EWII investerer i ladestanderfirmaet ZAPP Mobility

Et godt netværk af ladestandere til elbiler er afgørende for en succesfuld grøn omstilling. Og langs det danske vejnet bliver de små, elektriske bokse et mere og mere velkendt syn.
Men markedet er uigennemskueligt og bøvlet. Sådan lyder det fra iværksætterfirmaet ZAPP Mobility, der blev stiftet i foråret 2020 af Eric Scharnowski og Janus Broch Mols.
”Det er en jungle for forbrugeren at finde rundt i. Du risikerer at komme til at bruge alt for mange penge, fordi du bare giver op og betaler. Vi vil gerne bidrage til et fleksibelt marked, der er let for forbrugeren at navigere i,” siger Eric Scharnowski, der er stifter og administrerende direktør i ZAPP Mobility.
Den indstilling bakker EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, fuldt op om. Mandag sagde han på vegne af EWII Koncernen ja til at købe en tredjedel af ladestander-firmaet;
”Vi er i en fase af den grønne omstilling, hvor der er stort behov for, at fokus ligger på forbrugeren. Vi ser utallige nye produkter, nye ordninger, nye tiltag, og det er glædeligt at udviklingen går stærkt mod et grønnere samfund. Men vi må ikke glemme, at almindelige mennesker også skal kunne have en hverdag, der er til at navigere i,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Med den økonomiske saltvandsindsprøjtning kan ZAPP Mobility opgradere og professionalisere sin forretning.
”ZAPP Mobility drømmer om at være den foretrukne forhandler af elbilsopladere, tilbehør samt el-refusion. Samtidig sætter vi en stor ære i ærlig og korrekt rådgivning overfor forbrugeren,” forklarer Eric Scharnowski.
Med den underskrevne aftale starter et solidt partnerskab med stor spændvidde. ZAPP Mobility tilbyder produkter til alle brancher og i stort set alle konstellationer: Til privatkunder, til erhverv og til myndigheder – på den måde er firmaet et godt match hos EWII, der ligeledes har adskillige kundegrupper.
”Vi glæder os meget til at kunne tilbyde kunderne produkter fra ZAPP. Og til at være med til at udvikle ladestander-markedet i en sund retning,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Nøgleord
Kontakter
Eric Scharnowski, stifter og administrerende direktør, ZAPP Mobility, på telefon 42 71 37 30
Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på telefon 23 23 71 18
Billeder

Information om EWII A/S
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd, ladestandere og giver energirådgivning til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 600 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII Koncernen går ind i finsk vind-investering30.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske energikoncern EWII bevæger sig længere ud over landets grænser med investering i Finland. Her skal to vindmølleparker nu opføres af TOWII Renewables, som EWII og japanske Tokyo Gas hver ejer 50% af. Dermed sættes yderligere strøm til ambitionerne om at udvikle grøn energi i både ind- og udland.
Super Dæk Service og EWII sætter strøm til elbilerne30.5.2025 10:18:56 CEST | Pressemeddelelse
Super Dæk Service har indgået en aftale med energikoncernen EWII om opstilling af ladestandere ved alle værkstedskædens fysiske afdelinger.
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum