EWII henter international samarbejdspartner ind – skal stå for stort digitaliseringsprogram
29.4.2021 07:48:59 CEST | EWII A/S | Pressemeddelelse

Et nyt afregningssystem giver som regel ikke anledning til særlig mange løftede øjenbryn.
Men når systemet er centralt i en koncern med adskillige firmaer, skal håndtere følsomme persondata og kunne sende forbrugsregninger for både el, vand, varme og bredbånd, kan det blive dyrt, hvis ikke det er det helt, helt rigtige system.
Derfor har EWII Koncernen undersøgt markedet og er nu lykkes med at finde en samarbejdspartner, der skal udskifte det nuværende til et standardiseret system:
”Vi har underskrevet kontrakt med den tyske virksomhed powercloud om nyt afregningssystem. Beslutningen om at indgå samarbejde med powercloud er baseret på vores langsigtede strategi om at indføre moderne end-to-end-løsninger i den danske energi-sektor,” lyder det fra Olaf Spliid, økonomi-direktør i EWII Koncernen.
Afregningssystemet er allerede internationalt afprøvet, og har den fordel, at det er i stand til at håndtere kompliceret – og forskellig-artet lovgivning, fordi det har været i brug i forskellige lande. Den danske lovgivning på forsyningsområdet er relativt kompliceret, men systemet kan tilpasses til at arbejde med alle de reguleringsmæssige krav for både el, vand, varme og fiber, der findes på området.
”Det er en tryghed for os og vores kunder, at vores samarbejdspartnere er i mange lande, og der således er en solid kundedatabase bag systemet,” siger Olaf Spliid.
Formålet med opgraderingen er at gennemdigitalisere hele koncernen indefra ved at standardisere forretningsgangene, så medarbejdere, samarbejdspartnere og i sidste ende kunder møder en moderne og strømlinet virksomhed.
”Vi er interesserede i at give kunder og brugere en god, samlet oplevelse, også selvom vi som koncern har mange forskellige indgange. Det bliver vi bedre til med det nye afregningssystem,” siger Olaf Spliid.
Blandt andet, understreger økonomi-direktøren, er det relativt enkelt at implementere systemet, selvom det er stort, fordi det har en moderne arkitektonisk opbygning, og fordi der allerede er udviklet procedurer, der støtter implementeringen. Dertil kommer, at afregningssystemet også kommer med et bagkatalog, på 80 ekstra apps, der kan føjes til, såfremt behovet opstår.
”Det er en tung digitalisering, vi har gang i her,” siger Olaf Spliid.
powercloud, der står for systemet, har base i Tyskland, og kunder i blandt andet Tyskland, Australien og Italien.
”Digitalisering er en stor strategisk dagsorden i EWII, og opgaven her er kompliceret. Så det er helt naturligt for os, at vi har kigget ud over Danmarks grænser for at finde de absolut bedste partnere. Det er i dette tilfælde lykkedes på endog særdeles fornem vis,” siger Olaf Spliid.
Næste skridt er at sætte systemet op. EWII og powercloud forventer, at afregningssystemet er indkørt i starten af 2022.
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Olaf Spliid, økonomidirektør i EWII Koncernen, på 40 21 98 08
Billeder
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Nu kan du stille op: EWII skal have ny formand efter valg til repræsentantskab31.8.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når energikoncernen EWII i november afholder valg til koncernens repræsentantskab, står én ting allerede klart: Koncernen skal have ny bestyrelsesformand. Fra den 3. september kan du melde dig som kandidat til EWIIs repræsentantskab, hvis du er forsyningskunde i Trekantområdet eller på Bornholm.
EWII sælger forretningsområde med gadebelysning26.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har i mere end 20 år serviceret gadebelysning og lysreguleringer i en række kommuner. Nu har infrastrukturvirksomheden Eltel købt forretningsområdet og overtager dermed opgaverne. I alt 9 medarbejdere fra EWII bliver en del af Eltel Danmark.
Slut med sprøjtegifte: Med nye aftaler sikrer EWII fremtidens drikkevand26.8.2026 07:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII har fået Kolding Kommunes godkendelse til at udføre grundvandsbeskyttelse på tre ejendomme. Dermed forbydes sprøjtning på vigtige arealer nær Trudsbro Vandværk, der forsyner store dele af Kolding med drikkevand.
EWII i høringssvar: Akutplanen er ubrugelig4.8.2026 12:02:09 CEST | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII påpeger, at akutplanen for løsningen på kapacitetsmanglen i elnettet er uklar og efterlyser i sit høringssvar mere præcise kriterier, der ikke skal fortolkes fra sag til sag.
EWII tog kampen: Nye regler sikrer kunder mod uhæderlige elsælgere1.7.2026 08:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag bliver det mere trygt at være elkunde. Fremover skal en ny elaftale godkendes med MitID. En stramning der hilses velkommen af energikoncernen EWII, der i årevis har kæmpet for at sikre kunderne mod uhæderlige elsælgere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

