EWII A/S

EWII køber andel af FlexShape for at styrke udviklingen af forbrugsfleksibilitet

Del
Energikoncernen EWII har opkøbt halvdelen af energytech-virksomheden FlexShape for at sætte ekstra skub i udviklingen af fleksibilitet til energimarkedet. Sammen skal EWII og FlexShape levere nye løsninger, der flytter og ændrer vores energiforbrug.
EWII har købt 50 % af virksomheden FlexShape. Foto: Urbantech
EWII har købt 50 % af virksomheden FlexShape. Foto: Urbantech

”Omstillingen til vedvarende, grøn energi kræver, at vi udnytter og forbedrer fleksibiliteten på forbrugssiden. Vi skal med andre ord bruge energien klogere med nye løsninger, og de løsninger skal vi udvikle sammen med FlexShape. Det giver os en stærk frontposition, siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen.  

FlexShape, der udspringer af innovationsmiljøet på Aalborg Universitet, blev grundlagt i 2016 af professor i datalogi Torben Bach Pedersen og postdoc Laurynas Siksnys, to af de ledende eksperter inden for datadreven energifleksibilitet.

EWII har de seneste fire år samarbejdet med FlexShape i Flexible Energy Denmark-projektet støttet af InnovationsfondenNu hvor EWII har købt sig ind i FlexShape, fortsætter parløbet, og resultatet bliver nye fleksible, energioptimerende muligheder til glæde for markedet, forbrugere og virksomheder.

”I FlexShape kan vi ikke forestille os en bedre partner end EWII på vores fælles rejse mod et energisystem med 100% vedvarende energi. Kombinationen af EWIIs visionære lederskab og unikke markedsposition med FlexShapes prisbelønnede teknologi skaber et stærkt fundament for fuldt digitaliseret sektorkobling og handel med energi og fleksibilitet”, siger Torben Bach Pedersen, der ser frem til det næste kapitel af det gode samarbejde.

De to virksomheder kender hinanden godt og har allerede arbejdet sammen om flere projekter. EWII har købt 50% af FlexShape, mens resten af virksomheden fortsat ejes af Torben Bach Pedersen og Laurynas Siksnys i fællesskab.

En åben standard

Et af de overordnede mål for FlexShape er at skabe en åben standard for at beskrive og udnytte fleksibiliteten i forskellige enheder som elbiler eller batterier.

”Lige nu findes der individuelle systemer til hver enhed, som igen bliver individuelt tilpasset det marked, der skal udnytte fleksibiliteten. I FlexShape har vi vendt det om og udvikler en generel, åben standard. Det vil gøre det lettere og hurtigere at nå frem til slutmålet – at udnytte fleksibiliteten i alle typer enheder på alle markeder - fordi alt ikke skal opfindes fra bunden hver gang,” forklarer Torben Bach Pedersen.

Samtidig er virksomheden optaget af at kigge på løsninger til lokale energiflaskehalse. For eksempel, at elbilen ikke bare lader, når spotprisen er lav, men også tager hensyn til, om der er tilstrækkelig kapacitet på det lokale elnet og balancerer de forskellige hensyn.

”I EWII mener vi, det er afgørende at få forbrugerfleksibilitet sat i spil og udnyttet fornuftigt. Derfor glæder vi os til at udforske mulighederne sammen med FlexShape og styrke vores samarbejde gennem et delt ejerskab,” siger Lars Bonderup Bjørn.

FlexShape har 5 ansatte og kontor i både Danmark og Litauen.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere information kontakt venligst:


Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på telefon 23 23 71 18


Torben Bach Pedersen, medejer af FlexShape, på telefon 60 62 16 08

Billeder

EWII har købt 50 % af virksomheden FlexShape. Foto: Urbantech
EWII har købt 50 % af virksomheden FlexShape. Foto: Urbantech
Download

Information om EWII A/S

EWII A/S
EWII A/S
Kokbjerg 30
6000 Kolding

70 50 50 50https://ewii.dk

Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm. 

Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere. 

Følg pressemeddelelser fra EWII A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EWII A/S

EWII sender overfladevand til tørkeramte Barcelona1.4.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

APRILSNAR 2024: Energikoncernen tager hul på et storstilet projekt, der er navngivet Atlantis, og regner med at skulle investere 3 milliarder kroner for at udjævne udfordringer med for meget og for lidt vand, som klimaforandringer skaber i Europa. EWII omdanner ellers ubrugelige brintrør til en europæiske vandmotorvej, hvori overskydende regnvand fra Trekantområdet vil blive sendt til tørkeramte regioner i Sydeuropa.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye