EU er ikke en stat. Ursula von der Leyen er ikke statsminister, EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur, er ikke en gængs, national sundhedsmyndighed og dets direktør, Guido Rasi, er ikke Søren Brostrøm.

EU havde ikke en fælles strategi og beredskabsplan liggende klar i skuffen, til hvis en krise som Covid-19 skulle ramme. Det havde ingen stater i EU, selvom fagfolk har advaret om det i årevis. Da krisen alligevel ramte, måtte de hver især opfinde deres egen vej.

Selvfølgelig skelede de til hinanden, men hver stats politiske ledere stod nu alene med ansvaret for at få netop deres stat så helskindet som muligt igennem krisen, mens borgere døde, virksomheder lukkede og folk blev arbejdsløse.

Derfor var der i EU 27 forskellige strategier for Covid-krisehåndtering. 28, hvis man tæller EU’s fælles forsøg på økonomisk genopretningspakke og fælles indkøb af værnemidler, medicin og vacciner med.

Hvorfor klarede Grækenland sig så godt og Sverige sig så dårligt gennem pandemiens første runde? Hvorfor ventede Spanien 30 dage med at lukke skoler og butikker efter første corona-dødsfald? Hvorfor ramte anden bølge så hårdt i Østeuropa? Hvordan har sundhedssystemerne og økonomien klaret presset, og hvordan ser befolkningen på EU før og efter corona? Disse spørgsmål former udgangspunkt for en debat med Michael Bennet Jensen, souschef og ministerråd ved Den Danske Ambassade i Tjekkiet, og Carsten Humlebæk, lektor i spanske samfundsforhold ved CBS. 

Debatten er arrangeret af Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO) i samarbejde med AOF Næstved og Susålandet. Den foregår online onsdag den 17. marts 2021, 13.00-14.00.

Arrangementet er gratis, men det er nødvendigt at tilmelde sig. Det kan du gøre her. Så modtager du et link onsdag morgen. Med det kan du logge på mødet fra din computer/tablet.