Et historisk tilbageblik på Amager fortalt med billeder

Man tænker måske ikke over det, når man går rundt i Amagers gader i dagens Danmark, men øen har en lang og rig historie bag sig. Selvom mange af tingene og stederne på øen har forandret sig, så har Jesper Asmussen i bogen Gamle billeder og historier fra Amager samlet et udpluk af billeder og historier, som giver et unikt indblik i det liv, som engang blev levet på øen.
Det allerførste billede i bogen viser fem kvinder på Amagertorv, som er i gang med at købslå om kartofler. Én af kvinderne har en særlig hovedbeklædning på, som viser, at hun er en af amagerkonerne – deres varer var nemlig forbundet med en særlig kvalitet. Derfor var det også almindeligt, at øvrige kvinder bar en lignende hovedbeklædning, når de stod på torvet. Som Jesper Asmussen selv skriver i forordet til bogen, så taler billederne til vores sanser og giver stof til eftertanke. Hvert enkelt billede i Gamle billeder og historier fra Amager er med til at fortælle en lille bid af den rige historie om Amager og dens indbyggere. Fra amagerkonerne på torvet og forbryderne på Slavekirkegården til danserinderne på Sønderbros Teater og til børnene på Sundholm Skole.
Alle billederne samt landkortene er hentet i forskellige samlinger og bagefter nænsomt bearbejdet og tilpasset på nutidig vis. Til hvert billede har Jesper Asmussen skrevet en både underholdende og lærerig tekst, der informerer om datidens Amager, hvor fotografiet blev optaget. Bagerst er bogen forsynet med en hjælpsom stedsfortegnelse, som gør det let at slå op på den rigtige side og læse mere.
Jesper Asmussen (f. 1954) er uddannet lærer i fagene historie, geografi og musik. Fag der også afspejler sig i hans forfatterskab, som primært består af fagbøger. I arbejdet med denne bog er han dykket dybere ned i Amagers spændende historier og geografi, og hvordan begge dele har ændret sig gennem tiderne. Sin erfaring som rejseguide fornægter sig ikke, når han med stor viden og grundighed deler fortællingerne med sine læsere.
Fakta om bogen:
Titel: Gamle billeder og historier fra Amager
Forfatter: Jesper Asmussen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740656893
Sidetal: 298
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 1. oktober 2021
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny bog fortæller historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde15.12.2025 08:39:00 CET | Pressemeddelelse
Ejendomsselskabet Olav de Linde udgiver nu sammen med forlaget Turbine den første samlede fortælling om virksomhedens 50 år lange historie – og om manden bag, entreprenøren Olav de Linde. Bogen Vi har nok tænkt anderledes end samtiden – Historien om Ejendomsselskabet Olav de Linde og dets grundlægger giver et unikt indblik i en virksomhed, der har sat markante spor i Aarhus, Odense og København – både fysisk og kulturelt.
Minoritetskvinder tager del i samfundet20.11.2025 09:17:00 CET | Pressemeddelelse
I bogen Globale kvindefortællinger i Danmark tegner Hanne Fabricius 21 portrætter af stærke kvinder, der alle har minoritetsbaggrund og bidrager positivt til det danske samfund. De har hver især kæmpet for deres plads, og blandt kvinderne findes akademikere, iværksættere og en folketingspolitiker.
Raquel Rastenni hyldes i en ny biografi13.11.2025 13:13:02 CET | Pressemeddelelse
Journalist og forfatter Torben Kitaj har som den første skrevet en biografi om Raquel Rastenni, hvis stemme fyldte de danske hjem i 1950’erne og 60’erne, når radioprogrammet Giro 413 blev sendt. Her var det ofte Raquel Rastennis popsange, der blev ønsket af lytterne.
Fredericianernes historie dokumenteres i ny fotobog13.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Fredericia 1950’erne og 1960’erne – Fredericianernes historie fortalt i billeder af Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerup er første bind i serien ”Fredericia i årtier”, der årti for årti dokumenterer byens liv og udvikling med et udvalg af fotografier fra arkiverne.
Alle kan lære at sy21.10.2025 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Stine Højland – også kendt under navnet ATTER på Instagram – er klar med en ny sybog, hvor upcycling af tøj og simple syprojekter er omdrejningspunktet. Og præcis som bestselleren ATTER, så er ATTER 2 også til de utålmodige typer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
