021. Et partnerskab der blandt andet muliggjorde, at koncernen sidste år fik til opgave at etablere mere end 1000 ladestandere i Københavns Lufthavn, og siden har vundet stribevis af kommunale udbud for opsætning af offentlige ladestandere.
Efter frasalget fortsætter EWII arbejdet med at opbygge infrastrukturen for ladestandere til elbiler. Det sker i samarbejde med platformen Monta.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII, telefon 23 23 71 18
Om EWII
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII og Parasport Danmark fortsætter partnerskab6.11.2026 08:38:14 CET | Pressemeddelelse
EWII har forlænget aftalen med Parasport Danmark, og energikoncernen fortsætter som organisationens toppartner i 2027. Et partnerskab, hvor ambitionen er at skabe et mere inkluderende samfund og styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt.
Valget er åbent: Nu kan 193.500 stemme til EWIIs repræsentantskab2.11.2026 10:06:15 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag og frem til den 16. november kan forsyningskunder i Trekantområdet og på Bornholm stemme til valget til energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Hele 346 kandidater kæmper om de 120 pladser. Tag kandidattesten og find de kandidater, du er mest enig med.
Ny aftale beskytter grundvand: 54 hektar nær Vonsild bliver fri for pesticider30.10.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII og ejerne af Malkstedgård har indgået en aftale om at beskytte et stort område, der danner grundvand til Søndre Vandværk i Kolding. Aftalen betyder, at 70 procent af grundvandet til vandværket er sikret nu og i fremtiden
Tag kandidattesten: Rekordmange stiller op til EWIIs repræsentantskab26.10.2026 10:49:06 CET | Pressemeddelelse
348 kandidater kæmper om de 120 pladser i energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Det er ny rekord, og der er kampvalg om pladserne i alle seks kredse. Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan EWIIs kandidattest hjælpe dig med at finde de kandidater, du er mest enig med. Valget foregår i perioden fra den 2. til den 16. november.
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum