Et samarbejde der forpligter
1.3.2021 06:03:03 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

I Beskæftigelsesudvalget er der stor tilfredshed med indsats over for psykisk og fysisk udfordrede unge, der ikke kan deltage i et almindeligt beskæftigelsestilbud. Nøglen til at bryde den onde cirkel kan i flere tilfælde være, at de unge får mulighed for, at fokusere på deres personlige udfordringer inden de starter i en indsats mod at komme i uddannelse eller job. Det har unge i Guldborgsund Kommune haft mulighed for via et frikommune-forsøg, og nu vil kommunen arbejde for at ændre den eksisterende nationale lovgivning, så det også bliver en mulighed fremover og for unge i hele landet.
”Vi kan se, at der er gode resultater med de unge der har været med i forsøget. Omkring 30%-35% er efter endt forløb blevet i stand til at forsørge sig selv. I forhold til denne gruppe af unge er det gode tal, og noget vi gerne vil udvikle endnu mere. Udvalgets mål er, at alle unge skal i job eller uddannelse og de indsatser, der hjælper på den målsætning må og skal vi udvikle” siger udvalgsformand for beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen.
Målgruppen for ”Det Forpligtende Samarbejde”, som frikommune-forsøget hedder, er uddannelses- og aktivitetsparate unge mellem 18-29 år. Siden forsøgets opstart i september 2018 og til afslutningen i oktober 2020 har der været 123 igennem forsøget. En stor del af deltagerne i forsøget har udfordringer med deres psykiske helbred eller med deres sociale kompetencer, som kan stå i vejen for at gennemføre en uddannelse eller få et job. Med forsøget udskydes det beskæftigelsesrettede tilbud, mens der sættes ind for at stabilisere de unges psykiske og fysiske sundhed og trivsel.
Én af de unge, der har deltaget i forsøget indgår anonymt i evalueringen fra analyse- og konsulentfirmaet Moos-Bjerre. ”Anders” har haft en traumatisk barndom, der på et tidspunkt udløste et psykiske sammenbrug og en indlæggelse på psykiatrisk afdeling. ”Anders” har haft stor personlig gavn af forløbet, der har givet ham ”tid til at bygge sig selv op”. Forløbet har betydet, at han har fået det meget bedre, tager meget mindre medicin og har mod på fremtiden. Efter forsøgets afslutning er han blevet ansat på en fabrik. Og siger ”Det er så fedt, at det er noget, jeg selv har gået ud og fået”.
Den unge er anonymiseret, men er kendt af Moos-Bjerre, der har interviewet en række unge om deres oplevelser ved at deltage i frikommuneforsøget.
”Denne udtalelse er blot én blandt mange fra de unge, der har deltaget i forsøget. De muligheder vi har haft med forsøget vil vi gerne fortsætte med og udvide til at vare længere end de nuværende 6 måneder, som i mange tilfælde er for kort tid. Der er tale om unge mennesker, der i mange tilfælde er meget langt fra arbejdsmarkedet, og her er det vigtigt at imødekomme, at selv små skridt kan tage lang tid. Der er ikke tale om, at give de unge en pause, men nærmere at de får mulighed for at fokusere på én indsats ad gangen” fortæller Leder af Unge & Uddannelse Brit Lydersen, der også peger på de tætte samarbejde der er opstået mellem arbejdsmarkedskonsulenterne og de eksterne samarbejdspartnere, som har været meget positivt og meningsfuldt, og har givet gode og tillidsfulde relationer til de unge.
”For os i Beskæftigelsesudvalget er det indlysende, at vi skal arbejde med de udfordringer borgerne har, og ikke igangsætte et tilbud efter LAB-loven, hvis det kan risikere at modvirke en indsats inden for en anden lovgivning. Denne måde at arbejde på ligger på nuværende tidspunkt ikke inde for lovgivningen, og det går vi nu til Christiansborg for at få ændret, så alle har mulighed for arbejde på denne måde” siger formand for Beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen.
Kontakter
Chefkonsulent Rikke Betak Lund på tlf.: 25180248
Ole K. Larsen2. viceborgmester
Formand for Beskæftigelsesudvalget
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

