Esbjerg Kommune undersøger mulighederne for at hjælpe SOSU-skolen med kommende udvidelse
12.10.2021 14:07:03 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Social & Sundhedsskolen i Esbjerg har så stor succes, at de er nødt til at udvide skolen for fremover at have plads til alle de kommende elever. Skolens placering midt i villaområdet i Gjesing betyder, at mulighederne for udvidelse er begrænset. Derfor har de spurgt Esbjerg Kommune, om de kan købe Gjesing Fritidscenter, så de kan få plads til udvidelsen.
Forvaltningen er derfor gået i dialog med de foreninger, der i dag bruger Gjesing Fritidscenter for at se, om det kan lykkes at finde andre lokaler til dem, såfremt et salg bliver aktuelt.
Det glæder formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Olfert Krog, at forvaltningen involverer de nuværende brugere af Gjesing Fritidscenter allerede nu:
”Det er en utrolig god nyhed, at det går så godt for Social & Sundhedsskolen her i Esbjerg, at skolen har brug for mere plads for at kunne undervise alle de nye SOSU-assistenter, som vi har brug for i fremtiden. Det er godt med stor borgerinddragelse, så vi kan se, om SOSU-skolens ønsker kan imødekommes,” siger Olfert Krog.
De fleste foreninger kan genhuses
I langt de fleste tilfælde er det lykkes at pege på alternative lokaler til foreningerne, mens der stadig arbejdes på at finde en løsning til SIF Gymnastik.
For at holde de mange især små gymnaster i nærområdet, kan det blive nødvendigt at bygge en ny gymnastiksal med tilhørende redskabsrum på en af de to folkeskoler i området, hvis det ender med et salg af Gjesing Fritidscenter.
Gjesing Bordtennisklub er lovet, at forvaltningen vil undersøge mulighed for alternativ placering. Ligesom der arbejdes på at finde et fælles mødested til de foreninger, der bruger Gjesing Fritidscenter i dag.
”Selvfølgelig skal vi bibeholde et aktivt fritids- og kulturliv i Gjesing, og derfor arbejder forvaltningen også på højtryk for at finde alternative lokaler i nærområdet til de foreninger, der bruger Gjesing Fritidscenter i øjeblikket, hvis vi politikere vælger at Gjesing Fritidscenter skal sælges,” siger May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget og fortsætter:
”Jeg har fuld tillid til, at forvaltningen arbejder videre med involveringen af de nuværende brugere, så der kan findes en tilfredsstillende løsning for alle, før vi politikere skal tage endelig beslutning til, om vi vil sælge Gjesing Fritidscenter til SOSU-skolen eller ej.”
Det forventes, at der går endnu et par måneder, før et eventuelt salg af Gjesing Fritidscenter kommer til politisk behandling. Herfra er det op til politikerne, om Gjesing Fritidscenter skal sælges eller ej.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget, mobil: 5310 5009, mail: maa40@esbjerg.dk
Olfert Krog, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, mobil: 2988 0145, mail: olkro@esbjerg.dk
Arne Nikolajsen, direktør for Fritid, Sundhed & Omsorg, mobil: 2347 7128, mail: arni@esbjerg.dk
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nu skal sommerens forsøg i Skolegade i Esbjerg evalueres11.9.2026 11:24:26 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade nærmer sig sin afslutning. Nu vil Esbjerg Kommune gerne høre, hvordan borgere, erhvervsdrivende og besøgende har oplevet sommerens ændringer i gaden.
Budgetforlig med fokus på hverdagens velfærd og fremtidens muligheder10.9.2026 16:10:35 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år. Forligspartierne er blevet enige om et budget, der kombinerer ansvarlig økonomi med investeringer i velfærd, udvikling og de fysiske rammer til gavn for hverdagslivet i hele kommunen.
Kvinde-VM rammer isen i Esbjerg – nu søges holdet bag mesterskabet9.9.2026 08:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af verdens bedste kvindelige ishockeyspillere kommer til Esbjerg i november. Granly Hockey Arena danner rammen om ti gruppekampe og to kvartfinaler ved VM, og nu åbner rekrutteringen af de frivillige, der skal være med til at skabe mesterskabet.
Et parallelunivers åbner i Esbjerg: Fantasy Quest sender deltagerne ud på Heltens Rejse7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad sker der, når Esbjergs gader, historie og velkendte bygninger bliver en del af et fantasyunivers? Til årets Fantasy Quest Esbjerg bliver deltagerne selv heltene, når Fantasyfestivals tema, Heltens Rejse, omsættes til et oplevelsesløb gennem byen.
"Præcis den uddannelse, jeg har drømt om." Ny PA-uddannelse tiltrækker elever med interesse for voksne og ældre2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første 11 elever er nu i oplæring på Esbjerg Kommunes målrettede pædagogiske assistentuddannelse med fokus på voksne og ældre. Eleverne fremhæver især den tætte vejledning, det stærke fællesskab og muligheden for at specialisere sig inden for deres interesseområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
