Super Dæk Service og EWII sætter strøm til elbilerne
Super Dæk Service har indgået en aftale med energikoncernen EWII om opstilling af ladestandere ved alle værkstedskædens fysiske afdelinger.

En ny aftale mellem Super Dæk Service og EWII betyder, at elbilsejerne får endnu bedre muligheder for at oplade deres bil ved den uafhængige værkstedskædes afdelinger.
- Hos Super Dæk Service har vi taget endnu et skridt i vores ambition om at være en attraktiv totalleverandør af serviceydelser til elbilsejere. For udviklingen på markedet kræver omstilling, og vi har foruden vores eksisterende uddannelsessamarbejde med Bosch Car Service derfor indgået et nyt strategisk samarbejde med energikoncernen EWII, fortæller direktør i Super Dæk Service, John Hornbech Christensen.
- Aftalen betyder konkret, at EWII kommer til at opstille ladestandere på vores mere end 60 fysiske afdelinger i hele landet. Det bliver 22 kilowatts opladere samt lynladere på udvalgte, strategiske lokaliteter. Vi ser frem til at påbegynde samarbejdet og investere i fremtidens elektriske bilmarked, så vi kan blive en endnu mere attraktiv leverandør over for kunderne. Og vi ser frem til at løfte sløret for flere, strategiske initiativer på området i fremtiden. uddyber han.
Et stærkt netværk
For EWII matcher samarbejdet med Super Dæk Service energikoncernens målsætning om at have et stort, tilgængeligt netværk af offentlige ladestandere. Aftalen sikrer en yderligere udbygning af ladeinfrastrukturen, og at ladestanderne etableres, hvor elbilister i forvejen færdes.
- Sammen med Super Dæk Service er vi som ladeoperatør med til at skubbe den grønne omstilling i en positiv retning. Super Dæk Service har et stærkt netværk af afdelinger, og det er en naturlig udvikling, at vi i fællesskab nu også gør det til en del af et stærkt ladenetværk, siger chef for Ladeinfrastruktur i EWII, Jesper Antoni Nicolaisen.
EWII har i dag knap 3000 ladepunkter i sit offentlige ladenetværk, heraf er cirka 250 lynladere. EWIIs ladestandere, der er tilgængelige for alle elbilister, står fordelt over landet fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest. Inden længe bliver de mere end 60 afdelinger af Super Dæk Service en del af det ladenetværk.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Jesper Antoni Nicolaisen, chef for Ladeinfrastruktur i EWII på telefon +45 30 30 00 28
Jens Jakob Velasco Hansen, Kommunikationschef i Super Dæk Service på telefon +45 81 40 22 62 eller jjkh@sds.dk
Om EWII
EWII er en dansk energikoncern, der sælger strøm, ladebokse til elbilen og hurtigt, stabilt internet i hele landet. En koncern, der ønsker at gå forrest i den grønne omstilling med udviklingen af intelligente løsninger og fleksible lagrings- og energisystemer.
I Trekantområdet er EWIIs forsyningsselskab TREFOR leverandør af vand, fjernvarme og elnet, ligesom selskabet driver elnettet på Bornholm. Det er kritisk infrastruktur med fokus på høj forsyningssikkerhed.
EWII opbygger et netværk af offentlige ladestandere til elbiler med mere end 4000 ladepunkter fra Københavns Lufthavn i Øst til Hvide Sande i Vest, og i Trekantområdet udruller EWII fibernet til samtlige husstande.
Koncernen er selvejende og forbrugerstyret med en historie, der strækker sig over mere end 150 år. På tværs af organisationen har koncernen mere end 400.000 kunderelationer og -forpligtelser, og EWII er med mere end 750 ansatte en af Trekantområdets største private arbejdspladser.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Myndigheder siger ja til EWIIs fibersalg27.8.2025 14:47:37 CEST | Pressemeddelelse
Konkurrencerådet giver en betinget godkendelse af Norlys’ fiberselskabs, Sinal, køb af fibernettet i Trekantområdet. Godkendelsen betyder, at Norlys kan overtage EWIIs fibernet, når Norlys’ kundeforretning har stoppet det nuværende samarbejde med syv antenneforeninger i trekantområdet.
EWII opfører stor, rund lynladestation i Kolding22.8.2025 08:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Op til 12 elbiler ad gangen kan lade ved energikoncernen EWIIs kommende lynladestation i Kolding. Med cirkelformet design, 400 kW-ladere og en placering ved indfaldsvej bliver ladestationen både opsigtsvækkende og lettilgængelig for elbilister, der har behov for lynhurtig opladning.
EWII slår dørene op til nyt domicil i Kolding21.8.2025 08:57:31 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII er rykket ind i en unik ejendom med en særlig historie i Kolding. Lørdag den 13. september slår koncernen dørene op, og inviterer alle interesserede indenfor i det nye domicil. Kom forbi til en energisk dag og hør blandt andre tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i en talk om klima.
EWII Koncernen går ind i finsk vind-investering30.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske energikoncern EWII bevæger sig længere ud over landets grænser med investering i Finland. Her skal to vindmølleparker nu opføres af TOWII Renewables, som EWII og japanske Tokyo Gas hver ejer 50% af. Dermed sættes yderligere strøm til ambitionerne om at udvikle grøn energi i både ind- og udland.
EWII har sat strøm til Danmarks største batteri13.5.2025 18:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Med landets største Battery Energy Storage System har energikoncernen EWII trykket på kontakten til fremtiden. I dag er et nyt batterianlæg med en kapacitet på 30 MW og 43 MWh sat i drift på Bornholm. Batteriet skal levere fleksibilitet, som er nødvendig i elektrificeringen af samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum