Erhvervsministeren vil løfte landdistrikter i Region Hovedstaden med ekstra 1,56 mio. kr.
7.10.2019 15:56:48 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Som et led i arbejdet med landbrugspakken beskar den tidligere V-regering de lokale aktionsgrupper. Den nedskæring ruller erhvervsminister Simon Kollerup nu tilbage.
Han afsætter dermed 30 mio. kr. mere i 2020 til de lokale aktionsgrupper. Mere præcist 30 mio. kr. til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.
Der er i alt 26 lokale aktionsgrupper på tværs af landet, som tilsammen dækker 56 kommuner og 27 småøer. I Region Hovedstaden er det de to lokale aktionsgrupper LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm, der står for den lokale udviklingsstrategi og prioritering af projekter.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Til trods for den åbenlyse værdi LAG-midlerne har for landdistrikterne i forhold til for eksempel at skabe og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne, valgte V-regeringen i sin tid at beskære ordningen. Det er en helt skæv prioritering, hvis man er interesseret i vækst og udvikling i hele landet. Derfor har den nye regering besluttet at rulle besparelsen tilbage i 2020 og tilføre 30 millioner kroner til området i 2020.”
Med LAG-midlerne får borgere, virksomheder og foreninger en økonomisk hånd til at udvikle det lokale erhvervsliv eller til at understøtte gode levevilkår i landdistrikterne og på de små øer.
Regeringens forøgelse af LAG-midlerne betyder, at LAG Halsnæs-Gribskov og LAG Bornholm efter årsskiftet tilsammen får yderligere 1,56 mio. kr. mellem hænderne til at fremme nye projekter i Region Hovedstaden.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Jeg tager mit ansvar som minister for landdistrikterne meget alvorligt. Vi skal styrke lokalsamfundene og her er flere midler til LAG-foreningerne en god måde at sikre, at midlerne skaber en positiv forskel lokalt – også i Region Hovedstaden”.
Tidligere har LAG Halsnæs-Gribskov bl.a. givet støtte til projektet ”Nyt Under Solen”, der omhandler en økologisk erhvervsbygning, der udlejes til forskellige erhvervsformål, i den økologiske landsby Torup. LAG Bornholm har bl.a. givet støtte til projektet ”Byg360° & MaterialeVærket”, der omhandler bæredygtigt byggeri på Bornholm gennem fremstilling og genanvendelse af lokale og genbrugte byggematerialer.
Erhvervsministerens forventning er, at flere midler til de lokale aktionsgrupper vil understøtte bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne og på de små øer. De grønne projekter skal være med til at styrke lokalsamfundene og skabe flere arbejdspladser.
For mere information:
- Kontakt Erhvervsministeriets presserådgiver Ditte Vibe Petersen, tlf. 91337097, mail: divipe@em.dk
- Erhvervsstyrelsens Netværkscenter for LAG, tlf.: 41 71 78 30, mail: netvaerkscenter@erst.dk
Nøgleord
Kontakter
Ditte Vibe PetersenPresserådgiver
Tlf:91337097divipe@em.dkLinks
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
