Den 15. juli 2020 var der parlamentsvalg i Nordmakedonien. Selvom Socialdemokraterne vandt flest mandater - 46 ud af 120 mandater i Parlamentet, - var det ikke nok til at danne en regering. Det krævede nemlig 61 mandater. Det nationalistiske, etnisk-makedonske parti VMRO-DPMNE vandt 44 mandater, mens tre etnisk albanske partier vandt hhv. 15, 12 og 1 mandat. 

Den 3. august påbegyndte forhandlingerne om at danne ny regering og den 30. august blev Socialdemokraterne og det største etnisk-albanske parti, centrumhøjre DUI (Demokratisk Integrationsunion), enige om at danne en koalitionsregering. 

Koalitionsregeringen anses af mange som en positiv udvikling, fordi Socialdemokraterne og DUI ellers var hinandens værste fjender under valgkampagnen, og fordi alternativet var, at det nationalkonservative VMRO-DPMNE, som styrede landet fra 2006-2017, igen ville komme i regeringen med støtte fra DUI. 

”Selv om det uden tvivl er et positivt tegn og selv om den nye koalitionsregering af mange ses som et bevis på, at Nordmakedonien er på rette kurs mod EU – og måske snart overhaler Serbien og Montenegro i den henseende, er der ikke grund til at juble alt for meget”, udtaler Zlatko Jovanovic, senioranalytiker i Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO) og Balkanekspert. 

Zlatko Jovanovic fortsætter: ”Flere store udfordringer venter derude, og det bliver uden tvivl svært for Zaev at få koalitionen til at fungere i praksis. En ting er de dog enige om, og det er ønsket om at føre landet ind i EU hurtigst muligt. Men er det nok?”

EU-medlemskab i 2027: Drøm eller realitet?

Det opsigtsvækkende i forhandlingerne om en ny regering er, at 8 ud af 20 udnævnte ministre er albanere. Det vil sige, at 40 procent af regeringen er albanere, som er en klar overrepræsentation i et land, hvor albanerne udgør mellem 25-30 procent af befolkningen. 

Og kun fire kvindelige ministre blev valgt, som alle er fra Socialdemokraterne. En af de fire kvindelige ministre er Mila Carovska, som bliver uddannelses- og videnskabsminister. Hun har allerede markeret sig med sit regnbue-mundbind med hvilket hun sender et klart signal om, hvor hendes ministerium (og forhåbentligt også Zaev-DUI-regeringen) kommer til at stå i forhold til den aktuelle debat i Øst-, Central- og Sydeuropa om LGBT-rettighederne i uddannelsen. 

Men selvom det på papiret kan se ud til, at Nordmakedonien er på rette kurs og selvom Zaev er optimistisk og endda udtalte, at Nordmakedonien inden for de næste seks år både vil åbne og dernæst lukke samtlige kapitler i EU-tiltrædelsesprocessen (det vil sige, at de vil være klar til medlemskab i 2027) – så er der flere ting i landet, der ser ud til at sinke denne proces.

”Situationen i landet er langt fra god. Det gælder både de alt for langsomme retsstatsreformer, den udbredte klientelisme på alle niveauer, stigende udvandring af de mest ressourcestærke m.m. – og den covid-relaterede økonomiske krise kan potentielt gøre alt endnu værre”, understreger Zlatko Jovanovic. 

For yderligere information, kommentarer og interview kontakt: 

Senioranalytiker og Balkanekspert Zlatko Jovanovic 

22 33 35 67eller zlatko@deo.dk