EWII: Gør som Norge – indfør krav til elhandlere
27.1.2021 10:52:43 CET | EWII A/S | Pressemeddelelse

Flere el-handlere er i 2020 blevet politianmeldt for at vildlede forbrugerne. EWII Koncernen politianmeldte i efteråret to selskaber, og Forbrugerombudsmanden har politianmeldt flere selskaber, ad flere omgange i løbet af året.
Alligevel fortsætter nogle af de mere uregerlige elementer i branchen med pistolsalg og beskidte tricks, når de kontakter forbrugeren.
”Det er ikke sådan, det skal være i vores branche. Det er nogle få selskaber, men den adfærd går ud over branchens ry og troværdighed, og det skal vi have ryddet op i,” siger Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør for EWII Koncernen.
Men hvad stiller branchen op, når hverken politianmeldelse, medieopmærksomhed eller løftede pegefingre fra branchens myndigheder hjælper?
Mulig hjælp fra Norge
Lars Bonderup Bjørn mener, den danske elbranche med fordel kan kigge mod Norge for at finde løsningen. I dag offentliggør de norske myndigheder en certificeringsordning, der skal fungere som en blåstempling af el-handlere i markedet - og sådan en burde også kunne komme på tale i Danmark, mener direktøren.
”Ordningen sikrer, at der bliver stillet krav til el-handlerne, og den fokuserer på, at forbrugerens rettigheder bliver respekteret. Det er noget af det, vi kæmper med herhjemme, og som gør markedet mere uigennemsigtigt, end det bør være,” siger direktøren.
Særligt hæfter han sig ved, at ordningen stiller krav om faktuel og fyldestgørende information til kunderne:
”Et af de beskidte tricks, vi ofte ser herhjemme, er, at sælgerne ikke oplyser produktets fulde pris, eller fortæller, at forbrugeren kan spare afgifter, der er pålagt alle. Det er en god idé med en særskilt ordning, målrettet den problematik,” siger han.
De eksisterende regler er for generelle
Det er allerede imod dansk lov at vildlede forbrugeren.
”Som udgangspunkt har vi allerede lovgivning, og i den ideelle verden burde alle el-handlere blot følge den. Men det er ikke det, vi ser, der sker i praksis,” forklarer direktøren, der derfor er fortaler for en skærpet, målrettet ordning på området til at understøtte lovgivningen.
Lars Bonderup Bjørn fortæller, at siden Forbrugerombudsmanden indgav politianmeldelse mod elselskabet Norström 11. december, har EWII fået seks kundehenvendelser angående selskabet, og 10 i alt.
”Vi fik selv en opringning fra en pistolsælger samme dag, som Forbrugerombudsmanden indgav politianmeldelse. Så problemet er ikke løst endnu,” siger direktøren.
Nøgleord
Kontakter
Administererende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, 23 23 71 18
Billeder

Links
Information om EWII A/S
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
EWII indleder fjernvarmearbejde på Skolebakken i Kolding1.4.2026 10:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Et større arbejde med at udskifte en fjernvarmeledning på Skolebakken vil fra midten af april i perioder påvirke trafikken mellem Strandhuse og Nr. Bjert. EWII har sikret, at der under hele forløbet er passage for gående og cyklende.
EWII etablerer mobil batteri-motorvej for at hjælpe Energinet1.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en kæde af 100.000 mobile batterier vil energikoncernen EWII transportere strøm fra syd til nord. Batterier på hjul, der sikrer, at den grønne omstilling ikke går i stå, mens vi venter på, at Energinet får udbygget elnettet.
EWII: Batteri kan skabe kapacitet i gispende elnet3.3.2026 08:43:18 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder over hele landet får afslag på at blive koblet på elnettet, fordi der mangler kapacitet hos Energinet. Energikoncernen EWII peger på en hurtig, praktisk løsning, som kan udløse flere års ekstra kapacitet – uden at vente på nye kabler, lange byggeperioder eller milliardinvesteringer.
Droner genoptager jagten på utætheder i fjernvarmen25.2.2026 14:13:25 CET | Pressemeddelelse
De kommende tre uger kan man igen støde på droner i luften over Kolding, Lunderskov og Taulov/Skærbæk. Det er energi- og forsyningskoncernen EWII, der ved brug af droner og termiske kameraer undersøger fjernvarmenettet for potentielle utætheder. Droneflyvningerne var oprindeligt planlagt i januar, men blev udsat på grund af vintervejret.
EWIIs fjernvarme er tilbage i normal drift19.2.2026 14:39:27 CET | Pressemeddelelse
Forsyningen af fjernvarme til kunderne hos EWII Varme er tilbage på normalt niveau. EWII Varme forventer ikke, at udfaldet onsdag giver anledning til yderligere driftsforstyrrelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
