Et bredt flertal i Folketinget forbyder børnetolke
Det skal ikke længere være lovligt for børn og unge under 18 år at tolke, hvis deres forældre og andre familiemedlemmer er i mundtlig kontakt med det offentlige. Det har regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet i dag indgået en aftale om.
Forbuddet vil gælde bredt i den offentlige sektor, blandt andet på børne-, undervisnings-, social-, ældre- og beskæftigelsesområdet.
Partierne er enige om, at forbuddet også skal gælde for private aktører, såsom private dagsinstitutioner, fri- og privatskoler og på danskuddannelser for voksne udlændinge.
”Børn skal have lov til at være børn. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget, nu sørger for, at børn ikke ender i svære situationer, hvor de for eksempel får ansvaret for at tolke til skolehjemsamtaler. Det er et alt for stort ansvar at lægge over på dem,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet).
”Venstre bakker op om et forbud mod børnetolke i kontakten med det offentlige. Vi mener det er grundlæggende forkert at bringe børn i en situation, hvor de skal agere tolke for deres familiemedlemmer i svære samtaler. Børn skal være børn. Vi vil i forlængelse heraf sikre, at forbuddet af udgiftsneutralt og at der dermed indføres egenbetaling,” siger Ellen Trane Nørby, Venstre.
“For SF er det vigtigt, at børn ikke bliver tillagt et voksenansvar og derfor er vi tilfredse med aftalen. Børn skal ikke lægge ører til voksensnak eller tage ansvar for deres forældre eller kommunens medarbejdere. Så må man indkalde andre professionelle tolke til at sikre forståelsen,” siger Charlotte Broman Mølbæk, Socialistisk Folkeparti.
“Børn skal have lov til at være børn. De skal ikke være tolke for forældre eller andre familiemedlemmer i mødet med det offentlige. Så simpelt er det. Med den her aftale beskytter vi med andre ord børn og unge mod at skulle agere tolke i potentielt ubehagelige samtaler. Det er hverken deres ansvar eller opgave,” siger Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.
”I Danmarksdemokraterne er vi glade for aftalen, fordi det slet og ret ikke er rimeligt at sætte børn i den situation, at de skal tolke for deres forældre i mødet med det offentlige. I sundhedsvæsenet har der allerede været et forbud mod at bruge børn som tolke i flere år, så det er godt, at det nu kommer til at gælde bredt i den offentlige sektor. Det er forældrenes opgave at lære sproget, når de kommer hertil. Sker det ikke, så må det i al fald ikke blive børnenes ansvar at tolke for dem,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne.
“Børn skal være børn og ikke bruges og misbruges af deres forældre og af staten til at tolke. Derfor er vi glade for, at denne aftale sætter en stoppe for den slags,” siger Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.
”I Nye Borgerlige mener vi at mennesker, der er kommet til Danmark, selvfølgelig skal lære at begå sig på dansk. Hvis de ikke kan det, må de selv betale for tolkebistand. Det må aldrig være sådan, at de bruger børnene som tolke. Derfor bakker vi op om denne aftale. Børn skal ikke agere tolke for deres familiemedlemmer,” siger Mette Thiesen, Nye Borgerlige.
”Børn og unge skal ikke sættes i situationer, hvor de bærer ansvaret for at videreformidle potentielt afgørende information for familien. Det er byrder, voksne skal tage sig af. Med denne aftale laves nogle klare skillelinjer, og det er Liberal Alliance glad for at være en del af,” siger Henrik Dahl, Liberal Alliance.
”Unge mennesker skal ikke sættes i upassende og svære situationer som tolke for f. eks nærtstående. Derfor er Alternativet med til at lave regler der kan værne unge under 18 år,” siger Torsten Gejl, Alternativet.
Der vil være enkelte undtagelser, der muliggør, at børn og unge under 18 år fortsat må tolke i kontakten med det offentlige. Det gælder, hvis den ansvarlige ansatte vurderer, at sagen, der skal tolkes om, er et let og uproblematisk tilfælde, eller hvis der er tale om en akut og livstruende situation. På sundhedsområdet, hvor det allerede i dag er forbudt for børn og unge under 18 år at tolke, er der også visse undtagelser.
Det indeholder aftalen:
- Et forbud mod at anvende børn og unge under 18 år som tolke til oversættelse af fremmedsprog i forbindelse med mødet med det offentlige.
- Forbuddet skal som udgangspunkt gælde tolkning i alle situationer, hvor det offentlige er i mundtlig kontakt med borgere. Det kan for eksempel være ved forældresamtaler, vejledningssamtaler om repatriering og samtaler i jobcentret.
- Forbuddet skal også skal gælde for private aktører ved udførsel af opgaver for det offentlige, som fx i private daginstitutioner, i fri- og privatskoler og på danskuddannelser til voksne udlændinge.
- Børn og unge under 18 år må gerne tolke, hvis det af den ansvarlige ansatte vurderes som et let og uproblematisk tilfælde, eller hvis der er tale om en akut og livstruende situation.
- Der lægges ikke op til at kompensere kommunerne ved lovændringen. Det skyldes, at kommunerne allerede i dag har ansvar for at gøre sig forståelige over for borgerne, og at dette ikke bør bero på brugen af børn som tolke.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt pressetelefonen på tlf. 2240 0930 for pressehenvendelser til ministeren eller ministeriet.
Eller skriv til presse@uvm.dk
Det er ikke muligt at sende sms'er til pressetelefonen.
Information om Børne- og Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
33 92 50 00https://www.uvm.dk/
Følg pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne- og Undervisningsministeriet
Finanslov for 2025: Trecifret millionbeløb til forsøg med skolemad22.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har med aftalen om finansloven for 2025 blandt andet besluttet at afsætte 854 millioner kroner til en forsøgsordning med skolemad i grundskolen. Få overblik over aftalens initiativer på børne- og undervisningsområdet.
Nye tal: Så mange flere forventes at begynde i gymnasiet i din kommune i 20358.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet giver nu indblik i, hvor mange flere unge der forventes at begynde i gymnasiet i landets kommuner i 2035, hvis regeringens forslag til reform af ungdomsuddannelserne bliver til virkelighed.
Stort set alle unge skal have adgang til gymnasiet: Regeringen vil oprette nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium8.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse skal langt størstedelen af unge i fremtiden gå i gymnasiet. Det foreslår regeringen med et nyt udspil til en reform af ungdomsuddannelserne.
Presseinvitation til uddannelsestopmøde7.10.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen holder topmøde om uddannelse onsdag d. 9. og torsdag d. 10. oktober i Odense Congress Center. Program for dagene findes nedenfor. Journalister har adgang onsdag d. 9. oktober kl. 14.10-18.40 og torsdag d. 10. oktober kl. 8.15-12.15 og har mulighed for at dække hele dagsprogrammet begge dage med undtagelse af gruppedrøftelser. Fra regeringen deltager blandt andre statsminister Mette Frederiksen, vicestatsminister og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, økonomiminister Stephanie Lose, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. Praktisk information: Der kræves tilmelding for at deltage i topmødet. For tilmelding send en mail til presse@uvm.dk senest d. 8. oktober kl. 16.00. Tilmeldte journalister kan ankomme onsdag d. 9. oktober i tidsrummet kl. 13.00-14.00 og d. 10. oktober i tidsrummet kl. 07.15-8.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 250, 5220 Odense SØ. Der skal fremvises g
Regeringen udpeger tre nye klimaerhvervsskoler16.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rybners i Esbjerg, TEC i hovedstadsområdet og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning udpeges af regeringen som de tre nye klimaerhvervsskoler. Skolerne skal arbejde målrettet med omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum