Et rekordstort elevhold er begyndt i Lidl: “Vi vil styrke karrierevejen for at holde på vores talenter”
28.9.2022 06:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

I begyndelsen af august samlede Lidl sit hidtil største hold af butikselever på 57 elever til en introduktionsdag, hvor eleverne stiftede bekendtskab med Lidl-kulturen og ikke mindst hinanden. Lidls nye elever skal ud i butikker i hele Danmark, hvor de gennem de næste to år får mulighed for at kombinere praktik med teori ved otte fælles skoleophold og en dagligdag i butikken i nært samarbejde med den lokale butikschef.
Ifølge Hauke Daene, der er HR-direktør i Lidl, har de butiksansatte den allervigtigste rolle i forretningen, da de har den daglige kontakt med kunderne. Men også i detailbranchen er der mangel på arbejdskraft, og det stiller nye krav til arbejdsgivere, hvis man vil tiltrække de rette talenter herunder butikselever og ikke mindst holde på dem. I Lidl er dette en højt prioriteret opgave, og her ser dagligvarekæden sin butikselevuddannelse som et vigtigt element i at skabe en arbejdskultur med udviklingsmuligheder og et større fremtidsperspektiv.
”Vores vision er at blive førstevalget for medarbejdere i dag og i morgen – og som et led i dette styrker vi nu vores elev-strategi med det hidtil største hold af butikselever. Ambitionen er at øge antallet yderligere, så vi optager mellem 60-70 elever om året de kommende år. Vi kan se, hvordan vores elevuddannelse bidrager til at styrke elevernes faglige og personlige kompetencer, som åbner nye døre for demi Lidl,” fortæller Hauke Daene, HR-direktør i Lidl.
“Min butikschef har inspireret mig til at gå efter mine drømme”
Gennem Lidls elevuddannelse får eleverne fyldt rygsækken med erfaring, ansvar og tillid, som er med til at give dem et godt afsæt til at gøre videre karriere i Lidl.
”Det er vigtigt at vise vores medarbejdere, at vi kan tilbyde dem en spændende karrierevej, hvor de kan videreuddanne sig, hvis de har lysten og evnerne. Her har vi virkelig god erfaring med vores elevuddannelse, der i mange tilfælde er det første skridt i en længere karriere i Lidl. Med afsæt i elevuddannelsen er der flere, der videreuddanner sig til eksempelvis souschef, butikschef eller distriktschef,” siger Hauke Daene, HR-direktør i Lidl.
En af de 57 nye butikselever er Karin Hjort Schmidt. Hun har været ungarbejder i Lidl i tre år og drømmer nu om at tage næste skridt på karrierestigen:
”Det er faktisk mine kollegaer, der har motiveret mig til at søge elevuddannelsen, fordi de har fortalt, hvor givende forløbet var for dem. I dag er de henholdsvis souschef og butikschef, og de har inspireret mig til også at gå efter mine drømme, hvor jeg lige nu håber på at kunne uddanne mig som salgsleder efter min elevuddannelse – og måske på sigt uddanne mig til souschef,” fortæller Karin Hjort Schmidt og fortsætter:
”Lige nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med elevuddannelsen, så jeg får et endnu større indblik i den daglige butiksdrift og kan kombinere det med ny teoretisk viden fra skoleopholdene. Og så håber jeg at få nogle gode bekendtskaber fra elevholdet, hvor vi kan sparre med hinanden undervejs i forløbet.”
Kort om Lidls elevuddannelse:
- Lidl har uddannet elever siden 2011.
- Lidlhar startet rekrutteringen af næste hold elever.
- Uddannelsen varer to år, og eleverne får løn under uddannelsen.
- En Lidl-elev tjener cirka 1.000 kroner mere om måneden før skat end overenskomsten tilsiger.
Læs mere om elevuddannelsen og søg om optagelse på: karriere.lidl.dk/elev
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation24.7.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frossen, Økologisk Bærmix 300 g. af mærket Freshona med udløbsdato d. 02.03.2028 tilbagekaldes grundet risiko for norovirus.
Lidl slår konkurrenter med laveste priser for 3. måned i træk18.7.2026 07:09:21 CEST | Pressemeddelelse
Mens flere andre dagligvarekæder har hævet priserne, står Lidl fast på deres faste lave priser. Dermed har Lidl scoret et hattrick hos Madprisluppen, hvor de er billigst for tredje måned i træk.
Lidl Danmarks Dubai-is er alligevel ikke omfattet af tilbagekaldelse14.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl sendte i går en pressemeddelelse ud om, at kæden tilbagekaldte 1001 Delights Dubai Style Pistacie- og chokoladeis på 500 ml på grund af en risiko for udeklarerede cashewnødder.
Vigtig kundeinformation13.7.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl tilbagekalder 1001 delights Dubai Style Pistacie og chokolade i 500ml, MHD 05.12.27, da produktet kan indeholde udeklarerede cashewnødder.
Lidls snackmærke i nyt design: Alesto sætter fokus på kvalitet, sundhed og ren nydelse9.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark relancerer nu sit populære eget mærke for nødder og tørret frugt, Alesto. Med en helt ny brandidentitet flytter Alesto sig fra et klassisk produktmærke til et moderne livsstilsmærke. Relanceringen bakker samtidig op om dagligvarekædens ambitiøse målsætninger for sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

