Erhvervskundernes elpris steg i andet halvår 2022

Andet halvår 2022 har været præget af stigende gennemsnitspriser for strøm for alle erhvervsforbrugere. De mindste erhvervsforbrugere betalte 67,0 pct. mere i andet halvår 2022 end i første halvår 2022 svarende til en merpris på 86,05 øre/kWh, mens de største erhvervsforbrugere betalte 48,6 pct. eller 57,66 øre/kWh mere for elektriciteten.
Spotprisen for el steg med 60,8 pct. - eller 75,07 øre/kWh - i samme periode til gennemsnitligt 198,47 øre/kWh. Dermed var spotprisen for el i andet halvår 2022 den højeste i de senere år.
Årsagen til stigningen i elprisen er en kombination af et fald i produktionen af vand- og vindkraft i Sverige og Norge, mindre kapacitet på franske atomkraftværker samt en kraftig prisstigning på naturgas og dermed stigende efterspørgsel efter kul. Samtidig steg kulprisen fra 259 US $/ton i første halvår 2022 til over 324 US $/ton i andet halvår 2022. Desuden medfører situationen i Ukraine stor usikkerhed og meget svingende energipriser.
Der er sket et fald i andelen af erhvervskunder med variable priser, mens andelen af kunder med fastpriskontrakter eller andre aftaler er steget. Den pris, som erhvervsforbrugerne betalte i andet halvår 2022, var for alle forbrugsbånd, undtagen mindste forbrugsbånd (IA), lavere end spotprisen.
Elpriser andet halvår 2022 for erhvervsforbrugere:
Energistyrelsen har siden 2014 udarbejdet elprisstatistikken for erhvervsforbrugere, der er baseret på indberetninger fra de enkelte elhandelsselskaber.
Læs mere om statistikkens resultater i notatet ”Elprisstatistik andet halvår 2022”
Fakta:
- 86,4 pct. af erhvervskunderne er små forbrugere med et årligt elforbrug under 20 MWh. Deres forbrug udgør 7,6 pct. af det samlede elforbrug.
- 13,6 pct. af erhvervskunderne er mellemstore forbrugere med et elforbrug mellem 20 og 20.000 MWh. Deres forbrug udgør ca. 58,3 pct. af det samlede forbrug.
- De store erhvervskunder med et forbrug over 20.000 MWh udgør omkring 0,02 pct. af det samlede antal erhvervskunder, men aftager samlet 34,1 pct. af elsalget.
Kontakt:
Ali Zarnaghi, tlf: 33 92 68 40, e-mail: aaz@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder

Links
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Status på forsyningssituationen: Danskernes stabile spareindsats gavner energiforsyningen nu og næste vinter24.3.2023 13:37:29 CET | Pressemeddelelse
Hvis danskernes gode sparevaner fortsætter, forventer Energistyrelsen ikke, at det bliver nødvendigt at afbryde gaskunder næste vinter. Stabil reduktion i danskernes gas- og elforbrug stiller os stærkere i forhold til forsyningen til sommer og næste vinter.
Håndtering af objekt i Østersøen23.3.2023 19:21:57 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har tilbudt Nord Stream 2 AG selskabet, at de kan deltage i bjærgningen af det observerede objekt nær Nord Stream 2 rørledningen.
Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af yderligere fire havvindmølleprojekter under åben dør-ordningen20.3.2023 13:07:51 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af Jammerland Bugt Havvindmøllepark, Lillebælt Syd Havvindmøllepark, Omø Syd Havvindmøllepark og Nordre Flint Havvindmøllepark.
Energistyrelsen evaluerer puljen til lokale energifællesskaber og lokal forankring af klimaomstilling20.3.2023 08:44:06 CET | Nyhed
I 2022 blev der givet tilsagn til flere lokale energifællesskaber. Energistyrelsen evaluerer nu puljen og inviterer alle interesserede til at bidrage til evalueringen.
Gasprisen steg i andet halvår 202217.3.2023 09:41:21 CET | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige gaspris steg 39,8 pct. for erhvervskunder og 41,2 pct. for husholdningerne fra første halvår til andet halvår 2022. Det viser en ny, opdateret gasprisstatistik fra Energistyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum