Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.

Det er to af landets ældste havvindmølleparker, der nu får mulighed for en forlænget levetid. Middelgrunden Havvindmøllepark fik oprindeligt elproduktionstilladelse i 2000, og Nysted Havmøllepark fulgte tre år senere.
Det er ejerne af havvindmølleparkerne, der har ansøgt om forlængelserne på de henholdsvis ti år for Nysted og 25 år for Middelgrunden. Til at understøtte afgørelserne har Energistyrelsen bl.a. stillet krav om, at der er indhentet en uvildig analyse af restlevetiden. Herudover er ejerne forpligtet til årligt at foretage et udvidet serviceeftersyn.
”Det er positivt, at over 20 år gamle havvindmøller får muligheden for at fortsætte med at producere grøn strøm mange år frem. Det er først og fremmest gavnligt for den grønne omstilling. Men det er også bæredygtigt ud fra et ressourcehensyn, at anlægget på sikker og forsvarlig vis kan fortsætte sin drift i længere tid”, siger Stig Uffe Pedersen, Vicedirektør i Energistyrelsen.
Nysted havmøllepark er ejet af Ørsted, PensionDanmark og Stadtwerke Lübeck og består af 70 møller med en produktionskapacitet på 161 MW, hvilket svarer til elforbruget hos mere end 130.000 husstande.
Middelgrunden Havvindmøllepark, der er ejet af HOFOR og Middelgrundens Vindmøllelaug, er med sin placering kun 3,5 km ud for København ved Trekroner Fort blevet en fast del af udsigten for især københavnere og nordsjællændere. Parkens 20 møller kan forsyne ca. 20.000 husstande med grøn strøm årligt.
Energistyrelsen godkendte tidligere i juni måned forlængelse af elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark. Denne forlængelse gælder i ti år.
Kontakter
Energistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkLinks
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Frist for endelige bud til milliardpulje til fangst og lagring af CO2 bliver rykket5.12.2025 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
Fristen for afgivelse af endelige bud i forbindelse med puljen på 28,7 milliarder til fangst og lagring af CO₂ bliver rykket fra d. 17. december 2025 til d. 7. januar 2026.
Energistyrelsen offentliggør kortlægning af metanemissioner fra danske biogasanlæg26.11.2025 11:03:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang er der udarbejdet en repræsentativ måling af metantabet fra biogasanlæg i Danmark. Kortlægningen viser, at anlæggene i gennemsnit udleder 2,8 procent af det producerede metan. Der er således fortsat behov for fokus på at få branchens metanemissioner ned.
Energistyrelsen åbner udbud på tre nye danske havvindmølleparker20.11.2025 12:41:36 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag udbud på tre arealer til etablering af minimum 2,8 GW havvind. Udbuddene bygger på en grundig dialog med branchen og inkluderer blandt andet støtte og mere fleksibilitet til opstiller for at øge sandsynligheden for kvalificerede bud.
Udbud styrker gasforsyningssikkerheden frem mod vinteren10.11.2025 14:42:59 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsens udbud af gaslagerforpligtelse er nu afsluttet, og der er kommet mere gas på lager forud for vintersæsonen.
Ud med fossile brændsler: Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter. Det er både udrulning af små og store varmepumper, der er med til at øge elforbruget og bidrage til et fald i brugen af fossile brændsler. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum