Europabevægelsens genvalgte formandskab: kernedansk tradition skal genoplives
29.5.2021 15:57:59 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse

Europabevægelsens landsmøde blev skudt i gang lørdag formiddag og sluttede kl. 16. Til mødet har alle Europabevægelsens godt 2700 medlemmer kunnet stemme. På landsmødet blev Europabevægelsens nuværende formandskab, som består af tre personer, genvalgt.
Det folkelige EU-mandat er en kernedansk tradition
Europabevægelsens genvalgte formand Stine Bosse har på flere kanter ros klar i forhold til regeringens EU-politik. Det gælder eksempelvis i forhold til regeringens vægt på beskyttelsen af EU’s grundlæggende værdier, herunder ligebehandling, pressefrihed og ytringsfrihed. Men hun har også en ”alvorlig opfordring” til regeringen.
- Det står skrevet ind i forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne, at vi skal have en europapolitisk aftale. Der er mange temaer, der forener os, som bør inkluderes i en europapolitisk aftale. Kampen for retsstatsværdierne, kampen mod skatteundvigelse og en debat om forbeholdenes konsekvens for Danmarks indflydelse. Det ville styrke det folkelige EU-mandat, en kernedansk tradition, hvis alle partierne blev inkluderet i en europapolitisk aftale, siger formand for Europabevægelsen Stine Bosse.
Fordelene ved grænseoverskridende samarbejde skal genopdages
Tværpolitisk samarbejde er en dyd, som Jens-Kristian Lütken beskriver som kernen af Europabevægelsens eksistensberettigelse.
- Efter mere end et år, hvor vi har oplevet, at grænserne er blevet lukket, så er der i den grad behov for, at vi genopdager alle fordelene ved grænseoverskridende samarbejde. Det er i Danmarks interesse, at både varer og mennesker let og uhindret kan bevæge sig rundt inden for EU. Især i Øresundsregionen har vi oplevet de skadelige konsekvenser ved lukkede grænser. Der venter et stort genopbygningsarbejde på det område, og her bør vi samarbejde på tværs af partierne. Her spiller Europabevægelsen en vigtig rolle som samlingspunkt for alle pro-europæiske personer i Danmark, udtaler næstformand for Europabevægelsen Jens-Kristian Lütken
Jens Boe Andersen lægger vægt på, at den igangsatte Konference om Europas fremtid også er en vej til slutmålet om demokratisk inddragelse af befolkningen.
- Konferencen om Europas fremtid er netop skudt i gang, og den skal løbe omtrent et år frem. Vi kan virkelig ikke komme i gang for hurtigt, og jeg vil opfordre til, at man for alvor sætter midler af til borgerhøringer i Danmark, så det virkelig får flyvehøjde. Vi står klar til at hjælpe, lyder det fra næstformand for Europabevægelsen Jens Bo Andersen.
Stine Bosse er bestyrelseskvinde i Coop og formand for Tele Greenland samt formand for PlanBørnefonden. Jens-Kristian Lütken sidder i Københavns borgerrepræsentation for Venstre. Jens Boe Andersen arbejder til daglig i Røde Kors.
Landsmødet blev gennemført online.
Kontakter
Emil Sloth AndersenPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 22 51 67 57esa@europabevaegelsen.dkBilleder

Information om Europabevægelsen
EuropabevægelsenRosenørns Allé 35, 1. th.
1970 Frederiksberg C
+45 33 141 141https://europabevaegelsen.dk
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Klar opbakning til ny dansk milliardstøtte til Ukraine10.11.2026 11:19:25 CET | Pressemeddelelse
Mødet mellem Zelenskyj og de nordiske stats- og regeringschefer sender et klart signal om, at Ukraine ikke går vinteren i møde alene. Den nye milliarddonation til militærudstyr kommer på et afgørende tidspunkt, hvor Trump i forvejen er tvunget i knæ.
Europabevægelsen og Roskilde Festival åbner dørene for FGU-elever: Demokrati-workshop på festivalens grund6.11.2026 12:16:30 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 6. november samles elever fra FGU Roskilde-Lejre til en demokrati-workshop hos Roskilde Festival. Workshoppen er del af Europabevægelsens landsdækkende program, der i løbet af 2026 bringer EU og demokratisk deltagelse ud til 250 FGU-elever på tværs af Danmark.
Sejren til Demokraterne giver EU pusterum4.11.2026 07:52:06 CET | Pressemeddelelse
Demokraterne maler kortet blåt og står til en overvældende sejr i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Resultatet lægger Trump i strammere tøjler og giver EU det pusterum, de har brug for.
Stram tøjlerne om Trump og giv EU arbejdsro4.11.2026 00:37:04 CET | Pressemeddelelse
I nat afgiver millioner af amerikanere deres stemmer til midtvejsvalget i USA. Trump er ikke selv på valg, men resultatet kan blive afgørende for hans sidste tid som præsident - og derfor også for EU.
OPDATERET: Landsformand i USA under midtvejsvalget2.11.2026 10:02:32 CET | Pressemeddelelse
Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken er søndag aften rejst til USA for at følge det amerikanske midtvejsvalg fra en række forskellige stater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum