Esbjergenserne står i kø for at være med til at forme Esbjergs fremtid
21.1.2022 06:00:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Kort før jul åbnede tilmeldingen til de kommende fire workshops om Esbjergs fremtid, som Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Business Esbjerg og Education Esbjerg står bag, og esbjergenserne var hurtige ved tasterne. Tilmeldingerne er strømmet ind og hver tredje deltager på de fire workshops i næste uge er frivillige esbjergensere fra alle afkroge af byen.
En af dem, der har meldt sig på banen, er indretningsarkitekt Michael Tangaa, der både bor, lever og har sin virksomhed i byen:
”Esbjerg har et kæmpe potentiale, og som bypatriot er det så fedt, at vi kan være med til at arbejde for at få det forløst,” siger Michael Tangaa, der er klar til at tage til workshop med masser af idéer:
Modet til at skille sig ud
”Esbjerg var tidligere kendt som Danmarks Chicago. Hvorfor ikke leve højt på igen? Lad os udvikle byen, så den bliver lidt vild. Det kunne være fedt med flere højhuse bygget sammen, så vi får flere byrum og torvepladser rundt i byen, hvor vi kan skabe liv og oplevelser,” siger Michael Tangaa, indehaver af Room67.
Også esbjergenseren Carsten Dyhre, der arbejder som lods hos DanPilot, er klar til workshop. Han er nemlig træt af Esbjergs ry som industriby, og håber, at der kan skabes et mere kulturelt fokus:
”Som sømand har jeg besøgt masser af byer i hele verden, og jeg håber, at nogle af alle de erfaringer kan gøre gavn her i Esbjerg. For der er virkelig gjort meget i byen de sidste år – både med ny belægning i gågaden, Landgangen og så bliver det spændende, hvor mange aktiviteter vi får i gang, når Esbjerg Strand er færdig,” siger Carsten Dyhre.
Det er esbjergenseren Lars Nikolajsen helt enig i:
”Vi har så mange positive ting her i Esbjerg, som vi trænger til at få fortalt omverdenen. Jeg har boet i Esbjerg næsten hele mit liv, og byen opfylder til fulde alle mine behov. Vi har både skov, strand og masser af kultur. Jeg har meldt mig, fordi jeg kan være god til at fortælle alle de gode historier om Esbjerg, for det skal vi alle sammen blive endnu bedre til,” konstaterer Lars Nikolajsen, fysioterapeut og direktør hos FysioDanmark Esbjerg.
Arbejdet fortsætter
Udover de tre esbjergensere er yderligere 247 borgere, erhvervsfolk, politikere, repræsentanter fra foreningslivet, kulturlivet, de handlende og unge klar til workshop i næste uge, hvor der skal vælges mellem om Esbjerg skal være kendt som en ’bæredygtig og levende by’ eller en ’kulturel oplevelsesby’.
Læs mere om de to fremtidsscenarier her.
Her stopper arbejdet med Esbjergs fremtid dog langt fra. Allerede om en måned skal retningen viderebearbejdes, og der skal udarbejdes en strategi og handlingsplan med konkrete tiltag og investeringer i Esbjerg.
De skal gennemføres af forskellige spillere og samarbejdspartnere over de næste mange år, for at sikre, at Esbjerg bliver et sted med en stærk profil, som er et endnu mere attraktivt sted at flytte til og bo i.
Hent tidslinje over processen som PDF her.
FAKTA
Fremtidens Esbjerg
- Esbjerg Kommune, Business Esbjerg, Esbjerg Havn og Education Esbjerg er gået sammen om at finde en ny fælles retning for Esbjerg for at fortælle om byens mange kvaliteter og skabe grundlag for øget bosætning.
- Næste skridt i processen er fire workshops i uge 4, hvor 250 esbjergensere deltager. Her skal der vælges retning for Esbjerg. Herefter skal der arbejdes videre med Esbjergs nye kernefortælling, som skal skille byen ud fra mængden og gøre den mere attraktiv for nye indbyggere.
Kontakter
Michael Tangaa, indehaver af Room67, mobil: 21742446, mail: mt@room67.dk
Carsten Dyhre, lods ved DanPilot, mobil: 60240397, mail: carstendyhre@gmail.com
Lars Nikolajsen, fysioterapeut og direktør, FysioDanmark Esbjerg, mobil: 21756039, mail: lars@esbjergfysio.dk
Billeder




Links
- Antropologer løfter sløret for Esbjergs styrker
- Esbjergenserne skal hjælpe med at finde Esbjergs guld
- Esbjergenserne sporer sig ind på byens nye fremtid
- Fire stærke spillere går sammen for at udvikle Esbjerg
- Imageundersøgelse afslører danskernes manglende kendskab til Esbjerg: Skal være startskuddet til nyt strategisk samarbejde
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Invitation til pressen: Vær med, når vi fejrer, at Den Ny Opera har vundet prisen Årets Reumert i kategorien Årets Opera9.6.2026 10:58:38 CEST | Pressemeddelelse
I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb Den Ny Opera - Esbjergs musikdramatiske egnsteater – forleden med Reumertprisen i kategorien Årets Opera for sin fremragende opera Ragnarok. Esbjerg Kommune markerer den flotte anerkendelse til en vigtig lokal kulturaktør ved et arrangement for indbudte gæster fredag den 12. juni kl. 13.30 i foyeren i Musikhuset Esbjerg. Pressen er velkommen til at deltage.
Esbjerg Kommune køber tidligere SDU-bygning9.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en længere periode med midlertidige løsninger er der nu fundet nye lokaler til Familierådgivningen og Familiecenteret i Esbjerg Kommune.
Esbjerg-kulturinstitution vinder prestigefyldt Reumert-pris for årets opera med operaen Ragnarok8.6.2026 06:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Ny Opera med rødder i Esbjerg har netop vundet den prestigefyldte pris Årets Reumert 2026. I skarp konkurrence med kunstnere og forestillinger fra hele Danmark løb den lokale kulturaktør med prisen i kategorien årets opera for sin fremragende opera Ragnarok.
Fem gode råd til forældre: Sammen om en tryg festuge for de unge8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Esbjerg Festuges store koncertaftener forventes at tiltrække mange unge gæster, og for at sikre tryghed for alle fortsætter festugen det gode samarbejde med SSP, Syd- og Sønderjyllands Politi og Natteravnene.
Sommerliv 2026 er klar med gratis sommeroplevelser i hele Esbjerg Kommune1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2026 byder igen på masser af liv, kultur og fællesskab, når Sommerliv fylder Esbjerg Kommune med gratis oplevelser under åben himmel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
