EU styrker forbrugernes rettigheder og skaber øget gennemsigtighed på digitale tjenester
8.11.2019 13:57:01 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
En efterhånden velkendt problemstilling er brugen af falske brugeranmeldelser, hvor et hotel for eksempel roses til skyerne af, hvad der viser sig at være opdigtede brugere. Men fremover bliver de erhvervsdrivende forpligtet til at sikre, at de brugeranmeldelser, som de anvender i deres markedsføring, ikke er falske.
De nye regler betyder også, at det tydeligt skal oplyses, hvis en erhvervsdrivende har betalt for at opnå en højere placering i søgeresultater på prissammenligningsportaler på nettet. Det kan for eksempel være, når man bruger en portal til at søge efter sin næste ferierejse på tværs af forskellige forhandlere.
Med det nye direktiv indføres også øget gennemsigtighed omkring, hvem man som forbruger rent faktisk handler med, når man bevæger sig ind på online markedspladser. Det kan nemlig i dag være svært altid at gennemskue, om det er en erhvervsdrivende eller blot en anden forbruger, man handler med, og det kan have betydning for forbrugerens rettigheder.
Samtidig ensrettes håndhævelsen af EU’s forbrugerbeskyttelsesregler ved at fastsætte vejledende kriterier, der kan lægges vægt på, når erhvervsdrivende pålægges bøder for overtrædelse af reglerne.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”I en digital verden med voldsomt stigende e-handel er det vigtigt at sikre, at forbrugerlovgivningen følger med udviklingen. Jeg er glad for, at danske og europæiske forbrugere nu får bedre rettigheder, når de bruger de digitale tjenester og handler online. Danskerne handler i stigende grad på nettet, og det skal være let at gennemskue forhandlernes salgskneb, når man handler digitalt.”
Ændringsdirektivet er den ene del af pakken ”En ny aftale for forbrugerne”, som Europa-Kommissionen præsenterede i april 2018.
Kontakter
Sara Ringgaard PricePressekonsulent
Tlf:91 39 94 07srp@em.dkInformation om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
