EU støtte til udvidelse af infrastruktur ved København Lufthavns Station
3.11.2021 08:00:00 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har netop sikret sig støtte fra EU’s Agency for Klima, Infrastruktur og Miljø, CINEA, til den indledende del af den planlagte udvidelse af infrastrukturen omkring København Lufthavns Station i Kastrup på op til 4 mio. Euro. Det sker, efter den endelige aftale er underskrevet af begge parter. Støtten tildeles konkret til planlægning og projektering af projektet, der skal forbedre kapaciteten på jernbanen.
Jernbanen over Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbron er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste trafikforbindelser i Danmark. I de kommende år udvider Sund & Bælt derfor infrastrukturen omkring Københavns Lufthavn på Øresundsbanen, så der bliver plads til flere passager- og godstog på fremtidens jernbane frem mod åbningen af Femern Bælt forbindelsen i 2029, hvor der forventes en øget trafik af især godstog på banen.
- Tildelingen af støtten understreger Europa-Kommissionens opbakning til den samlede transportkorridor, der ikke blot binder Danmark og Tyskland bedre sammen, men er helt centralt for den fremtidige gods- og persontransport imellem Skandinavien og det øvrige Europa. Her spiller strækningen en vigtig rolle i at kunne understøtte den grønne omstilling af transportsektoren og etableringen af en grøn transportkorridor med en fuldt elektrificeret jernbane, siger CEO i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen.
Udvidelsen omfatter to ny perroner med en integreret passager transferløsning til lufthavnen og tilpasning af spor og sporskifter. De to nye perroner bygges ved jernbanesporene nord for lufthavnens Terminal 3 mellem hoteller og motorvej. Sammen med de to eksisterende perroner under lufthavnens terminal 3 og nye sporskifter, skabes der mulighed for at øge kapaciteten for sporene og dermed flere tog til tiden.
Udvidelsen af infrastrukturen omkring København Lufthavns Station forventes at kunne tages endeligt i brug ultimo 2025 til glæde og gavn for passagerer, godskunder og miljøet, når jernbanen bliver et endnu mere attraktivt alternativ til person- og lastbiltrafik.
Læs mere om projektet på Sund & Bælts hjemmeside
Fakta om CINEA
CINEA blev etableret i 2021 og spiller en central rolle i at understøtte EU’s ”Green Deal” ved at implementere EU-programmer, relateret til klima, infrastruktur og miljø. I denne pulje finder man bl.a. Transport Infrastructure (CEF), hvorfra støtten til infrastrukturen ved Kastrup Station er tildelt.
CEF programmerne bidrager til implementeringen af et Transeuropæisk transport Netværk (TEN-T) ved at finansiere nøgleprojekter, der opgraderer infrastruktur og fjerner eksisterende flaskehalse og samtidig promoverer bæredygtige og innovative løsninger på tværs af medlemslande og transportformer.
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenKommunikationschef
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
Ny kabelplatform giver trafikændringer på Storebæltsbroen5.10.2026 10:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften den 6. oktober skal Sund & Bælt for første gang teste en ny specialbygget platform til vedligeholdelse af Storebæltsbroens hovedkabler. Den skal sikre, forbindelsen også fremover kan holdes i topform uden at genere trafikken. Platformen skal løftes på plads med en kran, hvilket medfører trafikændringer på broen.
Femern Bælt-tunnelen nærmer sig den første kilometer28.9.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Med nedsænkningen af det fjerde tunnelelement nærmer Femern Bælt-projektet sig den første kilometer færdig tunnel mellem Danmark og Tyskland.
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





