Vandkvaliteten i Haderslev Fjord er ikke god nok, men at prioritere de indsatser, der skal forbedre den er ikke så enkelt som så. Det understreger den rapport om årsagerne til vandkvaliteten i Haderslev Fjord, som SLF, Provas og Haderslev Kommune sammen har fået udarbejdet af SEGES, der er rådgivningscenter for Landbrug & Fødevarer.

”Groft sagt kan man sige, der er tre ting, der skal ændres, hvis vandkvaliteten i fjorden skal forbedres. Der skal udledes færre næringsstoffer fra oplandet, spildevandet på Haderslev Renseanlæg skal renses bedre eller udledes et andet sted og fosformængden i Haderslev Dam skal nedbringes for ikke at påvirke vandkvaliteten i fjorden”, siger Karsten Wandall, der er leder af Miljøafdelingen i Haderslev Kommune.

Umiddelbart er det ikke en overraskelse for nogen af de tre parter i samarbejdet, men det er blevet tydeligt, at forbedring af vandkvaliteten i fjorden ikke kun handler om mindre udledning fra landbruget. Der skal tages højde for de lokale forhold, hvilket man i gruppen nu vil gå videre til Miljøstyrelsen med.

”Miljøstyrelsen tager prøver i Lillebælt og konstaterer, at vandkvaliteten i fjorden skal forbedres for at udlede mindre til Lillebælt. Derefter stiller de krav til landbruget om at udlede mindre ud fra nogle beregninger, der i mindre grad tager højde for, at vandet i fjorden også er påvirket af spildevand, og ikke tager højde for den dårlige vandkvalitet i Haderslev Dam. Udover at det er dyrt for den enkelte landmand, så risikerer vi også at bruge en masse penge på at reducere udledningen, uden at det nytter ret meget, hvis de ikke tager højde for, hvordan forholdene er lokalt”, siger Søren Laustsen, bestyrelsesmedlem i SLF.

Derfor vil de tre parter i samarbejdet nu sammen gå i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan man kan lave konkrete målinger der kan supplere beregningerne på udledningen i fjorden, så man får mere viden om, hvilke indsatser, der skal til.

”Vi kan se i rapporten, at vandet i fjorden er påvirket af både spildevandsudledning, udledning fra landbruget og vandkvaliteten i Haderslev Dam, men vi kan ikke se præcist, hvor meget de forskellige kilder påvirker med. De målinger, vi har, ligger en del år tilbage. Derfor vil vi nu i dialog med Miljøstyrelsen om, hvordan man kan lave nogle målinger i fjorden, der giver os en bedre viden om, hvad der kan give den bedste effekt for pengene, når vi skal forbedre vandkvaliteten”, siger Thies Mathiasen, bestyrelsesformand i Provas.

Uanset hvilke løsninger, der vil blive peget på, så vil det kræve store investeringer, hvis næringsstofferne i Haderslev Fjord skal reduceres, så fjorden får en god miljøtilstand. Men første skridt er at finde ud af, hvad de rigtige løsninger er.

”Vi har givet hinanden hånden på, at vi skal løse det her sammen. Derfor bliver det også en fælles henvendelse til Miljøstyrelsen, hvor vi lægger vægt på, at de er nødt til at tage de lokale forhold med i deres beregninger, når de stiller krav til landbruget og spildevandsrensningen. Og vi vil hjælpe hinanden – kommune, landbrug og forsyning – med at få den nødvendige viden, så vi også sammen kan finde de rigtige løsninger”, siger formand for Udvalget for Plan og Miljø, Benny Bonde.

Han bakkes op af næstformand i udvalget, Søren Rishøj Jakobsen, der siger:

”Jeg glæder mig over, at vi har fundet sammen i det her arbejde, for det er fælles løsninger, der skal til, hvis drømmen om en fjord, man kan bade i, skal gå i opfyldelse en gang ude i fremtiden.”

Rapporterne fra SEGES kan rekvireres ved henvendelse til Haderslev Kommune, Teknik og Miljø.