EWII og Parasport Danmark fortsætter partnerskab
6.11.2026 08:38:14 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse
EWII har forlænget aftalen med Parasport Danmark, og energikoncernen fortsætter som organisationens toppartner i 2027. Et partnerskab, hvor ambitionen er at skabe et mere inkluderende samfund og styrke idrætsmulighederne for mennesker med handicap eller særlige behov – både lokalt og nationalt.

Når kalenderen siger 2027 vil energikoncernen EWII fortsat stå som toppartner hos Parasport Danmark. Partnerskabet, der blev indgået i slutningen af 2025, er blevet forlænget som et resultat af, at EWII og Parasport Danmark deler en fælles ambition om at engagere lokale fællesskaber, skabe værdi i nærområderne og give flere mennesker mulighed for at blive en del af stærke, inkluderende idrætsmiljøer.
"Som toppartner hos Parasport Danmark har vi tydeligt set, hvor vigtigt organisationens arbejde er. På tværs af aldersgrupper, individuelle udfordringer og ambitionsniveau skaber de fællesskaber og giver nogen at spejle sig i – både i sporten og uden for banen. Det vil vi meget gerne fortsætte med at bidrage til,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII.
For EWII er partnerskabet en naturlig forlængelse af koncernens arbejde med at tage ansvar, gå foran og bakke op om fællesskaber. Samarbejdet med Parasport Danmark støtter direkte at lokale initiativer vokser og giver inspiration til hele samfundet.
"EWIIs store engagement gør en reel forskel for dansk parasport. Fra de lokale idrætsfællesskaber til vores bedste atleter på den internationale scene. At EWII vælger at fortsætte samarbejdet, er en vigtig tillidserklæring og et stærkt fundament for vores fælles ambitioner, således at vi fortsat kan skabe bedre muligheder for, at mennesker med handicap kan dyrke idræt og udleve deres potentiale," siger Ivan Løvstrup, direktør i Parasport Danmark.
EWII tilbyder landsdækkende energi- og internetydelser, mens koncernens forsyningsområde dækker Trekantområdet og Bornholm – områder, hvor parasporten står stærkt i byer som Vejle, Fredericia og Kolding.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Ann Warren, pressechef i EWII, på anwa@ewii.dk eller telefon 51 15 25 55
Billeder
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Valget er åbent: Nu kan 193.500 stemme til EWIIs repræsentantskab2.11.2026 10:06:15 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag og frem til den 16. november kan forsyningskunder i Trekantområdet og på Bornholm stemme til valget til energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Hele 346 kandidater kæmper om de 120 pladser. Tag kandidattesten og find de kandidater, du er mest enig med.
Ny aftale beskytter grundvand: 54 hektar nær Vonsild bliver fri for pesticider30.10.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII og ejerne af Malkstedgård har indgået en aftale om at beskytte et stort område, der danner grundvand til Søndre Vandværk i Kolding. Aftalen betyder, at 70 procent af grundvandet til vandværket er sikret nu og i fremtiden
Tag kandidattesten: Rekordmange stiller op til EWIIs repræsentantskab26.10.2026 10:49:06 CET | Pressemeddelelse
348 kandidater kæmper om de 120 pladser i energi- og forsyningskoncernen EWIIs repræsentantskab. Det er ny rekord, og der er kampvalg om pladserne i alle seks kredse. Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan EWIIs kandidattest hjælpe dig med at finde de kandidater, du er mest enig med. Valget foregår i perioden fra den 2. til den 16. november.
EWII advarer mod falske sms’er10.9.2026 11:06:21 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII oplever i øjeblikket, at falske sms’er bliver sendt ud i EWIIs navn. Modtager du en besked, opfordres du til at slette den uden at klikke på linket i beskeden.
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

