Aarhus Universitet Technical Sciences

Et skridt nærmere optimal gødskning af kløvergræs

Del

Nye forsøg ved Aarhus Universitet har sikret vigtig viden omkring gødskning af økologisk kløvergræs. Det er et skridt i retningen af at udvikle målrettede strategier for optimal gødskning af kløvergræsblandinger.

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kløvergræsblandinger er populære, fordi de ikke skal gødes lige så meget som rene græsafgrøder. Bælgplanter som hvid- og rødkløver er nemlig selvforsynende med kvælstof. De kan ganske enkelt fiksere kvælstof fra atmosfæren og afsætte en del af kvælstoffet i jorden. På den måde kan de rent faktisk også sikre næring til de græsarter, der også indgår i markens plantesamfund.

”Fordi bælgplanterne er kvælstoffikserende, så kan det være komplekst at gøde sit kløvergræs optimalt. Det gælder både for økologer og konventionelle landmænd, for jo mere gødning man tilfører jo mindre kløver vil der være i kløvergræsset, fordi græsset udkonkurrerer kløveren. Populært sagt siger man, at man gøder kløveren væk,” forklarer postdoc Henrik Thers fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

Det er problematisk, for jo mindre kløver desto mindre kvælstof bliver fikseret. 

Økologiske forsøg med kvæggylle

Forskerne fra Aarhus Universitet har gennemført økologiske gødningsforsøg af kløvergræsmarker for at finde frem til en optimal gødskning i forhold til markens udbytte, andelen af kløver, proteinkoncentrationen og ikke mindst kvælstoffiksering. Derfor har den valgte gødskningsform været kvæggylle.

”I alt har vi haft fire gødningsniveauer i det her forsøg. Vi har gødet med 0, 100, 200 og 300 kg total-N per ha i kvæggylle. Hvis man ser på udbyttet af tørstof, så er der er signifikant fremgang i udbyttet til og med 200 kg N. Der er også en lille stigning ved 300 kg N, men den er ikke signifikant. Derfor konkluderer vi, at 200 kg N er mest optimalt i forhold til udbyttet,” siger Henrik Thers. 

Så medmindre man som kvægbonde har uanede mængder af gylle, så bør man give de 200 kg N til kløvergræsset og gemme resten til andre marker.

”Vi har også undersøgt kvaliteten af udbyttet, og vi kan se, at man faktisk ikke får en bedre kvalitet, når man gøder, omvendt får man heller ikke en markant dårligere, så man skal ikke være bange for at gøde sit kløvergræs,” siger Henrik Thers.

Efteråret sladrer om foråret

Kløvergræs gødes flere gange om året, og ofte vil man tilpasse gødningen til andelen af kløver. Derfor er det problematisk, at årets første gødning ligger så tidlig, at landmanden ikke kan vurdere, hvor stor en andel kløver, der er på hans mark. Det har forskerne nu en løsning på. 

”Det ville selvfølgelig være mest optimalt, hvis man kunne måle andelen ved hjælp af speciallavede kameraer, men det kan ikke lade sig gøre i begyndelsen af sæsonen, da kløverplanterne ganske enkelt er for små. Vi har fundet ud af, at man kan bruge billederne fra efteråret til at fortælle noget om, hvor stor kløverandelen er næste forår,” fortæller Henrik Thers. 

(Læs også: ”Et gennembrug i billedgenkendelse af kløver giver mulighed for optimeret kvælstoftilførsel til kløvergræsmarker”)

Forskningen viser, at hvis man har en kløverandel om efteråret, som ligger mellem 33-75%, så er der en pålidelig sammenhæng til kløverandelen foråret efter. Dog vil andelen være nogle procentpoint lavere. På den måde ved man, hvad kløverandelen vil være allerede inden kløverandelen kan måles, og det giver mulighed for at tilpasse gødskningen. 

Data nok til en gødskningsmodel

Som tidligere studier slår resultaterne fra de nye forsøg også fast, at man ved de høje gødningsniveauer vil opleve en lavere kløverandel end ved de lavere gødningsniveauer. 

”Så det er rigtigt nok, at man kan gøde kløveren væk. Derfor ville det være oplagt, hvis man kunne lave en model for optimal gødskning af økologisk kløvergræs. Skal man lave sådan en model, så er det nødvendigt at vide, hvad der sker, når man gøder kløvergræs med forskellige mængder gylle. De data har vi nu,” siger Henrik Thers, som håber, at studiet vil kunne bidrage til mere optimal gødskning af kløvergræs. 

Yderligere information

Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger:

Samarbejdspartnere: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet

Finansiering: Studiet er finansieret af Innovationsfonden som en del af SmartGrass projektet (projekt nr. 6159-00001B).

Interessekonflikter: Ingen

Læs mere: Publikationen ”Grass-clover response to cattle slurry N-rates: Yield, clover proportion, protein concentration and estimated N2-fixation” er udgivet i Field Crops Research. Den er skrevet af Henrik Thers, Johannes L. Jensen, Jim Rasmussen og Jørgen Eriksen. 

Nøgleord

Kontakter

Postdoc Henrik Thers, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +4593522516 eller mail: thers@agro.au.dk

Billeder

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt. 

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

DNA-teknologi afslører livet under havets overflade langs Grønlands kyster2.2.2023 16:22:22 CET | Pressemeddelelse

Moderne DNA-teknologi åbner nu op for en simpel overvågning af udbredelsen af forskellige fiskearter i afsidesliggende arktiske områder. Det viser et nyt forskningsprojekt, der netop er publiceret i tidsskriftet ’Diversity and Distributions’. Resultaterne åbner store nye perspektiver for, hvordan man relativt let at kan følge ændringer i det arktiske hav i takt med klimaforandringerne.

Kan rotation i kartoffelsorter forlænge resistens mod skimmel?1.2.2023 09:04:25 CET | Pressemeddelelse

Kartoffelproduktionen verden over er afhængig af fungicider for at bekæmpe kartoffelskimmel. I et nyt projekt, der er bevilget af Novo Nordisk Fonden, vil forskere fra Aarhus Universitet undersøge, om rotation af kartoffelsorter med forskellige former for resistens kan være fremtidens bekæmpelsesstrategi overfor skimmel. Lykkes det, vil det være et stor skridt mod EU’s mål om halvering af pesticider inden 2030.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum