DEO

EU og USA efter valget af Joe Biden: Er der håb for klimaet?

Del
Den 20. januar blev Joe Biden indsat som USA’s nye præsident. På sin første arbejdsdag genindmeldte han USA i Paris-aftalen og verdenssundhedsorganisationen WHO, som Trump ellers havde meldt amerikanerne ud af. Hvilken betydning får den nye amerikanske præsident for samarbejdet mellem EU og USA, og bringer det håb for klimaet? Online debat med Niels Fuglsang (MEP for Socialdemokratiet).

Der har ikke været meget fremgang i amerikansk klimapolitik i de sidste fire år, hvor Donald Trump har været præsident. Trump startede sin præsidentperiode med at melde USA ud af Parisaftalen, og ifølge Columbia University har han siden da svækket lovgivningen på klima- og miljøområdet over 150 gange.

Der er derfor tårnhøje forventninger til Joe Biden om et grønt kursskifte og til at sætte gang i klimakampen. Det lover godt lige nu. Biden har valgt et stærkt klima-hold af ministre og rådgivere, han har genindmeldt USA i Parisaftalen og WHO og i sin klimaplan til to billioner dollars har han lovet at gøre USA’s energi klimaneutral i 2035 med blandt andet 60.000 vindmøller.

Biden har store ambitioner om at bringe USA tilbage i klimakampen, men er forventningerne til ham for store? Hvordan kan EU og USA bruge hinanden i en fælles klimakamp de næste fire år? Er der fælles dagsordener og kan vi blive enige om, hvordan det skal håndteres? Disse spørgsmål danner udgangspunkt for en debat med Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Debatten er arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO). Den foregår online fredag den 12. februar 2021, 10.00-11.00. 

Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Det kan du gøre her. Så modtager du et link fredag morgen. Med det kan du logge på mødet fra din computer/tablet.   

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt:   

Projektleder og analytiker Vibe Termansen  

70 26 36 66 eller vibe@deo.dk

Nøgleord

Kontakter

Vibe TermansenSeniorprojektleder og analytiker

Ekspert i polsk politik, samfund og historie. Følger med i samudviklingen i hele Centraleuropa, derunder demokrati- og retsstatsprincipper, medier, menneskerettigheder, LGBT, historiepolitik, klima, udvandring, fri bevægelighed, og forholdet til udlandet.

Vibe er cand.mag. i historie og østeuropastudier. Arbejdede som journalist og redaktør ved Weekendavisen 2008-18. Desuden har hun arbejdet for Den danske Ambassade i Warszawa, skrevet for Information og holdt foredrag. Hun udgav i 2019 bogen Kampen om Centraleuropa.

vibe@deo.dk

Billeder

Links

Information om DEO

DEO
DEO
Nordkystvejen 2F
8961 Allingåbro

70 26 36 66https://www.deo.dk/

DEO er et landsdækkende oplysningsforbund, som arbejder for demokrati i Europa. Vi er partipolitisk neutrale, men stiller kritiske spørgsmål og sætter problemer til debat. Vi arbejder for at engagere folk i EU-spørgsmål og søger at skabe rammerne for en levende og kvalificeret demokratisk debat. 

DEO’s formål er at fremme debat og oplysning om Den Europæiske Union. Ud fra en demokratisk tankegang ønsker vi at aktivere flest mulige i en alsidig og fordomsfri debat om det europæiske samarbejdes indhold og rammer.

Følg pressemeddelelser fra DEO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DEO

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye