Erhvervspulje i frit fald
20.4.2021 12:06:28 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Mens tusinder af boligejere står på nakken af hinanden for at få de eftertragtede tilskud til energirenovering fra Bygningspuljen, så står det anderledes stille til blandt virksomhederne. Faktisk så stille, at der ved den seneste ansøgningsrunde til Erhvervspuljen kun blev søgt for 31 procent af puljens 175 millioner kroner. Det er mere end en halvering i forhold til den forrige runde, hvor ansøgningsprocenten lå på 63 procent.
”Det er stærkt problematisk, at så få får udnyttet støttemulighederne. Især med tanke på hvor stort et grønt potentiale der er ude i virksomhederne. Jeg tror ikke, problemet er manglende vilje hos de potentielle ansøgere. Men det er ganske enkelt for besværligt at søge om midlerne, og der er generelt bare brug for at gøre hele Erhvervspuljen langt mere brugervenlig,” siger Carsten Essler Helmer, konsulent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, som repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Han opfordrer derfor til, at Energistyrelsen, der administrerer ordningen, sørger for, at midlerne i Erhvervspuljen bliver sat i arbejde.
”Det er vigtigt at komme i gang. For de CO2-reduktioner, vi henter nu, er lig med akkumulerede grønne gevinster fremadrettet. Derfor kan vi ikke være tilfredse med, at pengene bare bliver liggende i puljen for måske at komme til udbetaling på et senere tidspunkt,” siger Carsten Essler Helmer og uddyber:
”Det faktum, at Erhvervspuljen tilsyneladende er i frit fald, understreger bare, at der er behov for et grundlæggende og hurtigt eftersyn af reglerne. Vi har allerede givet input til, hvordan man kan lette ansøgningsprocessen, og vi ved, at Energistyrelsen er i gang med at kigge på mulighederne. Men der skal sættes turbo på processen, så støttekronerne kan være med til at øge tempoet på den grønne omstilling i landets virksomheder.”
Den seneste ansøgningsrunde sluttede den 30. marts, hvor 186 ansøgninger havde lagt beslag på cirka 55 millioner kroner. Den samlede pulje i år er på 600 millioner kroner (inklusive administration) fordelt på fem runder. Men meget tyder på, at Energistyrelsen får mere end almindeligt svært ved at få de mange millioner i spil.
Da puljen første gang blev lanceret i oktober sidste år, blev der søgt for 75 procent af 188 millioner kroner. I januar i år endte ansøgningsprocenten på 63 procent ud af en pulje på 175 millioner kroner. Den i forvejen lave ansøgningsprocent er så mere end halveret til 31 procent ud af 175 millioner kroner denne gang.
Næste ansøgningsrunde åbner i midten af maj.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Carsten Essler Helmer, konsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 51 96 06 89
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

