EU bør indføre skrappe sanktioner efter kapring af passagerfly

Søndag tvang myndighederne i Belarus (i folkemunde ofte kaldet Hviderusland) et passagerfly med rute fra Athen til Vilnius til at nødlande i Minsk, hovedstaden i Belarus. I Belarus tilbageholdt og anholdte myndighederne efterfølgende aktivisten og journalisten Roman Protasevich. Flere andre personer, som var med flyet fra Athen, er heller ikke ankommet i Vilnius.
"Det her er helt horribelt. Der sker på europæisk grund"
Mandag og tirsdag mødes de europæiske statsledere til et ekstraordinært møde i Bruxelles. Her skal eventuelle konsekvenser diskuteres.
- Det her er helt horribelt. Det sker på europæisk grund. Det er meget afgørende, at EU handler hurtigt og resolut. Det er præcis i de her situationer, at vi kan markere os stærkt på afgørende områder, når vi står sammen, siger Stine Bosse, formand for Europabevægelsen.
Der er nu behov for skrappe sanktioner, lyder det fra næstformand i Europabevægelsen, Jens-Kristian Lütken.
- Det er fuldstændig uhørt, at en stat på den måde kaprer et fly og anholder en politisk modstander. Den slags burde ikke kunne foregå i Europa. At den anholdte blogger Roman Protasevitj tilmed risikerer dødsstraf gør kun sagen endnu mere alvorlig. Det må kalde på meget skrappe sanktioner fra europæisk side. Samtidig truer de her bøllemetoder fra Belarus den frie bevægelighed mellem EU-landene. Det er i hvert fald ikke sikkert at overflyve luftrum, der tilhører Belarus, når landets diktator kan beordre kampfly på vingerne, hvis der er mistanke om, at der er politiske modstandere ombord, udtaler Jens-Kristian Lütken, næstformand for Europabevægelsen.
Europabevægelsens næstformand tidligere fængslet i Belarus
Jens-Kristian Lütken har tidligere været valgobservatør i Belarus og var i forbindelse med sit besøg i landet sidste efterår i nærkontakt med efterretningstjenesten KGB. Han har tidligere undervist oppositionen og blev i 2009 anholdt, fængslet og smidt ud af landet.
For yderligere kommentarer:
Stine Bosse, formand for Europabevaegelsen
Tlf. 2251 6757 (nummeret tilhører til pressemedarbejder Emil Sloth Andersen)
Jens-Kristian Lütken, næstformand for Europabevægelsen
Tlf. 6162 5232
Images
About Europabevægelsen

Rosenørns Allé 35, 1. th.
1970 Frederiksberg C
+45 33 141 141https://europabevaegelsen.dk
Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Europabevægelsen ønsker et tæt europæisk samarbejde.
Subscribe to releases from Europabevægelsen
Subscribe to all the latest releases from Europabevægelsen by registering your e-mail address below. You can unsubscribe at any time.
Latest releases from Europabevægelsen
Efter Alaska-fiasko: Europa har fortsat ansvaret for at sikre Ukraines frihed - Nu må de norske gas-milliarder bringes i spil, siger formand.17.8.2025 16:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Det var forudsigeligt, at topmødet i Alaska mellem Trump og Putin ikke bragte noget med sig. Omvendt endte det heller ikke i en katastrofe for Ukraine, lyder det fra Europabevægelsen. Det er fortsat Europas ansvar at sikre Ukraines frihed og bremse et aggressivt Rusland.
Europabevægelsen stifter afdeling i Grønland27.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den skal fokusere på et Grønlandsk medlemskab af EU.
Europabevægelsen: Danmark overtager i dag det vigtigste EU-formandskab nogensinde1.7.2025 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
i dag starter det danske EU-formandskab. Opgaven for dette formandskab er større, end vi før har set, siger Europabevægelsens formand.
Europabevægelsen: Tæt løb i Polen peger i retning af pro-europæisk vinder1.6.2025 22:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Udfaldet i Polen bliver ikke bare bemærket i Bruxelles – det vil også kunne mærkes i Kyiv og Kreml
Skæbnevalg i Polen og Rumænien kræver et vågent Europa17.5.2025 13:17:39 CEST | Pressemeddelelse
“I en tid, hvor autokratier rykker frem globalt og forsøger at undergrave europæisk sammenhold indefra, er valgene i Polen og Rumænien ikke kun nationale. De er afgørende for fremtiden for hele det europæiske samarbejde,” udtaler Jens-Kristian Lütken.
In our pressroom you can read all our latest releases, find our press contacts, images, documents and other relevant information about us.
Visit our pressroom