Kongernes Jelling

Escape room og rundvisninger gav Frøslevlejren 28.000 gæster

Del

Frøslevlejrens Museum tiltrak i år knap 28.000 gæster. Det flotte besøgstal skyldes især museets escape room og nye rundvisninger, der fokuserer på fangelejrens menneskelige skæbner. Flere initiativer er på vej i 2023.

I museets escape room skal gæster forsøge at skabe kontakt til modstandsbevægelsen uden for fangelejren. Foto: Frøslevlejren.
I museets escape room skal gæster forsøge at skabe kontakt til modstandsbevægelsen uden for fangelejren. Foto: Frøslevlejren.

Det har været et godt år i Frøslevlejrens Museum. Knap 28.000 gæster har i år slået vejen ind forbi og afprøvet museets historiske escape room og nye rundvisninger, der tager gæsterne med rundt i hele lejren for at fortælle om fangernes forskellige skæbner.

Det er det bedste besøgstal i flere år, bortset fra år 2020, som var et exceptionelt år på grund af corona.

I ferierne i år har museets escape room været helt udsolgt. For mange gæster har det været første gang, de har prøvet konceptet, og tilbagemeldingen har været utrolig positiv, fortæller Erling Mario Madsen, der er driftsleder for Frøslevlejrens Museum.

Mange har efterspurgt flere oplevelser i samme stil.

Vores escape room har særligt appelleret til folk, som gerne vil være aktive og involveret i en fælles oplevelse med andre, når de går på museum, og det er vores escape room ideelt til. Det er en utraditionel, men meget populær måde at tilgå historien, som udspillede sig her,” siger Erling Mario Madsen.

Helt ud til pigtråden

Et andet trækplaster har været nye rundvisninger, der tager gæsterne uden for udstillingerne, helt ud til pigtråden og andre afkroge af den historiske fangelejr, for at kunne fortælle om de menneskelige skæbner, dér, hvor de foregik.

Én blev skudt, og 1600 blev sendt videre til koncentrationslejr, så det er historier, der efterlader et dybt indtryk. Men udover de grusomme skæbner fortæller vi også de sjove historier, for eksempel om hvordan det indimellem lykkedes nogle fanger at narre de tyske fangevogtere,” siger Erling Mario Madsen.

Booker hele pakken

Mange gæster har valgt hele pakken, når de besøger museet, og altså både udforsket udstillingerne på egen hånd, booket en rundvisning og prøvet escape room. De nye tilbud har særligt appelleret til gæster, der ikke på forhånd er dybt historisk interesserede, men som har god mulighed for at blive det undervejs, påpeger Erling Mario Madsen.

For de gæster, som ikke i forvejen er dybt historieinteresserede, er de personlige skæbner en god indgang til at få større interesse for en vigtig del af Danmarkshistorien, som bliver lettere at relatere til, fordi den fortælles i øjenhøjde med fokus på menneskelige skæbner. På samme måde involverer vores escape room også gæsterne på en helt anden måde, som både giver større forståelse og nysgerrighed for historien,” siger Erling Mario Madsen.

Tilbuddene fortsætter i 2023, hvor Frøslevlejrens Museum også opruster med ny formidling til skoler, en foredragsrække med spændende fortællinger fra 2. verdenskrig og en overraskelse, der vil sætte et helt særligt spot på lejren.

Billetter til både rundvisninger og escape room fra 1. februar 2023, hvor museet igen slår dørene op, kan købes på hjemmesiden.

Besøgstal for Frøslevlejrens Museum

År

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Besøgstal

21.743

22.999

24.843

30.363

24.313

27.672

Nøgleord

Kontakter

Billeder

I museets escape room skal gæster forsøge at skabe kontakt til modstandsbevægelsen uden for fangelejren. Foto: Frøslevlejren.
I museets escape room skal gæster forsøge at skabe kontakt til modstandsbevægelsen uden for fangelejren. Foto: Frøslevlejren.
Download

Information om Kongernes Jelling

Kongernes Jelling
Kongernes Jelling
Gormsgade 23
7300 Jelling

4120 6331http://www.kongernesjelling.dk

Kongernes Jelling er et museum og besøgscenter tæt ved Jellingmonumenterne, der fortæller historien om tiden, da Jelling var centrum i den danske historie, hvor Gorm den Gamle og Harald Blåtand levede. Museet viser, hvordan Jellingstenene formentlig så ud op­rin­de­ligt og præsenterer ny viden om vikingetiden

Følg pressemeddelelser fra Kongernes Jelling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kongernes Jelling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum